Hæk

2012 25. juni
by Ib

Havde egentlig ikke disponeret med at klippe hæk i dag. Hentede alligevel hæksaksen i redskabsrummet – bare lige et par håndklip for at prøve hvordan det var. Det er jo næsten et års tid siden sidst.

I grunden kan jeg godt lide at klippe hæk med håndsaksen. Bruger konsekvent aldrig den elektriske når vejret er vådt som det var i dag.

Inden jeg så mig om så…

2 reaktioner læg en →
  1. 2012 25. juni
    helle grønlund knudsen permalink

    Flot! Du har også haft rundet det træ i haven, ser jeg? Bonsai-inspireret? Ser meget spændende ud. .!
    Jeg klippede engang hække i “Skovly” – en kolonihaveforening her i byen – i 2 mdr. for skovdistriktet, der lejede mig ud. .klippede de usolgte havers hække, men jeg måtte sandelig have ørnenæb og andet med, da hækkene visse steder bestod af tornede, stikkende gevækster. .men hyggeligt job, ja, men mit var nu med benzindreven klipper, ellers var jeg ikke blevet færdig inden jul. .dette forgik i juli/august måned i flotteste sommervejr ca. 1990. Regnbyger er højst forskellige, og bagefter er duftene friske og stærke.Jeg tror du går og hygger dig, dejligt ;-) Tak for alle dine værdifulde og underholdende indslag, du er sandelig inspirerende , god aften!

  2. 2012 26. juni

    “Planten” foran huset blev købt på en planteskole i 1978 for at være en lavtvoksende enebær. Med årene viste det sig så, at den ikke vidste den var lavtvoksende, så efter en 20 års tid var den blevet alt for stor.
    Tanker om at fjerne den alt for store enebær blev udsat af ideen om at klippe den til “Bonzai”. Det klipperi er så foregået over henved fjorten år.
    Nu bliver den iagttaget og studeret af mangen en forbipasserende fodgænger. Jeg har endda oplevet, at folk ringer på hoveddøren og spørger ind til “Dyret”.
    Så får de videbegærlige historien og bare sådan for sjovs skyld, så trækker fortælleren ikke fra, hvor der kan lægges til.
    Så alt i alt, så blev frøet sandsynligt lagt i potte på en planteskole et eller andet sted i “Nederland” efter at være importeret fra Gustav Vasa’ skovdistrikt for henved en fyrretyve år siden. Sidenhen blev “stiklingen” sat på friland og i seksårs alderen kom den til Stauerby Planteskole.
    Nu har den så sin blivende plads her på parcellen og dér bliver den min tid ud.

Læg et svar

Bemærk: Du kan bruge elementær XHTML i din kommentar. Din e-mail-adresse vil aldrig blive offentliggjort.

Abonnér på dette kommentarfeed via RSS

Subscribe without commenting