Min tipoldefar, Lars Andersen Wikkelsø, der var født i året 1800, flyttede som 13 årig med sin familie fra Skibhusene ved Odense fjord til Horne. Lars og hans familie ankom med hest og vogn til Horne om natten. Tog fejl af spiret på Hvedholm og tårnet på kirken, kørte forkert og havnede ved kirken, hvor de overnattede i laden på en sulegård.
Dagen efter drog de videre til deres bestemmelsessted, godset Hvedholm, hvor Lars’ far havde fået ansættelse ved greven.
Som 16 årig – det år Lars blev konfirmeret – kom han i lære som skomager hos
skomagermester Godtfred Møller i Faaborg. Læretiden skulle ifølge kontrakten løbe i seks år fra Sankt Hans til Sank Hans.
Lars fik sit svendebrev i 1822 og blev hos mesteren i Faaborg i endnu nogle år. Lars’ far dør i 1827 og efterlader sig enke og umyndige børn. Umiddelbart efter faderens død nedsætter Lars sig som skomagermester i Horne og søger Grevskabet på godset Hvedholm, om forlov til at ansætte en person til oplæring i faget.
Fem år senere og 36 år gammel gifter han sig med pigen Karen Guhl, hvis far også var skomagermester. Karen og Lars stifter familie og får tre børn – to piger og en dreng.
Men som sagt, så søger Lars Wikkelsø grevskabet på Hvedholm om at få lov til ansætte noget medhjælpende arbejdskraft til fremstilling af fodtøj i hans skomagerværksted.
“… Efter at være født og opdragen af uformuende husfolk, og jeg havde opnaaet en Alder af 16 aar, drog jeg i Skomagerlære i 6 aar i Faaborg, hvor jeg efter udstået lære blev kendt duelig til Svend og siden arbejdede hos Skomagermesteren i 9 aar i bemeldte Faaborg.
Imedens jeg endnu var barn, blev min fader Anders Jensen Wickelsøe udkommanderet i Slaget 2. April 1801 og quæstet i det ene ben, og efter flere års forløb i Horne, efterladende sig min moder med flere af mine yngre Søskende.
Da jeg som født Søe-Limit senere påkommende svagelighed blev overført i Extra Rullen, og saaledes kunne ventes fritaget for Krigstjeneste, ønskede jeg at komme i en Stilling, hvor jeg kunne bidrage lidet til hjælp til mine mindre Søskendes Opdragelse hos min Moder, hvor jeg nu opholder mig, hvorfor jeg indgav en underdanig Ansøgning om at opholde mig i Horne Sogn, og der som Skomager at Arbeide for Sognets Bønder, hvilket ved bevilling af 2. September 1830 mig nådigst blev tilladt (…) men da Horne Sogn er et Stort og Folkerigt Sogn, hvori er kun en Skomager foruden mig, har jeg stedse mere Arbejde end jeg kan bestride (…) da jeg er Svagelig af Helbrede og lider af Brystsyge (…) og saaledes ofte ikke kan forfærdige til Bondestanden her i Sognet, der forunde deres arbeide, det nødvendige Fodtøj (…)
Jeg vover derfor Underdanigst at ansøge om det maatte blive mig tilladt at antage og holde et mig bekendt Ungt Menneske, der har søgt mig, og som jeg ved har lyst til at oplæres i Skomagerprofessionen, fordi han er umulig til Bondearbejde, (…). Jeg kunne da vel saaledes at have en Arbejder til hjælp, bedre se mig i stand til at forfærdige det nødvendige fodtøj til Bondestanden her i sognet (…) og beder jeg underdanigst, af de fornødne grunde (…) måtte komme i Betragtning til naadigst Bønhørelse.
Horne 6. Mai 1833
Underdanigst
Lars Andersen Wikkelsø …”
