Wikkelsø’ernes ophav

– Wighgisl – Wichelsøe – Wickelsøe – Wikkelsø – Vigelsø –

Stammoderen og stamfaderen til alle Wikkelsø’erne hedder Anna Catharina Henriksdatter og Johan Jensen. De var begge født omkring 1695 og deres arnested var Nordfyn.

 Ved den tid hvor man skrev 1721 giftede Anna Catharina Henriksdatter sig 1. gang med Peder, hvis efternavn vi ikke kender. Anna Catharina og Peder fik to børn, to piger – Anne Pedersdatter født 1722 og Maren Pedersdatter født 1724.

Anna Catharina og Peder var sysselsat med et fæste af en ejendom på øen Wichelsøe ved indsejlingen til Odense Fjord. Bygningerne og jordarealerne hørte under godset Østergaard som var ejet af Godske Hans von Brügman, og der blev på øen fortrinsvis arbejdet med opfedning af kvæg, som for en dels vedkommende blev solgt til  Fyrstedømmerne Slesvig og Prøjsen

1727 døde Peder af årsager vi ikke kender til og Anna Catharina Henriksdatter stod da, ganske ung som hun var, som enke med to umyndige børn.

Anna Catharina gifter sig igen, inden for et par måneder efter Peders død, med ungkarl Johan Jensen og sammen driver de fæstet af ejendommen videre. 1728 nedkommer Anna Catharina med en søn, som ved dåben navngives Jens og som får efternavnet Johansen.

Allerede tre år senere – i 1731 – dør Johan Jensen og igen står Anna Catharina som enke, nu for anden gang.

Den 17. juli samme år afholdes der skifte over Johan Jensens efterladenskaber. Godsforvalteren på Østergaard møder for sit herskab og med sig har han to vidner, Frans Hansen og Oluf Nielsen fra Dræby.
En bror til Johan Jensen, “Morten Jensen i Ørrestef på Sletten”, møder som værge for den treårige Jens Johansen. To andre møder som værger for Anna Catharina Henriksdatters to piger af første ægteskab og som værge for Anna Catharina Henriksdatter møder hendes nu tilkommende mand, Hans Søfrensen.

26 år senere – i 1757 – dør Anna Catharina Henriksdatter og den 28. november samme år holdes der skifte efter hende. De respektive arvinger efter Anna Catharina Henriksdatter var ifølge skiftebogsnotatet, hendes to døtre, Anne Pedersdatter og Maren Pedersdatter samt Jens Johansen som nu har fået tilnavnet Wichelsøe.
Døtrene gav ikke fremmøde, idet de var rejst ”til et andet land” – velsagtens en anden landsdel –  som ingen kendte til og de havde ikke givet sig til kende i en årrække.
Jens Johansen Wichelsøe’s halvsøster, Maren Pedersdatter havde imidlertid to børn: Anne Cathrine Andersdatter født 1749 og Mette Kirstine Laursdatter født 1751, som begge var opfostret hos deres mormor, Anna Catharina Henriksdatter og hendes 3. mand Hans Søfrensen. De var begge arveberettigede efter deres mormor.

Anna Catharina Henriksdatter og Johan Jensen, som var fæstere på øen Wichelsøe i årene 1727 – 1731, er således henholdsvis stammoder og stamfader til alle Wikkelsø’erne om end det var deres søn, Jens Johansen Wichelsøe f. 1728 på øen Wichelsøe, gift den 27. september 1754 i Sct. Hans Kirke i Odense, som var den første som førte stednavnet Wichelsøe som personnavn og som  navngav sine seks børn med navnet Wichelsøe.

 På øen, hvorfra det hele tager sin begyndelse, er der fundet spor af bosættelser fra en meget fjern fortid. Ret meget mere kan der umiddelbart ikke siges med sikkerhed om den sag.

Via mundtlige overleveringer, runeristninger, tiders dialekter, og nyere skrivekunst har udtrykket Wighgisl’s Ø ændret sig til senere tiders udtryk som Wichelsøe, Wickelsøe, Wikkelsø indtil stavemåden i nyere tid blev vedtaget ved lov, at skulle være Vigelsø. Som så er den nutidige betegnelse for Wighgisl’s Ø og som sidenhen også blev et personnavn.

Den person, af Nordisk afstamning, som bar navnet Wighgisl og som boede på øen, har måske været en betydningsfuld høvding siden den ø han beboede fik betegnelsen Wighgisl’s Ø.

Forskere peger på, at ordet Wighgisl kan have sit udspring i betydningen “Den hellige (sol) stråles Ø”  tilbage fra en tid hvor solen og dens gang hen over himlen, er blevet dyrket og tilbedt i ritualer og livssyn før den tid, hvor Asetroen har øvet sin indflydelse og hvor kongen Odin var blevet ophøjet til Gud.
(foto: Fra en sejlads over Atlanterhavet i Erik Den Rødes kølvand med kurs mod Grønland i dec. måned 2018 / Heinz Seerup)

© Kopi- og ophavsret 12.03.2010 Ib Møller Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Alfred Vigelsø's slægt. Bogmærk permalinket.

1 Response to Wikkelsø’ernes ophav

  1. Ib skriver:

    Mundtlige overleveringer lader os vide, at der blandt Wichelsø’erne var kapere, fribyttere, og søfaringskarle som havde deres udkomme ved de her nævnte aktiviteter og ved almindelig coffardi og hvoraf en en af dem, min tiptip oldefar, Anders Jensen Wichelsøe, deltog i slaget på Reden den 2. april 1801 hvor han var indkaldt til at gøre krigstjeneste på Fregatten Sjælland for Gud, Konge og Fædreland. I et dokument læser man, at Anders var indkaldt flere gange og hver gang beredvilligt mødte op.
    Anders blev kvæstet i et ben af flyvende træsplinter og blev indlagt på Quæsthuset i København, hvor han i en måneds tid var under behandling. Skaderne generede Anders en del og han havde svært ved at tjene som han tidligere havde tjent ved sejledser for de forskellige Odensekøbmænd. Ved et forlis ved den Norske kyst reddede han med nød og næppe livet og det hedder sig, at han ikke havde andet, end de klæder han gik i. Anders søger krigsskadeerstatning da der bliver mulighed for det og får den tildelt. 24 rigsdalere årligt forstås.
    Sammen med sin familie flytter han 1813 fra Skibhusene ved Odense til Horne på Sydfyn hvor han bliver beskæftiget med at passe ørreddamme og fiskeri for Greven på Hvedholm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *