Grevindens træsko

Har netop læst en bog om Grevinde Danner, balletpigen der var gift med Frederik d. VII. Ikke fordi jeg syntes jeg egentlig manglede at vide noget om Grevinden, men fordi jeg forud havde læst noget historieskrivning af samme forfatter – Bodil Wamberg – og jeg var så blevet lidt optaget af BW’s måde at portrættere historiske personer. Har så efterhånden læst lidt forskelligt af samme  forfatter. Men som sagt, sidst bogen: ”Grevinden – et portræt af Grevinde Danner”.

Grevinde Danner hørte vi jo en del om i skolens historieundervisning. Ikke alt var lige flatterende om Grevinden. Kongens drikfældighed og ”lallende vattethed” hørte vi ikke så meget om dengang. Men den borgerligt fødte Louise Rasmussen som sidenhen fik titlen Grevinde af Danner, hende var der mange nyfigne historier at berette om. Spydigheder, spidsfindigheder og decideret lodrette løgne, var der nok af. Størstedelen af landets befolkning og specielt de spidsborgerlige slubrede sensationslystne og sjavlende gennem avisernes sladderspalter som hudflettede Grevinden med endog meget usande historier.

Grevinden var en stærk, opmærksom, målrettet, selvbevidst, intelligent og påholdende kvinde med en pondus langt ud over det, som var gældende for hendes medsøstre i de kredse som ikke agtede hende, alene af den grund at hun hverken var adelig, kongelig eller fyrstelig. Ind imellem blev det så Grevinden for meget.

Men – pondus, det havde hun, Grevinde Danner med det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Jeg husker ikke hvor, men ét eller andet sted er jeg engang stødt på spørgsmålet: ”Hvorfor havde Grevinde Danner et par træsko, som var lavet af en skomager i Faaborg”?.
Tja – det var såmænd fordi hun havde erhvervet dem ved et besøg i byen på sydfyn. Grevinden og Frederik d. VII gæstede engang Faaborg og var under besøget indlogeret hos Agent Ploug, som dengang boede i det store hvide hus omme ved Vesterport.

Grevinden og Frederik d. VII’s besøg i byen strakte sig over et par dage, så der blev altså lidt tid til mere end lige de almindelige ”godav og farvel taler” og hurtige middage. Både Grevinden og Frederik interesserede sig tilmed for lidt af hvert fra det lidt mere jævne liv.

Dengang lå der en stor fedestald i Nørregade, dér hvor nu Tømmergården er bygget. De mere end 200 stude i fedestalden blev født op med Spøl fra brændevinsbrænderiet som lå dér, hvor Bryggeriet Sydfyn meget senere havde til huse. Agent Ploug ejede de to bedrifter. Om det var på det tidspunkt, at Faaborg By indskrev sig som én af kongerigets største brændevinsfremstillere, tør jeg ikke helt påstå. Men under besøget hos agent Ploug gav Grevinde Danner så udtryk for, at hun gerne ville besigtige brændevinsbrænderiet og fedestaldene. Til et sådant besøg havde hun naturligt nok ikke medbragt fodtøj hjemmefra, så den borgerligt fødte grevinde følte sig ikke for fin til at låne et par træsko af værtsparret.

Træskoene blev hun så begejstret for, at sådan et par ville hun gerne have – og det fik hun.

Så – Jo, det er rigtigt, at Grevinde Danner havde et par træsko, som var lavet af en skomager i Faaborg.

Denne lille historie har jeg peget på i andre sammenhænge. Det er hermed gjort igen.