Spidstegning

Denne sommer er det 35 år siden jeg spidstegte min første pattegris. Grisen havde jeg købt af en bekendt som var landmand og havde så slagtet den ved landmanden. Hos et røgeri fik jeg den røget. Spiddet havde min yngre bror svejtset og nogle lodrette vandrør som var isat nogle flytbare y-stykker holdt pattegrisen i den rigtige afstand af gløderne som  var anbragt i en halv tønde – også fremstillet af min yngre bror. 
Varmekilden kom fra grillbriketter. De indbudte gæster som agerede smagsdommere var familie, venner og bekendte og stegningen foregik en solrig sommerdag under det gamle æbletræ i haven mens duften af  Lillebælt svævede forfriskende i luften.

Det blev starten til en lang årrække med utallige stegninger af forskellige emner til en bred vifte af begivenheder.  Siden blev det også til røgninger  sideløbende og sammen med stegninger.

I disse dage er det så 30 år siden at jeg indskrev mig som aktiv medhjælper ved  Stribfestival’ens spidstegning. Boden blev startet i det små ved, at man grillede pølser over gløder i et cementrør. Ad åre blev “forretningen” så udviklet og der kom faglært mandskab i boden. Jeg kom så til i 1982 og overtod driften af en særdeles velfungerende forretning med 28 frivillige medhjælpere som med flid og entusiasme var med til at videreudvikle forretningen.
Sortimentet var bredt og alsidigt og overordentligt populær blandt festival’ens besøgende og der var valfart til boden når de spidstegte lam, pattegrise og svinekamme blev taget af spiddene.

Dengang  fik man bålstegt svinekan til 15,- kroner, Spidstegt pattegris til 18,- kroner, Bålstegt lam til 20.- kroner. Engelskbøf stegt direkte i grøderne til 15,- kroner og mange andre specialiteter fra gril og bål til fornuftige priser.

Denne sommer – i skrivende stund 2012 – er det så 35 år siden jeg spidstegte min første pattegris. I denne sommer har jeg givet tilsagn til et barnebarn  om at spidstege en pattegris til hendes svendegilde. Alt er klappet og klart og om få dage går det løs.
Velbekomme folkens !