3 I Alfred Vigelsø's slægt/ Slægt

Hans Jørgen Guhl med hustruer og børn

Mine tiptip oldefar –

Hans Jørgen Guhl og hans to hustruer –

Maren Hansdatter og Dorthea Cathrine Pedersdatter

Hans Jørgen Guhl hørte til én af de personer i slægten, der blev talt mest om derhjemme. Han var søn af Skomagermester Jørgen Daniel Guhl og Cathrine Rasmusdatter Braad.

(Se Alfred’s anetavle nr. 26-27)

Hans Jørgen Guhl blev født en søndag aften kl. 8 den 10. marts 1769. Den tredje søndag i fasten, som var den 12. marts blev han frembåren til dåben i Faaborg Kirke af Jomfru Maren Povelsdatter og Jomfru Else Nielsdatter Husfeldt stod ved siden. Fadderne var: Monseur Heimand.  Friderich Poesin.  Rasmus Rasmussen og Monseur Gierthausen. Og han blev døbt af Hr. Kannenworf.

guhlskrift I dåben fik han navnet Hans Michaelsen Jørgensen Guhl – opkaldt med navnet Michaelsen (Michael) efter en ven af familien. Sidenhen brugte han dog aldrig sit fulde navn. Han underskrev sig Hans Jørgensen Guhl og blev blot kaldt Hans Jørgen Guhl.

(Hans underskrift ses her overfor).

I sine unge år sejlede han som matros. En beskæftigelse som han selv har haft store forventninger til, da mulighederne på dette område havde vist sig at være gunstige. Matroser som sejlede på langfart til Ostindien og Kina havde rig mulighed for at købe varer med hjem fra udlandsrejser og så senere oprette en krambod derhjemme og med god fortjeneste sælge varerne dér.  Hvad der har fået Hans Jørgen Guhl til at ændre beskæftigelse, skal være usagt. Der spores ganske vist en nedgang i skibsfarten, men om dét har haft nogen indflydelse på hans beslutning er uvist.

Hans Jørgen Guhl uddanner sig som skomager og ernærer sig selv og sidenhen familien ved denne beskæftigelse.

Maren Hansdatter –

… “Onsdag den 10. juli 1795 bliver ungkarl og skomagersvend Hans Jørgensen Guhl af Faaborg trolovet af capellanen Hr. Dahlstrøm til pigen Maren Hansdatter af Diernisse Sogn”… Sådan ses at læse i Diernisse kirkebog. Den 5. august 1795 gifter den 26 årige Hans Jørgensen Guhl sig i Diernisse Kirke med den 38 årige Maren Hansdatter. De bosætter dem i Sundstræde i Faaborg (nu Grønnegade) og den16. januar 1796 nedkommer Maren med en dødfødt søn.

Den 14. maj 1797 nedkommer Maren endnu en gang med en dødfødt søn, men den 27. november 1798 føder hun en levedygtig pige, som samme dag bliver hjemmedøbt og får navnet Hansine og som 1. søndag i advent fremstilles i Faaborg Kirke. Signor Anders Larsen Ravns kone, bar hende til dåben og Jomfru Sophie Rasmussen stod ved siden. Fadderne var: Købmand Cornelius Ploug. Farver Hammerich. Monseur Plesner og Monseur Nicolai Iversen.

Den 6. april 1803 forløses Maren Hansdatter med en pige som var død i moderens liv i den syvende måned, kvalt af navlestrengen, og som havde været død i to dage da “Districts Chirurgus Christian Hempel, med sine redskaber fjernede det døde barn fra moderens liv”.

Den gamle Districtchirurg  Christian Hempel (1738 – 1809), som også var postmester gik i 1803 i sit 65. leveår. Christian Hempel havde efterfulgt sin far, Simon Hempel i embedet, og han var den første eksaminerede læge i Faaborg Købstad og Sallinge Herred.

Maren Hansdatter overlevede ikke indgrebet. Hun døde to dage senere, den 8. april, 44 år gammel. Hun blev begravet sammen med sit døde barn lørdag den 10. april 1803 på kirkegården ved kirken “med fuld ceremoni og kimen med  alle kirkeklokker og jordpåkastelsen blev forrettet af  Sognepræst Hr. Fog” .

Dorthea Cathrine Pedersdatter –

Måneden efter, den 20. maj 1803, giftede Hans Jørgen Guhl sig i Faaborg Kirke med den 30 årige Dorthea Cathrine Pedersdatter. Dorthea Cathrine var kommet til byen fra Stenderup, hvor forældrene Peder Jensen Smeds og hustru Karens Jensdatter var gårdfæstere. Peder Jensen Smeds var iøvrigt barnefødt i Faaborg. Ved giftemålet tjente Dorthea Cathrine hos Købmand Hempel i Vestergade i Faaborg.

Hans Jørgen Guhl og Dorthea Cathrine Pedersdatter driver efterfølgende en skomagerforretning i Sundstræde (nu Grønnegade) og de får 7 fælles børn:

  1. Peter Jørgen Guhl f. 1804 – 1804
  2. Maren Cathrine Guhl f. 1805.
  3. Karen Guhl f. 1806.
  4. Anna Maria Guhl f. 1808.
  5. Jørgen Daniel Guhl f. 181o.
  6. Petrine Guhl f. 1813.
  7. Herman August Guhl f. 1816.

-00O00-

  • O: Hansine Guhl – Hans Jørgen Guhls datter af første ægteskab – , ses i 1845 arbejdende som stuepige på Udby Kro, nær Nørre Aaby. Efter denne plads rejser hun til Assens hvor hun  gifter sig den 30. juni 1848 i Assens Kirke med den 75 årige enkemand og Barber Hans Jürgen Thun. Hansine havde ikke tidligere været gift. Hun opnår 10 års ægteskab med Hans Jürgen Thun. Han  dør den 25. maj 1858 og begraves på Assens Kirkegård.  Hansine dør 81 år gammel den 10. maj 1879. Hun bliver også begravet på Assens Kirkegård.

-00O00-

  • 1: Peter Jørgen Guhl – døde dagen efter fødslen.

-00Ooo-

  • 2: Maren Cathrine Guhl bliver født om torsdagen den 17. januar 1805 og blev hjemmedøbt samme dag af Hr. Pag. Søndag den 25. ejusdem (samme måned) blev dåben confirmeret i kirken. Hr. Christian Hempels kone bar hende til dåben og Jomfru Marie Killegaard stod ved. Fadderne var: Købmand Simon Ploug, Lars Peder Voigt, Gabriel Boemand…

Ved folketællingen 1834 ses Maren Cathrine boende hjemme hos moderen, der fortsat driver skomagerforretningen efter at hun året før var blevet enke. I husstanden ses Maren Cathrines lillebror, August Herman som er skomagerlærling og en 27 årig skomagersvend ved navn Henrik Peter Jensen.

Maren Cathrine og Henrik får sammen en datter, Martine Christine Jensen der bliver født den 18. april 1835 og døbt i Faaborg Kirke den 19. juni.

Karen Guhl bar hende til dåben og Petrine Guhl gik ved. Fadderne var: Skomager H.P.Bruun og skomagermestrene H. Hansen og A. Snoer.

Samme år som Maren Cathrines datter bliver født, rejste Maren Cathrine fra Faaborg til Stærmose i Brylle hvor hun arbejdede som tjenestepige. Maren Cathrines var en velbegavet kvinde og hendes skudsmål betegnes med mg.

Maren Cathrine og Henrik Peter Jensen bliver ikke gift i Faaborg.

To år senere – 1. maj 1837 rejser hun til en plads som tjenestepige i Ubberud. Her bliver hun til skiftedagen 1. maj 1838,- hvorefter hun vender tilbage til Faaborg. Samme år flyttede hun så til Udby, der ligger mellem Nørre Aaby og Føns. Her får hun plads som tjenestepige og bliver der i et år.

I 1843, maj måned, rejste Maren Cathrine til Jordløse hvor hun fik arbejde som tjenestepige på en gård, ”Østrupgaard”(?) og med sig har hun sin skudsmålsbog hvori præsten havde noteret hendes skudsmål mg, mg. I maj måned 1844 flytter hun tilbage  til Faaborg.

Ved folketællingen 1. februar 1845 bor Maren Cathrine igen hjemme hos moderen i Østergade i Faaborg. Hendes 10 årige datter Martine Cathrine Jensen er da optegnet som plejebarn i husstanden.

Maren Cathrine flytter igen fra byen og den 8. juli i 1854 kommer hun så igen tilbage til Faaborg. Denne gang kom hun fra Assens. Ved folketællingen 1850 for Assens by, ses Maren Cathrine som husholderske for den 61 årige ugifte købmand Ignaz Florian Horn. Han havde sin forretning i Østergade 59 i Assens og var oprindeligt fra Toplitz i Bøhmen.

Maren Cathrine forbliver ugift hele hendes liv. Sine sidste leveår boede hun i stiftelsen i Kirkestræde i Faaborg. Her døde hun den 20. februar 1884 af apoplexi, 79 år gammel.

-00O00-

  • 3: Karen Guhl – som er vores tipoldemor på vores fars side – blev født den 27. august 1806 i Faaborg. Faaborg Kirkebog viser:  “…Onsdagen den 27. august blev velagtede Skomagermester Hans Jørgensen Guhl og Hustru Dorthea Cathrine Pedersdatter deres datter født. Dagen derpå hjemmedøbt af sognepræst Hr. Langballe og kaldet Karen. Fredagen den 5. september blev dåben offentligt confirmeret i kirken og fadderne var: Madame Ortmann og frk. Nikolina Bierfreund. Hr. Christian Hempel, Apotheker Bøving og Købmand S. R. Voigt…

Som 13 årig – i 1819 –  broderer Karen Guhl en bakkeserviet med 15 sæt initialer af slægtens medlemmer. Bakkeservietten er endnu i familiens eje om end noget mørnet. Året efter, i maj måned, blev Karen konfirmeret i Faaborg Kirke.  Hun tjener forskellige steder bl.a. i nogle år hos Pastor P. R. Wøldike og han udfærdiger en skriftlig og meget rosende anbefaling til hende i forbindelse med, at hun som 27 årig får tjenesteplads hos General og Krigskommissær Andreas Toxverdt, der boede i Sundstræde.

Karen Guhl blev trolovet den 17. april 1838 i Faaborg Kirke med Skomager Lars Andersen Wikkelsøe.  Karen og Lars blev gift den 22. maj samme år. Forlovere var: Skomagermestrene D. Voss og H. P. Bruun.

Karen og Lars bosatte dem i Horne hvor Lars Wikkelsøe drev sin skomagerforretning i et lille stråtækt bindingsværkshus i Horne Kirkeballe og hvor han ifølge hans næringsbrev kun måtte fremstillede fodtøj til landbefolkningen.

Mandag den 5. november 1887 dør Karen Guhl og hun begraves på Horne Kirkegård. På hendes gravsten, som fortsat eksisterer, står der: ”Døe her, leve hisset”. Hendes Mand Lars Wikkelsøe overlevede hende i 8 år.

-00O00-

  • 4: Anna Maria Guhl. Hun blev født den 5. april 1808 i Faaborg og kirkebogen udviser følgende note: …Torsdagen den 5. april 1808  blev Hans Jørgensen Guhl skomagermester og Hustru Dorthea Catharina Pedersdatter, deres datter født, dagen derpå hjemmedøbt af Hr. Langballe og kaldet Anna Maria, søndagen den 29 ejusdem (samme måned) blev daab confirmeret offentligt i kirken. Fadderne var: Bager Christian Clausens kone som bar hende til dåben , Jomfru Christiane Mølmark, der stod ved; Godtfred Møller Skomager, Lars Peder Hansen og Anders Snoer Skomagere…

Året efter ses hendes far, Hans Jørgensen Guhl, stå fadder til Skomager Christian Breums lille datter som blev født den 17. april 1809.

Ved folketællingen 1834 ses Anna Maria Guhl ansat hos en gammel krigsveteran og enkemand Christian Jensen på 69 år, der bor i Torvegaden 49 i Faaborg sammen med hans to ugifte døtre på henholdsvis 28 og 33 år. Ud over Anna Maria ses yderligere to tjenestefolk i husstanden. En måneds tid senere – den 1. marts rejser hun til Søbysøgård, hvor hun har fået et job som husjomfru. Samme år rejser hun via Faaborg til Rødkilde for at udfylde en plads hun har fået der.

Fire år senere – den 1. november i 1840 vender hun tilbage til Faaborg fra en plads i Bernstofminde ved Brahetrolleborg. Hendes skudsmål er da mg.

Hun drager derefter fra Faaborg og videre til et job på Flintholm Hovedgård i Hundstrup sogn.

Anna Maria flytter så igen til Faaborg, idet hun den 9. juli 1842 er noteret som fraflyttet byen. Denne gang for at udfylde en plads på Glorup Gods i Svindinge sogn på sydøst Fyn. Godset var da ejet af Gebhard greve von Moltke hos hvem forfatteren H. C. Andersen var en hyppig gæst.

Ni år senere – den 15. maj 1851 – flytter hun igen til Faaborg. Denne gang kommer hun fra Gudme hvor hun har tjent hos en Baggesen.

Anne Marie dør ugift 45 år gammel den 24. oktober 1852. Dødsårsagen er nævnt i kirkebogen men ordet er ulæseligt. Der ses dog flere personer i byen som det år dør af samme lidelse. Hun bliver begravet den 29. oktober 1852 i Faaborg.

  • 5: Jørgen Daniel Guhl (den III). Opkaldt efter farfaderen den gamle skomager af samme navn. Kirkebogen viser: ” …Løwerdagen den 28. april 1810 blev Skomager Hans Jørgensen Guhl og Hustru Dorthea Cathrine Pedersdatter deres søn født som den 2. maj blev hjemmedøbt af Hr. Langballe og kaldet Jørgen Daniel. Daabsdagen blev den 18. maj offentligt confirmeret i kirken. Fadderne var: Breums kone Maren Dorthea Breum, Hans Jacob Holten Skomager, Bertel Clausen og Herløv Møller Skomager…

Jørgen Daniel Guhl døde kun 7 år gammel af strubehoste den 12. februar 1817 og blev begravet den 17. februar på Kirkegården på Østerbro ved Gåsetorvet. Strubehoste er at ligestille med difteritis som er meget smitsomt og som en snes børn i byen det år døde af næsten samtidig .

-00O00-

  • 6: Petrine Guhl blev født den 28. februar 1813 i Faaborg. Hun blev hjemmedøbt Søndagen den 5. marts af Hr. Pastor Bang fra Horne. Søndag i midtfasten blev hendes daab confirmeret i Kirken.  Faddere var: Jacob Meyers søn og Anna Margrethe Henningsen, Hans Ohnum, Skomager, H.P. Breum, Skomager, Hans Christian Grøn og Johan Konigstag…

1827 ses Petrine blandt konfirmanderne, der det år blev konfirmeret i Faaborg Kirke. Hun får da skudsmålet mg kundskab og mg for sædelighed.

Den 31. oktober 1834 flytter Petrine til Faaborg efter at have tjent hos Kammerjuncker og Godsejer Føns på Søbysøgård Af afgangslisten i Faaborg ses, at Petrine i 1838 rejser fra Faaborg til Stenstrup hvor hun har fået en plads. Præsten har noteret hendes skudsmål til mg, mg.

Ved folketællingen 1845 ses hun boende i Østergade 86 sammen med hendes lillebror Skomagermester  Herman August Guhl, hendes aldrende moder Dorthea Cathrine Pedersdatter, søsteren Maren Cathrine Guhl og en 10 årig plejedatter som hed Martine Jensen som var en søsterdatter.

To år senere, i 1847, rejser Petrine fra Faaborg til Kjølstrup hvor hun tjente hos en, der hed Madsen. 1854 viser Faaborg Kirkebog: ”Ungkarl Slagtermester Christian Nielsen Hjorth 32 år, boet i Svendborg viet til jomfru Petrine Guhl 42 år, hun confirmeret i byen, viet 14. juli 1854 i Faaborg Kirke”. Forlovere var skomager Wikkelsøe i Horne…” Den anden forlovers navn er ulæseligt – tillysning er gennemført efter forskrifterne, og vi får at vide, at Christian Hjordt er fra Kalundborg.

1855 bor Petrine og Christian Hjordt  i Vestergade nr. 7 i Faaborg. Huset ejer de. Der ses to børn i husstanden, Henrik Hjordt 15 år født i Kalundborg og Peter Andersen 9 år født i Tommerup. Peter Andersen er muligvis et plejebarn. 1860 ses de fortsat boende i huset i Vestergade. Christian Hjordt, som er slagtermester, har da en slagtersvend i sit brød.

Ved folketællingen 1880 ses enke efter afdøde Slagter Hjordt, Petrine Guhl boende i Stiftelsen (i forhuset) i Kirkestræde i Faaborg. Hun bor da dør om dør med sin 75 årige ugifte storesøster Maren Cathrine Guhl.

-00O00-

  • 7: Herman August Guhl (II). Var den sidste i søskendeflokken. Han blev født den 19. marts 1816 i Faaborg, og blev vaccineret for børnekopper den 16. september 1816 af Districtlæge Ortmann. Han ses blandt konfirmanderne i 1830 i Faaborg Kirke. Præstens skudsmål var mg for kundskab og mg for opførsel.

Herman August Guhl følger ikke  familietraditionen ved at beskæftige sig med skomagerhåndteringen hele sit liv. I 1855 ses han boende i Østergade sammen med hans gamle mor Dothea Cathrine Pedersdatter. 1860 er Herman August flyttet til Sct. Hansgade matr. Nr. 199 – det, der betegnes som nuværende husnummer 5. Herman August bor her sammen med sin søster Maren Cathrine Guhl og deres gamle 88 årige mor Dorthea Cathrine Pedersdatter. Herman arbejder da som daglejer og det er søsteren, Maren Cathrine, der ejer huset. Hun ernærer sig som syerske.

 -00O00-

Ved folketællingen 1801 for Faaborg By, ses Hans Jørgen Guhl boende i Østergade sammen med sin første kone, deres barn og Hans Jørgens aldrende far, som “yderligere svag af alder ernæres af sønnen”. Da den gamle Jørgen Daniel Guhl dør i 1812, er skomagerforretningen helt overgået til sønnen Hans Jørgen.

Hans Jørgen Guhl dør den 5. marts 1833.
Dagen efter, den 6. marts blev boet efter ham gjort op ved en registrering og vurderingforretning ved at skifteretten indfandt sig på bopælen med en taksationsfuldmægtig – En repræsentant ved navn Johnsen som også skulle have deltaget, havde meldt forfald .

Som vidner var mødt en mandsperson ved navn Andersen, en som hed Tandrup, enken Dorthea Cathrine Guhl samt en en laugsværge, Købmand Jens Hansen.

Som værge for børnene af Hans Jørgen Guhls to ægteskaber var beskikket en Sadelmager Christensen, her af byen.

Vurderingsforretningen startede i selve huset som var et seks fags hus med facade mod vejen. Altså et hus med seks vinduespartier og en gangdør.
Husets forskellige rums indhold blev gennemgået – rum for rum – begyndende med stuen hvor første note omhandler en kakkelovn som eksempelvis værdisættes til 15 rigsdalere, dernæst gennemgås kamre, soveværelser, køkken, lofter, sidebygning og gårdrum.
Alt løsøre bliver vurderet, værdisat og noteret ned ligesom den faste ejendom også får en vurderingssum.

I et andet notat vedrørende boet efter Hans Jørgen Guhl ses aktiver og passiver gjort op og med de krav som Hans Jørgen Guhls børn gør for tilgodehavender som de har forstrukket forældrene med gennem årene og af bundlinjen og påtegnet kommentarer ses, at boet kunne svare enhver sit og boopgørelsen konkluder, at summa summarum der ud over intet var at arve.

Hans Jørgen Guhl’s 16½-årige søn, Herman August Guhl, var på faderens dødstidspunkt i lære i faderens skomagerforretning. Sønnen var eneste søn til at overtage skomagerforretningen når hans alder og faglige formåen gav mulighed for det.

Hans Jørgen Guhls enke, Dorthea Cathrine Guhl, driver skomagerforretningen videre i de efterfølgende 10 år og i en folketælling for Faaborg by ses, at hun ernærer sig af skomagerprofessionen med hjælp fra svende og lærlinge.
I 1843 – da sønnen Herman August er nået sit 27. år, opsiges Hans Jørgen Guhls borgerbrev som indtil da har stået i hans navn og sønnen Herman August tager borgerbrev som skomagermester og driver forældrenes forretning videre i eget navn.

I forbindelse med industrialiseringens fremtrængen blev skomagerfaget mere og mere trængt af billigt fabriksfremstillet fodtøj. Det besluttes at lukke skomagerforretningen. Sønnen Herman August ernærer sig da efterfølgende som arbejdsmand.

Den gamle Cathrine Pedersdatter flytter til et hus i Sct. Hansgade nr. 5, hvor hun bor sammen med sønnen Herman August og datteren Maren Cathrine. Sidstnævnte stod som ejer af huset.

Dorthea Cathrine Pedersdatter døde 88 år gammel den 13. februar 1861. Hun blev begravet den 18. februar på Faaborg Kirkegård.

Andre tekster

  • Karen Guhl & Lars Wikkelsøe | ibmh's blog
    27. november 2009 at 10:09

    […] Karen Guhl var født den 27. august 1806 i Faaborg. Hun blev hjemmedøbt dagen efter og den 5. september s.å. blev hun fremvist i Faaborg Kirke. Hun blev konfirmeret i maj måned 1820. I nogle år tjente hun hos den lokale præst som udfærdigede hende et fornemt skudsmål som hun muligvis brugte ved hendes senere ansættelse hos Krigsassessor Toxværd. […]

  • Ib
    16. november 2009 at 20:12

    Den grummeste skæbne jeg har truffet på, var et ungt par som giftede sig i begyndelsen af 20-års alderen (det var i midten af 1600- tallet).

    Konen blev gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.
    Så blev hun igen gravid. Fødte barnet som døde kort efter.

    Syv fuldbårne børn uden legemlige skavanker eller synlige defekter. Alle døde de kort efter fødslen. Den unge kone kunne så ikke klare mere, hverken fysisk, psykisk eller menneskeligt. Ved det sidste barns fødsel var hun blevet 31 år.
    Syv tæt følgende graviditeter.
    Syv hjemmefødsler med angst, smerte, dårlig hygiejne og en stigende uvished om fødslens udfald.
    Syv børnedødsfald hvoraf hun ikke deltog i én eneste af børnenes begravelser, idet hun ifølge skik og brug var forment adgang til kirken i “urenhedsperioden” efter fødslen.
    Det tog livet af hende til sidst.

    Manden giftede sig så med en anden ung kone. Med hende fik han 8 børn tæt efter hinanden. Alle var de levedygtige.

    Da jeg fulgte op den den unge kvindes skæbne, forventede jeg næsten hvert øjeblik at støde på, at hun ville blive anklaget for børnedrab. Det blev hun ikke. Nogen anden forklaring kom jeg ikke frem til, men har tænkt om der mon kunne være tale om en dårlig konstellation af forældrenes blodtyper.

  • Helle
    16. november 2009 at 18:43

    Jeg tænker, når jeg læser dernedad – Sikke nogle kvindeskæbner!