0 In Fra tiden i Strib/ Sådan set

Mudder

Var en tur stranden rundt i formiddags. Det var noget mere lavvandet end man almindeligvis ser i dagligdagen. Hen ad middagstid havde vandet trukket sig yderligere og en del havbund var tørlagt.

Den ebbe og flod som vi herhjemme er forundt skifter døgnet rundt hver sjette timer plus et kvarter. Almindeligvis er det ikke noget man lægger så meget mærke til. I dag var det så lavvandet i en lidt videre forstand og dét ser man straks.

… “Månen trækker i vandet og når det er lavvandet her hos os, så har de højvande oppe i den Botniske bugt!” 

Sådan fik jeg det i al sin korthed fortalt i gamle dage, når jeg var ved lavvandet strand sammen med min far…

Dryssede denne dag rundt et par timer og nød hav- og tangduften, iagttog livet og småkravlet i de små indelukkede “vandpytter” og skuede strandfuglenes forårskådhed. Sad et stykke tid på en sten og nød stilheden og de åbne vidder. Fandt fem små stykker rav.

Over middag hentede jeg letvægteren frem og cyklede en tur rundt i sognet. Stoppede et øjeblik ved den tidligere herregård “Billeshave” som nu er efterskole. Kæret ved skolen er tørlagt. Flere entreprenørmaskiner var linet op. En stor gul gravemaskine var travlt optaget af at fjerne et metertykt lag mudder fra kærets bund. Mudderet blev læsset på en transporter og straks kørt væk for at blive spredt ud på en nærliggende mark.

Mon kæret nogensinde tidligere er blevet renset op i gårdens 373 årige lange historie. Mon mudderet gemmer på noget fra dengang.

En brostensbelagt bund i vandhullet vidner om, at det har haft en særlig funktion. Da man i tidligere tid drog hjem fra marken med dyrene, blev de trukket igennen vandhullet som så fungerede som både vandingsted og afskylning. Skov- og Naturstyrelsen besigtigede kæret for nogen tid siden. Velsagtens fordi den tilstødende skov er fredskov. Måske også fordi den store salamander lever her i rigt mål.

 I dag var kæret tømt for vand og hele menageriet var ét stort kulsort mudderhul.

Gennem alle årene har Herregården Billeshave haft en spændende tid og en central placering i sognets historie og i lokalbefolkningens bevidsthed, uden dog på nogen måde at have tilført historien noget egentligt glorværdigt. Funderede lidt over gårdens liv og puls, dens dufte og lyde og på det skiftende tyende som gennem tiderne har befolket stedet.

Cyklede videre. 

24 kilometer senere stiller jeg letvægteren på plads i redskabsrummet herhjemme. Kommer til at tænke på min fars gamle høje herrecykel som havde celluloid på cykelstyret. Den type celluloid som stank ganske forfærdeligt når man med et “brændeglas” smeltede den ved hjælp af solens stråler.

Sender et blik rundt i redskabsrummet – Jeg burde egentlig rydde lidt op. Lusker ud og lukker stille døren efter mig.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply