Filtpropper og Papskiver

Engelsk tweet, matchende slips, skjorte med modeflip, emblem i reverset, nyklippet og glatbarberet og hvad som ikke  ikke kan ses – duften. Min far var til liflig barbersprit og herredufte af bedste kvalitet og det selvom han blot skulle på Casale og handle en skæppe kartofler i Inga´s grønthandel. Og geværet ikke at forglemme – Hans højt skattet “Sauer og Suhl”, side by side, med engelsk skæfte”.
Så kunne det hænde, at der kom lavvande i husholdningskassen og geværet en skønne dag pludselig ikke var på sin knag længere.

Min far – Alfred Vigelsø Hansen – populært kaldet Alfred Møller – var inkarneret jæger og bedrev både landjagt og havjagt, jagt med fælder. Sideløbende deltog han i en hel del konkurrencer med lerdueskydning. Mange sejre blev det til gennem årene og nok så heftige udgifter førte det med sig.  Flugtskydning har aldrig været nogen billig beskæftigelse. Den udgift kunne man så imødegå lidt, ved at genlade sin brugte patronhylstre. Det var ret almindeligt for almindelig menig mand. Jeg husker min far havde sine remedier liggende i en kommodeskuffe i soveværelset og bøssen hængende på en knag samme sted. Krudtet opbevarede han et andet sted som vi børn ikke kendte til. 

Ingen af de små håndværktøjer som blev brugt til genladning af patronerne har vi længere, men synet af dem står stadig klar i erindringen.

En regning min far har efterladt sig viser en samlet saldo på 47 kroner i 1936-penge. Regningen strækker sig ganske vist over 8 måneder fra november 1935 til juni 1936. Alligevel må beløbet næsten svare til det meste af en ugeløn. Den gode Hr. Cykelhandler Knudsen i Horne har udvist en udstrakt vilje til at give kredit og velsagtens også en stor tålmodighed forud for inddrivelsen af sit tilgodehavende.
Der blev handlet krudt, hagl, filtpropper, papskiver, hætter (fænghætter). Et par æsker færdige patroner blev det også til.

Når der var lidt smalhans i pengepungen brugte min far sortkrudt i sine patroner. Ud over at han syntes, at der ikke var så meget prestige forbundet med, at skyde med sortkrudt, kunne han ikke helt lade være med at more sig over krudtrøgen, ildglimtet og det anderledes drøn som brugen af sortkrudt afstedkom. Lige netop de tre fænomener fortalte han ofte om, når jeg var med på jagt ved stranden og så hændte det, at han fyrede et par ekstra skud af for at understrege hans fortælling om sortkrudtets virkning. Men stolt af at bruge sortkrudt blev han aldrig.