Browsing Category

Guhl

In Guhl/ Slægt

Hans Jørgen, Maren og Dorthea Cathrine

Hans Michael Jørgensen Guhl  født i Faaborg på Sydfyn den 10. marts 1769, de fleste af sine dage kaldet Hans Jørgen Guhl, var min tiptip oldefar. Hans Jørgen Guhl var søn af den navnkundige Skomagermester og Felbereder Jürgen Daniel Guhl som var kommet her til landet sydfra og havde nedsat sig som selvstændig i byens hovedstrøg.

Hans Jørgen Guhl var den syvende i en søskendeflok på ni om de havde levet alle sammen. I sine unge dage havde Hans Jørgen været matros, men var så gået i skomagerlære og havde lært håndværket hos en lokal mester.
1795 gifter Hans Jørgen sig med Maren Hansdatter i Diernisse kirke.

Om det kan vi læse: “… Søndagen den 10. July blev Ung Karl og Skomagersvend Hans Jørgensen Guul af Faaborg trolovet af Capellan Hr. Dahlstrøm til Pigen Maren Hansdatter af Diernisse Sogn på …
Copuleret den 5. august 1795 af Capellan Dalhstrøm…”
For deres indentitet caverer (garanterer) forloverne C. Dreyer og Niels Olsen.
Continue Reading →

In Guhl/ Slægt

J. D. Guhl

Jørgen Daniel Guhl kom til verden i året 1720 – ifølge mundtlige overleveringer et sted i Tyskland. Om hans fødsel, opvækst og ungdomsår vides intet. Hans fødeår er kendt ud fra den omstændighed, at hans alder er opgivet ved folketællingerne 1787 og 1801 og en eksakt viden om, at han døde som 92 årig i 1812.
J.D.G.  flyttede til Sydfyn, hvor han bosatte sig i Faaborg Købstad og fik ansættelse hos en af byens skomagermestre hos hvem han var beskæftiget i en årrække inden han giftede sig med pottemagerens datter. J.D.G.  bosatte sig i Sundstræde der dengang var en forlængelse af Grønnegaden –  stedet hvor en stor del af byens skomagermestre havde deres værksteder og boliger.

Første gang man kan efterspore J.D.G’s. optræden i byens offentlige rum er den 9. december 1756, hvor han som 36 årig ses optegnet i Faaborg kirkebog som værende dåbvidne ved Birthe Jensdatter og Lars Frederiksens uægte søns dåb. Drengen blev navngivet Frederik og blev holdt over dåben af Rasmus Pottemagers datter, Anne Cathrine Rasmusdatter, og det var Peter Larsens datter, Karen Petersdatter som stod ved siden. De tre faddere som er nævnt i  dåbsnotatet – hvoraf Jørgen Daniel Guhl er den ene – var alle skomagersvende i byen og de kendte hverandre fra møder og sammenkomster i Skomagerlauget.

guhllille

I et notat i Faaborg kirkebog læser man: ” Torsdagen dend 29. Aprilis 1756 blev Jørgen Daniel Gouel Skomagersvend trolovet med pigen Cathrine Rasmusdatter… ”  og den 26. maj 1756 gifter de dem i Faaborg Kirke. Cathrine Rasmusdatters far, Rasmus Jørgensen og byens smed, Oluf Madsen, var forlovere.

GuhlGift2

Med sig ind i ægteskabet bragte Cathrine Rasmusdatter en 8 årig søn hvis far var død i soldatertjenesten.
J.D.G. nedsætter sig som selvstændig frimester ved Feldbereder- og Skomagerprofessionen og han løser på intet tidspunkt borgerbrev som selvstændig, da han mener – sammen med andre af byens selvstændige – at den pålagte  afgift for at erhverve borgerbrev var urimelig høj.
1772 køber J.D.G. og hustruen tre parceller beliggende i byens hovedstrøgs østre ende med fri udsigt over Faaborg Fjord og det nok så omstridte åbne vandområde, Sundet som lå øst for byen.
Cathrine og Jürgen Daniel  får 9 fælles børn hvoraf de to ældste døtre ikke opnår at kunne tage vare på sig selv. En tredie datter dør i 40-årsalderen og to drenge dør meget tidligt – den ene blot få dage efter fødslen og den anden som 8 årig. En tredie søn, Hans Michael Jørgensen, i daglig tale kaldet “Hans Jørgen Guhl”, beskæftiger sig i sine unge år med søfart og koffardi og ses ved folketællingen 1787 som værende 19 år og hjemmeboende sammen med en ældre 27 årig søster. Hans Jørgen Guhl vælger imidlertid skomagerprofessionen og han  overtager en række år senere faderens forretning og påtager sig også faderens alderdomsforsørgelse .

Jørgen Daniels hustru, Cathrine Rasmusdatter Braad dør 1793 og begraves på kirkegården ved kirken. På den tid var en syg hjemmeboende datter der samme år som moderen dør, bliver anbragt på Gråbrødre Hospital i Odense, hvor hun dør 36 år senere.  Jürgen Daniel overlever hustruen i 19 år og han dør 92 år gammel  i 1812. Jürgen Daniel begraves på Assistent Kirkegård – ved byens Gåsetorv i den østre ende af byen – idet kirkegården ved kirken var blevet “overfyldt” og året før lukket for yderligere begravelser.

Jürgen Daniel Guhl og hans hustru Cathrine Rasmusdatter hviler således ikke på samme kirkegård endsige i samme grav.©

0 In Guhl/ Slægt

Hans Michael og Hans Jørgen

Så langt tilbage som vi kender til, var Hans Michael Jørgensen Guhl den første i sin gren af slægten som vi med sikkerhed ved, havde et øgenavn der dog mere var et kaldenavn, hvis man ser det  ud fra det gamle udtryk “Eukanafn”, som betyder øgenavn.  Han blev i daglig tale kaldet ”Hans Jørgen”.
Vi ved, at kaldenavnet var afledt af den del af Hans Michael Jørgensen Guhl’s navn som udgjorde ”Hans Jørgensen” og som i daglig tale var blevet forkortet til ”Hans Jørgen”.

Hans Michael Jørgensen Guhl blev født i Faaborg, en fredag i marts måned 1769. Familien boede i Sundstræde og faderen var Skomagermester Jørgen Daniel Guhl som var indrejst fra Tyskland. Jørgen Daniel Guhl havde bosat sig i byen og i 1756 indgået ægteskab med Cathrine Rasmusdatter Braad.
Cathrine Rasmusdatter Braad havde ført en 7 årig dreng, Rasmus,  med sig ind i ægteskabet og familien havde bosat sig i Sundstræde.

Hans Michael – efterfølgende nævnt som ”Hans Jørgen” (og skrevet i anførselstegn) – var det 7. barn i en søskendeflok på 9. Fire piger og fem drenge ville de have været om de havde været levedygtige alle sammen.
”Hans Jørgen” udsættes i opvæksten for nogen undervisning og skolegang og han får lært at læse, regne og skrive. Da faderen er af tysk afstamning får ”Hans Jørgen” et ganske godt kendskab til det tyske sprog allerede fra barnsben af.
Umiddelbart efter konfirmationen i 1773 tager  ”Hans Jørgen” hyre på byens handelsskibe med henblik på, at erhverve sig erfaringer med søfart og med oversøisk handel. En beskæftigelse som i disse år var i opsving på grund af gode tider, afledt af eksempelvis den oversøiske kornhandel, men også på grund af handelen med varer fra mere eksotiske steder, hvorfra man hjembragte krambodsvarer af forskellig art. Begrebet kolonialvarer fik dengang sin betydning ved, at der blev hjemført varer fra kolonierne.

Ved folketællingen i februar måned 1787 for Faaborg By, ses ”Hans Jørgen”  boende hjemme hos forældrene og han er da optegnet som værende matros. Ved den næste folketælling som gennemføres i 1801 er ”Hans Jørgen” ikke længere beskæftiget med sejlads, men er blevet skomager. Et erhverv som der i øvrigt var overtal af i byen.
Fem år tidligere havde ”Hans Jørgen” giftet sig med Diernisse-pigen Maren Hansdatter og de havde bosat dem i Sundstræde i Faaborg.
I januar måned 1796 var Maren Hansdatter nedkommet med en dødfødt søn.
I maj måned 1797 nedkommer hun med endnu en dødfødt søn.
I november måned 1798 nedkommer hun med en levedygtig datter som straks efter fødslen hjemmedøbes og får navnet Hansine.
I april måned 1803 forløses Maren Hansdatter med en pige som var død i moderens liv i den syvende måned, kvalt af navlestrengen, og som havde været død i to dage, da ”…District Chirurgus Christian Hempel, med sine redskaber fjernede det døde barn fra moderens liv…”.

Maren Hansdatter overlevede ikke indgrebet. Hun døde to dage senere, den 8. april 1803, 44 år gammel.

Maren Hansdatter blev begravet den 10. april 1803 sammen med sit døde barn, på kirkegården ved kirken “ med fuld ceremoni og kimen med alle kirkeklokker. Jordpåkastelsen blev forrettet af Sognepræst Hr. Fog” og begivenheden blev fulgt tæt af byens indbyggere.

”Hans Jørgen” fik altså blot ét levedygtigt barn med sin første hustru, Diernisse-pigen Maren Hansdatter.

Tolv dage efter Maren Hansdatters tragiske død forlover “Hans Jørgen” sig i Faaborg Kirke med Dorthea Cathrine Pedersdatter. En tre ugers tid senere – i maj måned – gifter de sig i Faaborg Kirke. Efterfølgende får de sammen syv børn. To af børnene – to drenge – dør tidligt. Den første døde blot én dag gammel og den næste 7 år gammel.
Og så levede Hans Jørgen og hustruen lykkeligt, med slid, slæb og hobevis af gøremål og vedholdende daglige opgave, til deres dages ende. “Hans Jørgen” døde i 1833, 64 år gammel. Dorthea Cathrine Pedersdatter døde i 1861. Hun blev 88 år gammel og havde da som enke boet en del år i Sct. Hansgade nr. 3 tæt ved vandet.

Den gamle Districts Chirurgus, Christian Hempel (1738 – 1809), som også var postmester gik i 1803 i sit 65. leveår.
Christian Hempel havde efterfulgt sin far, Simon Hempel i embedet, og Christian var den første eksaminerede læge i Faaborg Købstad og Sallinge Herred. Embedet som Districht Chirurgus havde ikke været noget givende embede rent pekuniært og Christian Hempel havde så suppleret sin indtægt med et postmesterembede.
På den tid foretrak en stor del af befolkningen fortsat at konsultere “Den Kloge Kone” fordi de havde større tillid til hende, men også fordi hun ydede sine tjenester til en billigere pris, end den byens District Chirurgus fordrede.
Den omstændighed at Districht Chirurgus’en havde et postmesterembede ved siden af sit virke som byens læge, har sikkert ikke influeret på Christian Hempels kirurgiske evner eller på hans formåen til at helbrede i al almindelighed. Men historien fortæller, at byens styre gjorde sig svare anstrengelser, for at Christian Hempels efterfølger fik klart bedre betingelser at virke under, ligesom der også blev indført muligheder for forbedrede indtjeninger.

145 år efter hændelsen med Districht Chirurgus’ens fatale indsats, fødtes en dreng i den anden ende af byen. Han var efterkommer af Hans Michael Jørgensen Guhl.
Drengens forældre kendte ikke til hændelsen med moderens og barnets død i 1803, men familien kendte til den Hans Michael Jørgensen Guhl – som i den mundtlige overlevering var blevet omtalt som ”Hans Jørgen”.

Blandt “Hans Jørgen” og Dorthea Cathrines børn var en pige, Karen Guhl f. 1806. Hun blev oldemor til Alfred Vigelsø Hansen og hun blev tipoldemor til Dagny og Alfreds “de otte”.

179 år og seks slægtsled efter at Hans Michael Jørgensen Guhl blev født i 1769, kom en dreng til verden i den anden ende af byen. Drengen blev opkaldt efter Hans Michael Jørgensen Guhl  og fik ved dåben navnet Hans Jørgen – og det skete i den selvsamme kirke som Hans Michael Jørgensen Guhl var døbt, konfirmeret, gift og begravet fra. Den selvsamme kirke hvorfra hans hustru og børn også var blevet begravet og den selvsamme kirke som Hans Jørgen i 1962 blev konfirmeret i.
Så var det, at Hans Jørgen fik et øgenavn / “Eukanafn”, for det med øgenavne brugte man nu engang i den lille by ved fjorden neden for bakkerne og ikke mindst i nabosognet hvor faderen kom fra. Hans Jørgen blev kaldet   “Stumpi” og det var han i begyndelsen absolut ikke tilfreds med.