I Alfred Vigelsø's slægt/ Slægt/ Wikkelsø

Telegram

Hvis det havde været muligt at leve så længe, ville min farmor, Karen Cecilie Vikkelsø, i dag være fyldt 134 år.

Den 13. april er det 120 år siden hun blev konfirmeret sammen med 16 andre piger og 11 drenge i én af landets få rundkirker som ligger i Horne på Sydfyn. Året forinden havde hun fået sin nye “Psalmebog til Kirke og Husandagt” som var udgivet på det Kongelige Veisenshus’ Forlag i København i Oplag nr. 71 og som på den sorte læderindbinding havde påtrykt hendes navn, årstallet 1889 og et stort kors i 14 karat guldtryk og med tekster og salmer prentet med gotiske bogstaver.

Det var dengang præsten gav karakterer efter konfirmationsforberedelserne til de kommende konfirmander. Dengang hvor hver  enkelt blev bedømt  for kundskaber og sædelighed. Og dengang præsten indskrev Karaktererne  i kirkebogen ud for hver enkelt konfirmand.

Min farmor fik mg+ for sine gudelige kundskaber og mg for den gode opførsel. Det fik størstedelen af konfirmanderne det år. I kristelig forstand har de unge mennesker så nok alle været ret almindelige efter den tids opfattelse.

Min farmors familie var troende folk, som man siger. De efterlevede religiøse sæder og skikke sådan som rettroende mennesker gjorde for det meste. De passede deres kirkegang og holdt kirkeårets højtider i hævd og de respekterede deres Gud i hverdag og fest og i gøren og laden.  Min farmors mor var tilmed i en meget lang årrække sysselsat med huslige beskæftigelser hos præsten og hans familie  på præstegården.

Trods denne viden, kan det alligevel godt give lidt stof til eftertanke, når jeg i denne påske, her i året 2010, læser min farmors 120 år gamle konfirmationstelegrammer.

Ordlyden fra ét af dem hvis indhold er begået og ønsket af hustruen til sognets afdøde organist, som var en nær ven af familien, er her gengivet med den originale staveform og brug af store begyndelsesbogstaver.

Til konfirmandinden

Karen Vikkelsø Paa hendes Konfirmationsdag den 13. april 1890.

O, hvilken stor og herlig Dag, er der ikke oprunden for Dig kjære Pige.

Det er Din Konfirmationsdag denne for Dig saa højtidelige Dag, som du saa længe har imødeset med stille Glæde og Forventning, og visselig det er en alvorsfuld Stund, Thi i denne Time, da bliver Ansvaret for Dine Handlinger, som hidtil har hvilet paa andre, det bliver draget over paa Dig selv, i Det Du nu med Din Sjæls Inderlighed har lovet at forsage Djævelen og alle hans Gjerninger og Alt hans Væsen, og at tro paa Gud Fader Søn og Hellig Aand.

Det er ikke saa nemt gjort som sagt Thi Faren er stor og fristelserne ere mange, men jeg vil forene mig med Dig min Barndoms Veninde i fælles Bøn til vor himmelske Fader at han vil hjælpe Dig til at holde dit Løfte saa at Du en Gang naar Din sidste Time kommer, kan sige som Apostelen Paulus sagde. Jeg har stridt den gode Strid fuldkommen, bevaret troen og nu ligger Retfærdighedens Sejerkrands til rede for dig.

Kjære Karen nu er Dine glade Barndomsdage forbi, de Dage da Du stod under Dine Kjære Forældres Varetægt og nu tænker jeg at Du lønner deres Kjærlighed og  Omhu for Dig ved at blive dem en god og kjærlig Datter saa at De må have glæde af dig.

Fra Din oprigtige Veninde

Marie Pedersen.

Andre tekster