Børn af gamle huse

De modne herrer vi ser på billedet er fra venstre: Arkitekt Mogens Clemmesen, overlærer Johannes Christophersen, Maleren Marius Mikkelsen, Maleren Carl Knippel, Sparekassedirektør H.C. Jørgensen“,  læge E. Ejlers og Maleren Hans Rasmussen. Honoratiores i Faaborg by og drivkraften i Faaborg Fonden.

Om dem skriver Redaktør Edvard Andersen i Faaborg bogen 1983 – 84 i et kort indlæg, at de udførte et grundlæggende arbejde i 1940’erne og 1950’erne  for fredning og forskønnelse og for miljøet og kulturen i Faaborg i en tid, hvor nedbrydning og fjernelse af gamle bygninger tog fart.

Med overskriften” Børn af de gamle huse” udtrykker Maleren og viseforfatteren Marius Mikkelsen sine tanker på både poetisk og tankevækkende vis:

Vi er jo børn af de gamle huse,- de så vor lykke, de så vort savn,
hver krog kan åbne et mindets sluse,
hvert træ kan viske et elsket navn.
Så værn da by om dit indre med ordene eje
og vogt din arv med en varsom hånd,
thi husk, den vidner om slægtens veje,
og vid, selv mure og sten har ånd.

Edvard Andersen skriver i sit indlæg,”…  at Marius Mikkelsen fik tilslutning og følgeskab fra mange kredse i byen. Ordene var mere end blot en talemåde for mange tænksomme borgere. Der fulgte handling med ordene, nemlig fredning, forskønnelse, restaurering og oplysning om byens bygningsmæssige kvaliteter.  Byens kunstnere, skribenter og indflydelsesrige kunne samarbjde.  Deres idealisme, skønhedssans og historiesyn var fælles. De spurgte ikke om honorarer for deres tjenergerning i byens tjeneste. De udførte et grundlæggende arbejde for fredning og forskønnelse og for miljø og kultur i Faaborg…”

Kilde: Faaborg-Bogen 1983 – 84 af Edvard Andersen, p. 18 (eftertryk tilladt med kildeangivelse).

Et eksempel på nedbrydning – Her J. J. Jacobsens købmandsgård i Østergade – ham med Kijafa, nedbrudt i året 1905. Samme år som købmanden døde.

Kilde: Medlemsblad for Faaborg og Omegns Hjemstavnsforening “Klokketårnet” juni 1975 29. årg.

Min umiddelbare reflektion på Edvard Andersens indlæg i Faaborg-Bogen 1983-84 skal ses i det faktum, at jeg og mine søskende i udtalt grad er “børn af et gammelt hus” bygget med grundmur og bindingsværk, på taget oprindelig strå, siden tegl, små rum med træpaneler og indvendige mure af soltørrede lersten,

Kakkelovn og dobbelt skorsten, i køkkenet brændefyret jernkomfur, håndvask i samme materiale, bygas og  gasaotomat med møntindkast, koldt vand i hanen, toilet over gården, vaskehus med grukedel og megen sideløbende håndvask i zinkbalje og med vaskebræt udendørs alle årets måneder, genbrugsbleer på lange tøjsnore, små ruder i vinduespartierne, todelt køkkendør og fællesbrønd i baggården.

Og hvor jeg dog forstår Marius Mikkelsens ord om, at gamle huses mure og sten har ånd. Det er tilmed befordrende for forståelsen, at jeg fra min tidlige barndom husker de syv herrer på billedet. Maleren Hans Rasmussen boede vi genbo til, derhjemme på Østerbrogade. Da min familie en kort tid havde bopæl i Vestergade i Købmand Smidts gård ud mod vejen, boede de genbo til maleren og fotografen Marius Mikkelsen som havde sit atelier i huset på modsatte side af vejen .

Min far som samlede på kunst, havde malerier hængende af Marius Mikkelsen,  af Carl Knippel og af Hans Rasmussen og en del andre af de sydfynske malere ligesom han havde en del litteratur om fynbomalerne. Den interesse fik for alvor næring, da han arvede sin søster som efterlod sig en del kunst og ting og sager ogen ganske pæn klat  likvide midler. Min far udførte som pensionist noget murerarbejde på eksempelvis Hans Rasmussens hus og betalingen herfor blev sat på lærred. Det var Hans Rasmussens enke, arbejdsaftaler og forhandlinger om pris blev aftalt med og han nævnte selv, at hun var stålsat i sine krav om arbejdets udførelse og fastsættelse af priser på Hans Rasmussens malerisamling og der var de facto kunstværker i hendes samling, som hun ikke ønskede at sælge ligesom der var kunstværker han ikke nåede at signere..

“Børn af gamle huse” er et stærkt udtryk.