Browsing Category

Dagny Andersen’s slægt

In Dagny Andersen's slægt/ Slægt

“Dinne”

“Dinne” var min mormors storesøster. Hendes ungpigenavn var  Marie Kirstine Jensen.  Hun blev født den 29. maj 1885 i Horne på Fyn og i juli måned samme år, blev hun døbt i Horne Kirke, hvor hun blev holdt over dåben af pigen Johanne Andersen, Bjerne Mark og pigen Ane Nielsen stod ved siden.  Fadderne var Skrædder Laurits Marius Jensen, Horne. Ungkarl Anders Andersen, Bjerne Mark samt husmand Peter Jensen, Bjerne Mark.
Marie Kirstine blev  konfirmeret i Horne i oktober måned 1899 og hun har gået i skole der. Så længe jeg husker, blev Marie Kirstine kaldt “Moster Dinne”

“Dinne” kom ud at tjene straks efter konfirmationen.  Hendes første plads var hos Hans Bønneland hos hvem hun var et års tid. Derefter var hun hos sin morfaders bror, Hans Andersen med tilnavnet Knold. Hans Andersen boede på “Kabbelhøjsgård” som ligger skønt med udsigt over vandet til Dyreborg og Faaborg. Kirstine tjente der i 5 år.
Senere rejste “Dinne” til Rasmus Hansen, “Lisesminde” i Alléskoven i Diernæs Sogn og dér tjente hun i 1½ år.

Som fritidssyssel inden sit giftemål, lærte hun kjolesyning på “Frk. Andersen systue” i Faaborg. Continue Reading →

0 In Dagny Andersen's slægt/ Fra tiden i Faaborg

Af bronze og i kød og blod.

 

 

Der fulgte ord med, da sportspigen i bronze i 1945 fik sin blivende plads blandt talrige besøgende på byens idrætsanlæg som rummede både fodboldbaner, tennisbaner og atletikbaner og mange fine tilskuerpladser.

Som indbegrebet af styrke, frodighed, glæde, mod og målbevidsthed, blev sportspigen fra første dag venligt modtaget af byens borgere og har siden nydt både udelt opmærksomhed og stor popularitet.

IMG_20140510_0001

En sommerdag i 1947 – 30 år gammel og i 10-året for sit giftemål – stillede Dagny Agnethe sig ved siden af sportspigen i bronze og lod sig forevige. Siden fik fotoet plads i familiens fotoalbum og gav efterfølgende mangen en anledning til både beundren og stille eftertanke om kvindens pondus.

“… Vi – hendes børn – husker vores mor som stolt, selvsikker, ukuelig, energisk, viljestærk og velorienteret. Hun var følsom, sensitiv, indlevende, forstående og altfavnende.

Hun stod distancen ved gryder, potter, pander og bageovn. Ved vaskebaljen, strygebrættet, symaskinen, strikketøjet, lappegrejet og 2. verdenskrigs varemangel og rationeringer.

Hun håndterede ungernes børnesygdomme, forkølelser, kighoster, infektioner, ørepiner, skrabede knæ, forrevne lemmer og kærestesorger – med ophøjet ro og overblik.

Hun nulrede frosne fingre, tørrede snottede næser og uddelte ris, ros og opbyggelige tilrettevisninger. Lyttede, vejledte og støttede med indsigt, udsyn, erfaring og fremsynethed.

Hun værnede hjemmet, og røgtede manden og børnene på fuld tid. Hun var først oppe om morgenen og sidst i seng om aftenen.
Hun holdt hus. Holdt af. Holdt om. Holdt skovlen under og hånden over.
Hun holdt ord og holdt ud.

Hun var hjemmearbejdende i 20 år. Udearbejdende i efterfølgende 20 år. Gift i 48 år og enke i 18 år. Hun var levende interesseret i arbejdsmarkedsforhold. Var fascineret af musik, billedkunst, teater, videnskab, historisk litteratur og kulturen som den udspilledes verden rundt. Hun lod sig betage af livets facetter.
Hun var afklaret i livets store spørgsmål og uden religiøse anfægtelser og lod aldrig eder og besværgelser krydre hvad der kunne siges enkelt og forståeligt. Hun så det store i det små og det nære i det fjerne. Hun gav liv til tre piger og fem drenge. Blev bedstemor til 22 og oldemor dusinet rundt,  og – så var hun fascineret af frimærker – julemærker forstås.
Vi – hendes børn –
bærer på erindringen om en helstøbt uselvisk person med moderlig omsorg og kvindelig pondus, et livs mindesmærke med matriarkalsk symbolik…”

0 In Dagny Andersen's slægt/ Slægt

Bagersvenden og Klatten

”En bagersvend kom forbi og tabte en klat!”

Sådan omtalte min morfar hans ukendte genetisk fædrende ophav. Når det er sagt, så havde min morfar i sagens natur heller ikke så meget mere at sige om den ukendte far, der aldrig på noget tidspunkt fik tildelt særlig meget af hans opmærksomhed endsige interesse.

 Min morfar blev født i Asnæs, Ods Herred, Holbæk Amt. Hans mor havde den sidste tid af graviditeten boet hjemme hos hendes forældre og i februar måned 1895 havde hun så født sit barn. Elleve dage efter fødslen blev drengen båret til dåb i den lokale kirke af mosteren, Boline Andersen, og blev døbt med navnet Hans. Den biologiske far deltog ikke i dåben og han nævnes ikke ved navn i kirkebogsnotatet,velsagtens fordi han indledningsvis ikke havde vedkendt sig paterniteten og fordi han gjorde sig svare anstrengelser for både at være usynlig og at unddrage sig sit ansvar.

 Da nu bagersvenden ikke viste interesse eller deltagelse i graviditeten, hans søns fødsel og dåb, blev der ni dage efter dåben, på moderens vegne, af det lokale sogneråd,  udfærdiget en skrivelse som via ”Holbæk Amt” fremsendtes til Københavns Overpræsidium med anmodning om, at Bagersvend Karl Sørensen må blive tilpligtet at alimentere (betale børnebidrag) til hendes den 6. februar 1895 fødte barn: Hans Andersen.

Bagersvend Karl Sørensen bliver da via myndighederne eftersøgt. Allerede den 20. april samme år meddeler de eftersøgende myndigheder at bestræbelserne har været forgæves og at man ikke har kunnet efterspore bagersvenden.

Sjællands Stiftamt involveres i sagen og den 1. juni bliver faderskabssagen påtegnet, at indklagede Bagersvend Karl Sørensen er fraflyttet Brøndbyvester Mølle den 1. maj – hvor han tjente hos en Villum Villumsen – men nu har taget ophold i København. Carl Sørensen stak ganske enkelt af, da han blev bekendt med at han er eftersøgt som ansvarlig part i en faderskabssag.

 Den 30. juli samme år påtegner de eftersøgende myndigheder sagen at eftersøgningen fortsat har været forgæves hvilket meddeles Amtet den 1. august 1895.

I september måned i året 1900 var der giftemål i en kirke i omegnskommunen. Ved den lejlighed fik min morfar en stedfar og med tiden kom tre halvbrødre til, hvoraf den ene blev døbt med navnet Karl.

 Om min morfar kendte navnet på sin biologiske far har han aldrig fortalt – blot nævnt ham som bagersvenden der tabte en klat i forbifarten.

Den Karl Sørensen som uddannede sig til bager, som gjorde en pige gravid i slutningen af marts måned 1894 og derved efterlod sig genetiske aktier i min morfar, videreført i  min mor og i mig selv, han arbejdede i 1895 på Brøndbyvester Møller.