0 I Fra tiden i Faaborg

Læreplads

Mandag, d. 3.  august 1959 havde jeg første dag i min nye læreplads som slagter på Faaborg Andels Svineslagteri. Den første måned var prøvetid. Den 2. september måneden efter  var så den første dag, som talte i min samlede læretid. Det var slagteriets kontorchef, der tog sig af det regnskab.

Jeg var på det tidspunkt knap 16 et halvt år gammel og havde indtil da – siden jeg forlod skolen – haft fire pladser af kortere og længere varighed ved  henholdsvis landbrug, i forretning, på en tapetfabrik og på en kassefabrik / savskæreri, hvor vi skar træstammer op og forberedte træet til bl.a. kassefremstilling og reperation – af øl, sodavand -og æblekasser og den slags. Kassefabrikken lå i baggården til Nørregade 11 og var en underafdeling af L. Frandsens Kalkværk. På kassefabrikken var dengang ansat fire ungarbejdere og tre fuldbefarne faglærte håndværkere. Dagligt fik vi besøg af L. Frandsen, der naturligt nok fulgte sine virksomheder tæt.
Når det gjaldt læreplads var der på kassefabrikken stor forståelse for hurtige opsigelser og jeg fik lov til at stoppe med kun to dages varsel.

Faaborg Slagteri 1954

Mine to ældste brødre var begge udlært på slagteriet. Ejnar (bagerste række nr. 6 fra højre), der var ældst, havde sin læretid som slagter i selve slagteriet under Slagtermester Frost og Niels (forreste række nr. 8 fra venstre) udstod læretiden som pølsemager i pølsemageriet under Pølsemestrene Hans Andersen og efter ham Herluf Tørslev Jensen og nød godt af Peder  “Vægter” som daglig mentor.
Mange samtaler og fortællinger, skrøner og anekdoter sidst på eftermiddage i mørkningstimer
, hvor vi derhjemme sad og snakkede inden lyset blev tændt, var gået forud for min første arbejdsdag på slagteriet, så en pæn del af de ansatte kendte jeg både af temperament og af udseende, hvilken plads de havde på slagtekæden og sågar deres eventuelle øgenavne.

Midt i 50’erne døde Direktør Rasch og slagtermester Frost afløstes af Duelund som kom fra Grindsted og i Faaborg fik titel af driftmester og han blev så min læremester.
I tre af de fire års læretid gik slagterlærlinge fra Faaborg og Omegn
på “Teknisk Skole” i vinterhalvåret, hvor vi beskæftigede os med dels noget fagligt specifikt suppleret med dansk og regning. Undervisning i det faglige og i faget regning, blev forrettet af Slagteriets mestersvend som hed Meng. Dansk tog en lærer fra den lokale kommuneskole sig af. Hans navn var Mogens Hansen. Undervisningen blev forrettet i slagteriets nybyggede kantine og timerne lå i tidsrummet kl. 19.00 til 21.30.
Slagteriet havde til enhver tid tre slagterlærlinge og tre pølsemagerlærlinge under uddannelse. Vagn Blidegn, Frank Mogensen og jeg selv i slagteriet. Siden kom Henning Blessing Jensen, Thomas Christensen og Hans Jensen til i slagteriet. Dengang vi hver især indgik lærekontrak, var det med den opfattelse, at man tog uddannelse, så var det for livet. Sådan skulle det så ikke gå.
Vagn skiftede erhverv hurtigt efter sin aflagte svendeprøve og via svigerforældre begyndte han at sælge møbler i møbelforretningen i Mellemgade. Frank blev såvidt jeg ved inden for sit fag, omend han byttede slagteriet ud med butikslokaler og spækhøkeri. Jeg selv forlod mit fag i sommeren 1968 og skiftede erhverv efter blot fem år ved faget og læste til lærer. Henning gav sig til at trykke tapet, da han ikke længere så sig selv i en fremtid med slagterfaget og Thomas kastede sig ud i pornobranchen og Hans blev ved sit fag arbejdskarrieren ud.
På den tid præsterede slagteriet ca. 3.500 svineslagtninger om ugen, hvoraf en stor del blev eksporteret til England som bacon med afskibning fra Esbjerg. En nybygget eksportstald fik på slagteriet aldrig den funktion den var tiltænkt og blev stort set ikke brugt til sit tilsigtede formål men blot anvendt til opbevaring af ting, man ikke rigtig vidste hvor man skulle gøre af.

Andre tekster

Ingen kommentarer

Svar