Julemærker

… Min mors fascination af frimærker og specielt julemærker, var ikke blot æstetisk men også etisk og moralsk begrundet.

Hun samlede ikke på frimærker eller julemærker i den almindelige forståelse og hun var ikke optaget af mærkernes sjældenhed, deres stand eller om takkerne var intakte eller for den sags skyld, hvad et frimærke kunne koste blandt samlere.

Som frimærkebetragter var hun åben, nysgerrig, fordomsfri æstetisk og som nævnt også etisk og moralsk anlagt og hendes passion gik ud på, at jo mere spændende mærkerne var, desto bedre.

Så længe jeg husker tilbage i tiden, har min mor hvert år købt rigelige mængder af julemærker og lagt et enkelt, flere eller hele ark til side. Men at opbygge nogen egentlig samling, var ikke på noget tidspunkt hendes mål.

Det var det enkelte mærkes egenart hun var optaget af og det var i særdeleshed  julemærkerne, som fik hendes største opmærksomhed. Disse mærkers historie, deres udseende, deres budskab og ikke mindst deres ærinde – det var dét, som stod hendes hjerte nært.

Hendes stille fascination og åbenlyse begejstring for julemærkerne gennem tiderne fulgte hende gennem størstedelen af hendes liv. Ikke at hun talte vidt og bredt om julemærkerne, men snarere rummede dem et stille, dybtfølt og sjælfuldt sted som betød noget for hende og dermed også for vi andre…