In Alfred Vigelsø's slægt/ Slægt

Johannes Peter Hansen

Johannes Peder Hansen (1869 – 1959), der var søn af Gårdejer Mads Hansen og hustru, Kirsten Hansdatter Madsen, Øxnebjerggård, Horne Lillemark på Sydfyn, gjorde i året 1897 nogle dagbogsnotater i sin Lommebog. Lommebogen blev sidenhen gemt. Den gik videre til Johannes Peders søn Severin og opbevares nu af Severins ældste datter, Karen og hendes mand, Jens.

Johannes Peder blev født i marts måned 1869 i Horne, som det fjerde barn i en søskendeflok på 8, bestående af 2 piger og 6 drenge og ifølge gammel skik blandt bønder, var han den første søn i søskendeflokken til – efter den tids tradition – at overtage fødegården og føre den videre i familiens besiddelse. En bror som var født 7 år tidligere og som var den førstefødte dreng i søskendeflokken, fik ved fødslen ikke forstandens fulde brug og var derved ude af betragtning til at overtage fødegården. Johannes Peder overtog heller ikke fødegården.

Den næst følgende søn i søskendeflokken efter Johannes Peder var Niels Andreas. Han valgte en anden levevej end arbejdet med landbrug og husdyrhold. Niels Andreas blev uddannet møller på Trente Mølle ved Haastrup og han byggede 1902 / 03 sammen med hustruen, Karen Cecilie, egen mølle i Horne. Niels Andreas overtog heller ikke fødegården. Den næst følgende søn i søskendeflokken efter Johannes Peder og Niels Andreas, var deres yngre bror, Carl Christian. Han overtog gården og med en grundig landbrugsuddannelse i bagagen, drev Carl Christian gården videre efter forældrene og indførte tidssvarende udbygninger, omlægninger og rationelle driftformer og han holdt ved gårdens drift i samfulde 43 år.
Efter afsluttet skolegang og overstået konfirmation får Johannes Peder i 1883 sin første tjenesteplads på en gård på Illumø. I årene efter har han flere tjenestepladser hvor han tilegner sig viden om og indsigt i landbrugets vekseldrift, agerbruget, arbejdet med hushyrhold og i målrettet avlsarbejde.

– • –

JohannesPeterHansen31Anno 1897 – det år Johannes Peder fyldte 28 – blev på sin vis et skelsættende år, hvor han blandt mange af sine øvrige aktiviteter gennemførte et ophold på Landbrugsskolen i Dalum. Det var det år hvor han ægtede sin kæreste, pigen Johanne, og det var det år han flyttede ind i sit fremtidige hjem på gården, Bybankegård, matr. Nr. 3a i landsbyen Bjerne som efter sigende skulle have fået navn efter “Bjørneskoven”.

Med ubesværet skrift og let svunget pen og i korte vendinger, noterer Johannes Peter – side på side i dagbogen – hans umiddelbare oplevelser om dagens vejr set med landmandens øjne, dagens gang på landbrugsskolen med undervisning, overhøring, og gennemgang af agerbrug, jordbundslære, husdyrhold, avl og avlslære, plantelære, rodfrugtavl, fysik, kemi, regnskabsføring, virksomhedsbesøg, teaterture og biografbesøg og meget andet.
Johannes Peder reflekterer i dagbogen på de foredrag han var tilhører til og han gør sig optegnelser om arbejdets gang på mark og ager og de forskellige øvrige gøremål og dispositioner og de køb og salg af dyr, han foretager og sågar hvilken dag vandet for første gang løb i rørene fra køkkenets vask.
Han nævner besøg hos familie og venner og ærinder i sognet og i den nærliggende købstad. Han strejfer sit tilbagevendende savn af kæresten Johanne og udtrykker omsorg for hende, når hun er sløj.
Ind imellem gør han sig lidt filosofiske tanker om livets tildragelser med poetiske, lyriske og grundtvianske indfaldsvinkler – tanker som tydeligvis er opstået i hans åbne og positive livssyn og ud af hans spontane begejstring for livet i al sin komplekse pragt men også i al sin enkelthed, for den natur han er så interesseret i og afhængig af, og ikke mindst de tanker, som er afledt af hans åbenlyse forelskelse i pigen Johanne.

Johannes Peder var et religiøst menneske, der på oprigtig og ubesværet vis rummede forholdet til hans Gud, til troen, til kirkegangen og det kristne livssyn. Han gik sammen med Johanne jævnligt i kirke og til alters og tog tydeligvis det kristne budskab med sig i hverdagen.

Hans tanker på årets første dag, Anno 1897, kommer til udtryk i et poetisk og sjælsfyldt notat som han skriver i sin dagbog. Omend ordene ikke er formet af Johannes Peder selv men er hentet fra Matthæus evangeliet, så synes de at være talt ud fra en fælles forståelse: “… Til Dig, Altings Begynder og Fuldkommer. Til Dig, som er al Godheds Kilde. Til Dig, al Køds og Jorderiges Dommer. Til Dig som gav os en fornuftig sjæl. På Aarets første Dag, bør Tanken først henvendes, du ved hvordan det aar, vi har begyndt, skal endes.
Du ved hvad Godt og Ondt, enhver skal møde, dit Forsyn har jo alle Ting bestemt. Det eneste hvers kummer kan forsøde. Naar kun i ve og vel, du ej bliver glemt, hvers ve du kan til vel, jo ved et vink forvandle, naar kun i vel og Ve vi ej imod dig handle …”

Nytårsdag 1897 var vejret mildt og godt, noterer han i dagbogen. Han var hjemme om formiddagen – underforstået hjemme på fødegården Øxnebjerggård – var en tur i kirke, og om eftermiddagen var han i Millinge for at besøge svogeren og søsteren, Kirstine, der på dette tidspunkt var frugtsommelig i 7. måned med sit tredie barn.
Dagen derpå var en lørdag, vejret var mildt og godt og om formiddagen var Johannes Peter en tur oppe omkring Horne by, hos Hans Lund og hos Smeden. Om eftermiddagen kører han til Faaborg for at høre et foredrag af en N. A. Hansen om ”Ajlens værdi, opbevaring og afbenyttelse”. Sidenhen laver han et notat i sin lommebog, hvor han udførligt beskriver hvad en ajlebeholder til 20 køer koster at etablere alt incl.

Den 3. januar – der var en søndag – skriver han, at vejret stadig er fint. Om formiddagen arbejder han med de unge heste og om eftermiddagen tager han til Bjerne – ned til Johanne og hendes mor – for at hilse af. Om aftenen kører han til Faaborg og rejser med det sidste tog til landbrugsskolen i Dalum ved Odense, hvortil han ankommer kl. 11 om aftenen, træt og søvnig som han skriver.

Hverdagen på landbrugsskolen bliver efterfølgende mest noteret med indhold om skolegang og teoretisk arbejde med de forskellige landbrugsfaglige områder. En torsdag eftermiddag “Så vi blod gennem mikroskopet”, skriver Johannes Peder. En af lærerne gjorde interessante forsøg med fremstilling af elektricitet ved hjælp af en maskine med glashjul og der blev fremstillet små elektriske lyn ” og “vi fik elektrisk stød allesammen i rad”. Der var foredrag om organisk kemi, overhøringer i fysik og der bliver øvet diktat i hurtigskrivning.
Allerede den 9. januar – en dag med Frost og blæst – noterer Johannes Peder i sin lommebog, at der var bal om eftermiddagen. Hvor ballet afholdes, nævner han ikke noget om.
Denne eftermiddag henter han Johanne på Højskolehjemmet i Dronningensgade i Odense, og han fortæller, at de tager tilbage til Hjallelse med toget. De spiser kl. 18 – drikker te – og begynder at danse kl. 18.30 – holdt ud til kl. 24 og tager efterfølgende en droske til Odense, hvor de ”fester videre” til klokken 5 om morgenen.
Johannes Peder noterer i sin dagbog, at han har moret sig storartet og at det er et slemt vejr.

Midt i januar vender Johannes Peder tilbage til Hjallelse. Denne gang for at se den engelske hingst “Chester Bridge”. Et par dage senere er han igen i Hjallelse. Denne gang for at se “den nye franske hingst”, uden at nævne hvilken og den 22. januar noterer han i dagbogen: “Meget slemt vejr – snestorm. To overhøringer i kemi hvor jeg var oppe. Blev færdig med at skrive om hesteavlen”.
Dagen efter er han til overhøring i husdyravl og arbejder efterfølgende med “avlens love”. Han overværer samme dag et foredrag og deltager senere i en diskussion om afholdssagen, “som gik ret godt”, skriver han.
Han sover længe om søndagene mens han er på skolen. Velsagten underforstået de søndage, han ikke havde andre forpligtelser fra morgenstunden. En typisk søndag kunne se sådan ud: Han står op, drikker kaffe, går i seng igen. Sover til hen ved middagstid, Står op og skriver brev, går en tur til Odense, tager toget tilbage, spiser aftensmad og skriver så igen et brev.
Johannes Peter skriver mange breve og modtager også mange breve. Han holder tilmed regnskab for modtagne og afsendte breve – og er der en måned ikke balance i modtagne og skrevne breve, så udlignes balancen måneden efter.

Midt i januar måned får Johannes Peder brev fra Johanne, som skriver, at hun er syg.
Johannes Peder noterer i sin lommebog, at han ”går derud ved middagstid, men finder Johanne i bedring”. Givetvis har han været noget bekymret for hendes tilstand og er lidt lettet over at se hende. Da han igen kommer hjem til skolen, begynder han at skrive et brev ”hjem til Bjerne” – men får det ikke skrevet færdigt. Dagen derpå besøger Johannes Peder igen Johanne og da han kommer hjem til landbrugsskolen, skriver han brevet færdigt og noterer, at Johanne havde været “lidt oppe”.

– • –

Amorinerne svæver og hormonerne trænger sig på.
Johannesørensen1… Hvor længe Johannes Peder havde kendt Johanne, skriver han intet om i dagbogen. Johanne var datter af Gårdfæster i Bjerne, Søren Jespersen og hustru Karen Madsdatter Lund. Johanne var et par år yngre end Johannes Peder og de var begge fra samme sogn. Var døbte og konfirmerede i den selvsamme kirke og havde velsagtens i deres unge år naturligt nok haft den samme omgangskreds, søgt den selvsamme kirke for gudstjenester og altergange og haft focus på fælles interesser og aktiviteter. At Johannes Peder nu er gifteklar og øjner en snarlig familiedannelse synes helt åbenlyst.
Johannes far var død i august måned 1890 og moderen havde siden drevet fæstegården i Bjerne videre på egen hånd – primært fordi det var hendes levevej, men også med henblik på, at datteren Johanne og en kommende svigersøn skulle overtage gårdens fæste og føre bedriften videre i slægtens regi.
Den 6. februar er Johannes Peder i Brangstrup og han skriver i dagbogen:

“…Du Ungersvend som sukke taus med blegen Kind, fordi ej Freja signet dit Bryst, fordi du ej kan bøje stolten Piges Sind, fordi dig Vaaren vogter din lyst.
Klag ej over Freja hun deler din kval, selv hun sørger i Lunden saare, selv hun folde sin den gyldne Taare ensom forladt i løvets Hal.
Vist elskovs fryd med ingen Glæde lignes maa, men Elskov ligner en Vaar i Nord, når en dag solen skinner fra sin Himmel blaa.
Tre dage Slud omslører vor Jord. For en lille Fugl som synger i Dal Findes der ti som hæsligt piler. Rundtom kvidre Spurv og Vibe, sjælden fløjter en nattergal…”

Teksten har Johannes Peder hentet fra Oehlenschlägers samlede værker.

Mens han fortsat befinder sig i Brangstrup,  skriver han dagen efter i dagbogen:

“… Husk på at et venligt Ord og et kærligt Blik koster lidet, skønt de kunne udøve et så stort Værk, og at der ikke er nogen uret så dyb som den der tilføjes et elskende Hjærte…”

Hvad Johannes Peder Laver i Brangstrup eller hvem han besøger, antyder han intet om i dagbogen. Eksempelvis noterer han blot sted, dato og årstal for noten eller citatet.

Den 13. februar, som er en lørdag,  opholder Johannes Peder sig på landbrugsskolen og med Johanne i tankerne, i en eftertænksom og dybsindig stund, tydeligt stærkt præget af den grundtvigianske ideologi, noterer han kort i dagbogen:
“…Du siger at du fatter ej mit Sprog. Er da dit eget Sprog dig uklart vordet. Johanne, Elskede, det ved du dog, at ofte skjuler sig i Elskovs Sprog, som Frø i frugten, Ordet just i Ordet…”
Man fornemmer, at ikke blot gennemarbejdede Johannes Peder sit ophold på Landbrugsskolen med megen opmærksomhed, flid og energi. Han foretog med al tydelighed også en indre dannelsesrejse i bl.a. Grundtvigs forståelse af ordet – dets udtryk og indhold og idegrundlag i højskolebevægelsen rent åndeligt, kulturelt og og politisk og i forståelsen af folkekirkens rummelighed væk fra den indre missionske ideologi.

Den 20. februar er Johannes Peder til overhøring i kemi om formiddagen. Derefter går han til Odense og derfra tager han og Johanne hjem til Horne. Johannes Peders yngre bror, Peder Laurits, henter dem i Faaborg og de kører til Lillemarken og besøger Johannes Peders forældre på Øxnebjerggård. Var der til kl. 22. Kører derefter Johanne hjem til Bjerne og yderligere derefter går Johannes Peder hjem i seng “uden at sove noget videre”.

Dagen efter, den 21. februar, skriver han i lommebogen: ”Arreskov brænder”.

Johannes Peders fødselsdag falder det år på en fredag. Den 19. marts fylder han 28. “Det er godt vejr, dog regner det op på formiddagen”, skriver han i dagbogen. Han er den dag til overhøring i fodringslære og synes selv godt om resultatet. Han får gratulation hjemmefra – fire breve fra Hanne, Christoffer, Kirstine og Kirsten ( de tre første var hans søskende og den sidste hans svigermor i Bjerne). Johannes Peder betegner dagen som en ganske dejlig fødselsdag, som han holdt med sig selv.

Et par dage senere er Johannes Peder i Odense sammen med en bekendt og da den bekendte går hjem for at deltage i et chokoladegilde, skriver Johannes Peder og Johanne i forening ”et brev hjem”.
(Tidens chokoladegilder var en almindelig foreteelse hvor karlene inviterede pigerne til gilde, hvor der blev danset til spillemandens musik, drukket chokolade og spist kage. Spiritus forekom sjældent ved chokoladegilderne. Når karlene indbød, var det gratis for pigerne. Når pigerne indbød, var det gratis for karlene. Stedet kunne være et forsamlingshus eller en kro).

”Nu titte til hinanden”, var titlen på dagens morgensang noterer Johannes Peder i dagbogen om mandagen, hvor der var overhøring i gødningslære og foredrag om ”Lauges oplevelser i Norge”. – “Meget interessant”, var hans korte kommentar den dag.
Man fornemmer klart Johannes Peders store interesse for andre lande, deres folkeslag og deres kulturer og iøvrigt hans hele videbegær om den omgivende verden.

(oplev melodien og gør dig tanker om Johannes Peders stemningsoplevelse den februar morgen i 1897 hvor han lod sig overvælde – klik her.)

Den 25. marts modtager Johannes Peder brev fra Johanne, som fortæller, at “moder kommer til Odense”. Efter at have beskæftiget sig med faget regnskabsføring på landbrugsskolen, går Johannes Peder til Odense og møder Johanne og moderen ved Albanihaven. Han fortæller, at de straks besøgte ”Skrædderen og derefter Højskolehjemmet”.
Højskolehjemmet i Odense hvor Johanne tjente var dengang blot 5 år gammel og bygget som nabo til Valgmenighedskirken i Dronningensgade.
Dagen efter er Johannes Peder igen på skolebænken og ved middagstid er han på stationen for at hilse af med moderen, som rejser hjem for at genoptage tilsynet med gårdens drift.

“Tilbage på landbrugsskolen blev vi alle den dag fotograferet”, skriver Johannes Peder i dagbogen.

Torsdag i den samme uge besøger Johannes Peder og de øvrige landbrugselever Odense Gasværk, Odense Glasværk og Det Offentlige Slagtehus og eksportslagteri. Slagtehuset var blevet oprettet i 1896 og blev i juli måned 1897 overtaget af det nystiftede Fynske Andelsselskab.
Ugens sidste dag er han om aftenen til foredrag og reflekterer over foredragerens udlægning af: ”Hvad livet egentligt var”

Den 28. marts er en søndag. Øverst i notatet skriver Johannes Peder ordet Festdag og sætter to streger under. Efter middag går han ud for at besøge Johanne.
Festen er den dag kombineret med en gymnastikopvisning midt på eftermiddagen i gymnastiksalen. Klokken 18 spiser de og straks efter begyndte dansen.
Johannes Peder noterer i dagbogen, at de efter at have fornøjet dem på bedste måde, “sluttede festen kl.1”, hvorefter de gik til Odense i et ikke særligt godt vejr. Johannes Peder kom tilbage til landbrugsskolen kl. 3 ¾, tillige med to andre fra skolen. Dagen efter er Johannes Peder, naturligt nok, ”lidt søvnig og ør i hovedet”. Dagen efter igen, noterer han sig, at “alt atter er normalt igen”.

En dag i april, datoen ikke angivet, skriver Johannes Peder i dagbogen:
“…Idealet er skønt. Tungt er det når det brister. Dog under godt Mod og frejdigt Haab brister ikke alle Idealer. Nogle maa briste, thi ellers udsættes man for farer. Hovmod og Indbildning følger gerne med Medgang og alle Idealers Fyldestgørelse.
Modgang og Brist er nogle Idealer, hvad enten det er ved selvforskyldte Fejlgreb eller ved en uforskyldt Aarsag avlet kraft…”

Onsdagen den 14. april var en meget bevæget dag, skriver Johannes Peter i sit dagbogsnotat. Kl. 13 havde der været fællesspisning i gymnastiksalen med flere taler og efterfølgende var der blevet holdt afskedsforedrag. “En overmåde dejlig dag som gjorde et stort indtryk og som sluttede kl. 23.30”, skriver han.
Skærtorsdag – den 15. april – er der afrejse fra Dalum klokken 18.30. Johannes Peder noterer i dagbogen: ”Jeg kom til Faaborg og Peter var at hente os. Vi kørte så til Bjerne, derfra til Millinge og derfra hjem igen til Bjerne – gående derfra og hjem i seng. Efter en meget anstrengende, men højtidelig dag”.

Sidst i april måned – nærmere bestemt den 25. – var Johannes Peder i Bjerne og skriver i sin dagbog: ”Vi kom overens om sagerne, på hvad måde vil blive beskrevet andet steds”.
Samme dag var Johannes Peder og Johanne til barselsgilde hos søsteren og svogeren i Millinge. Dåbsbarnet – som blev navngivet Kirsten – blev den dag holdt over dåben i Svanninge Kirke af Gårdejer Mads Hansens hustru, Kirsten Madsdatter af Horne (dåbsbarnets mormor) og ved siden stod Gårdmand Lars Peder Hansens hustru, Maren Madsen af Millinge (hun var en søster til dåbsbarnets mormor).
Fadderne var Gårdejer Mads Christian Hansen, Ungkarl Rasmus Rasmussen af Millinge samt Ungkarl Carl Christian Hansen af Horne.

– • –

Hverdagen efter opholdet på Dalum Landbrugsskole var begyndt igen. Skolegangen var afsluttet og Johannes Peder focuserer efterfølgende på korte dagbogsnoteringer om de vigtige gøremål og arbejdet i den daglige drift – dog mest om markarbejdet hjemme hos forældrene på Øxnebjerggård.

Mandag den 10. maj vækkes Johannes Peder med forfærdelse af en Johannes Madsen som kom og råbte: “Niels’ mølle brænder”, hvorefter Johannes Peder haster til stedet og bidrager med noget “oprydning”.
Sidst i maj måned opleves stærk sommervarme. Den sidste dag i måneden, skriver han i dagbogen, at han var til marked i Ringe uden at handle noget. Dagen efter kører de gødning ud hjemme på Øxnebjerggård og om eftermiddagen stikker de tidsler.

På Grundlovsdagen den 5. juni er vejret smukt. Johannes Peder rejser til Aarhus for at besøge Johanne og ankommer dertil kl. 16.30 – “skrækkelig fuld af støv”, noterer han i dagbogen. Han bliver modtaget af Johanne og en veninde og de følges ad til Højskolehjemmet, hvor de overnatter. Dagen efter var de i Riis Skov hvor de vandrer rundt og kl. 23 kommer de tilbage til højskolehjemmet – “dygtig trætte og øm i benene”. De besøger Himmelbjerget om mandagen. Kommer hjem kl. 23 og er søvnige og igen “dygtigt trætte efter en så stormfuld dag”.
Tirsdag står Johannes Peder tidligt op. Drikker kaffe og rejser fra Aarhus ved middagstid. Han ankommer til Faaborg kl. 20 om aftenen og går derfra til Bjerne – “efter 4 minderige dage – lagde mig til at sove kl. 23”, noterer han.
Om onsdagen er det smukt vejr og der blev gravet tørv. Tørvegravningen fortsætter dagen efter og om eftermiddagen er han i Faaborg for at hente tagsten. I dagene derefter harves brakmark, stikkes tidsler, luges roer, hyppes kartofler, forberedes hø, der køres gødning på brakjorden og der bliver solgt en tyr for 110,- kroner til slagter Levin i Faaborg.
Lørdag den 19. juni er Johannes Peder til marked og køber dér en brun 3-årig hoppe som han betaler 513 kroner for.
Sidst i juni måned er der en ualmindelig stærk varme i vejret og Johannes Peder noterer i sin dagbog, at det trækker op til torden, “men intet kom”. Han eksperimenterer “med alle slags kreaturskiftning”, men nævner ikke hvad det går ud på. Uvist af hvilken årsag sættes køerne på stald den 2. juli. Der arbejdes ihærdigt i marken ved Aasmosen og på bakken og i vænget. Der bliver kørt med de unge heste, foretaget rideture sognet rundt og i denne måned blev alle hestene skoet.

Den 22. juli skriver han i dagbogen: “Jeg kørte med den brune hoppe uden noget glædeligt resultat”. Dagen efter får Søren Kej hoppen på prøve. Den 30 juli, som var en fredag er Karl, Christoffer, Hanne og Johannes Peder ude at høste rug. En person ved navn Rasmus hjalp til og køerne blev den dag atter sat på græs. Høsten fylder en del af Johannes Peders tid. Han giver sig dog alligevel tid til at tage sig et aftenbad ved stranden i den “støvede tid”.

Johannes Peders hverdag er fyldt med mange gøremål og dagene er lange. I august måned optager høsten en stor del af hans opmærksomhed. Alligevel giver han sig også tid til at hjælpe andre. I august måned er han en fjorten dages tid i Bjerne hvor han blandt mange andre gøremål, i stald og på marken, kalker både svinehuset og koladen. De sidste dage i august er han igen i Bjerne for at hjælpe til med at køre høsten i hus – at “indavle” som han kalder det.
I begyndelsen af september startes med at tærske og rense blandkorn. Søndag den 5. er Johannes Peder “oppe at se den nye mølle”. Dagen efter får han hoppen skoet og derefter kører han “om til Niels med den”. Han er den dag også til smed med en plov og tærsker efterfølgende rug. En tirsdag tager han sig en fridag og rejser til Odense med første tog, sammen med Kirsten og Johanne. De handler og hører foredrag af en Dr. Nørregaard og en Pastor Kok og rejser derefter hjem med sidste tog.

Den 12. september kører Johannes Peder sin yngre bror Niels til Faaborg. Niels var som befalingsmand blevet kaldt ind til en militær manøvre i Nyborg eller måske var det i Odense og han skulle rejse med 9-toget. Johannes Peder fortæller, at han med det samme tildels overtager ledelsen af Niels’ forretning, men som han skriver: “Det ser mig noget broget ud, hvorfor jeg vil indstille mine noteringer”. Broderen Niels (Niels Andreas) var møller og havde haft forpagtning på grevens mølle siden 1894 og Johannes Peder havde givetvis kun lidt eller ingen forstand på mølledrift.
“Barometeret står højt og et dejligt vejr har det været de sidste dage, og ser ud til at vedblive”, slutter notatet.

Her holder Johannes Peder en pause i sine dagbogsoptegnelser. Halvdelen af september og hele oktober måned skriver han ikke et ord. Det betyder dog ikke, at der ikke sker spændende og begivenhedsrige hændelser i hans og den nære families hverdag. Den 12. oktober gifter søsteren, Hanne Anine, sig med Rasmus Rasmussen i Horne Kirke. Den 22. oktober gifter Johannes Peder sig med Johanne, ligeledes i Horne Kirke og den 29. oktober gifter broderen Niels Andreas sig med Karen Cecilie i den selvsamme kirke. Samme år i marts måned fødte søsteren Kirstine Jørgine sit tredie barn. Så der er både glæde og grøde i familierne.

Den 1. november genoptager Johannes Peder sine noteringer og fortæller, at han hele dagen kører med flyttegods og henter penge i Faaborg. Han og Johanne køber ny kakkelovn og senge og Johannes Peder lægger væven på loftet hjemme på Øxnebjerggård. Ved den lejlighed nævner han for første gang sin mor og far som “Mutter og Fatter”. “Vi var inde hele dagen”, skriver han og nævner, at det ikke bekom hans mor at sidde uvirksom og stille hen så lang tid ad gangen, hvorimod det mere passede hans far ganske godt.
Hverdagen går sin gang på gården i Bjerne, ude og inde, på marker og agre, i stalde og i bygninger og Johannes Peder noterer i dagbogen, at der blev pløjet, harvet, sået, høstet og stukket tidsler. Afgrøder kørt ind, tærsket, renset og båret på loftet. Der blev skåret hakkelse, fodret, muget ud og bygget ajlebeholder. Avlet på heste, køer, svin og får og ført nøje regnskab med datoer for undfangelse og nedkomst og avlsdyrs tilgang, afgang og ydelser og fedtprocenter og sågar befolkningens forbrug af diverse landbrugsprodukter. Julegrisen slagtes denne måned. Der bliver solgt dyr til Slagter Levin i Faaborg og der bliver sat pris på eksempelvis en kvie, der indbringer 78,- kroner.
Beskrivelsen af en hest kommer også læseren til dels I Johannes Peders dagbog. En 7 årig hoppe, 10 kvarter og 5 tommer med et lidt heftigt temperament, regelmæssige men anstrengte bevægelser, velegnet til kørebrug – sættes i værdi til 500,- kroner.

Den 16. november noterer Johannes Peder i dagbogen: “Fulgte J. Kej til graven”. Det var tidligere Gårdmand Jørgen Jørgensen Kej, der den 10. november var død i en alder af 82 år og som seks dage senere blev begravet på Horne Kirkegård.
Da Johannes Peders bedsteforældre, Hans Hansen Smed og hustruen Kirsten Jørgensdatter, i 1868 indgik afståelse- og aftægtskontrakt med deres eneste fælles søn Mads Hansen, der jo var Johannes Peders far, var det netop denne “Jørgen Kej”, hvis fulde navn var Jørgen Jørgensen Kej, som Johannes Peder den 16. november fulgte til graven, der som den ene af to vitterlighedsvidnere den 30. september 1868 havde underskrevet aftægts- og afståelseskontrakten på den gård som blev Johannes Peders fødegård.

Tirsdag den 7. december gravede Johannes Peder kloak i gårdspladsen ud for køkkenet. Vejret var slemt med snebyger og slud, skriver han. Om onsdagen begynder han at male dagligstue og fem dage senere skriver han i dagbogen, at vejret er ganske smukt. At han den dag, efter at have malket og passet køer, var hjemme det meste af dagen og med et Nota Bene giver han udtryk for, at: “Denne morgen løb det første vand ud fra vasken gennem rørene”. Dagen efter renser de blandkorn og bar 16 tønder på loftet. Om eftermiddagen var han i Faaborg med landgilde. To dage senere fik han besøg af en Rasmus Andersen som ville “købe den mørke hest”. Dagen efter blev der skåret hakkelse og Johannes Peder tager til Millinge “På jagt efter folk”. Han sælger et svin og der blev kørt roer ind. Midt i måneden har han en kort sygdomsperiode med Influenza.
1. Juledag var han på besøg på “Lillemarken” sammen med hele familien og på årets sidste dag skriver han: “Vi arbejdede med forskelligt og gjorde rent omkring gården. Om eftermiddagen var jeg i Millinge efter malt”.

– • –

 I skrivende stund – her i april måned 2014 – er der så gået 117 år, siden Johannes Peder som 28 årig håbefuld og visionær landmand, afsluttede sit ophold på Dalum Landbrugsskole og siden han og Johanne en torsdag lod sig ægtevie i Horne Kirke af Sognepræst Madsen – Det selvsamme år to af hans andre søskende, broderen Niels Andreas og søsteren Hanne Annine ligeledes på hverdage,  også blev ægteviede i Horne Kirke. Det år søsteren i Millinge fødte sit tredie barn. Det år den røde hane galede over Niels’ mølle i Horne og over Arreskov ved Korinth og det år Johannes Peder blev kaldt til Bjerne, da den gamle røde hoppe pludselig døde og vandet for første gang løb i rørene fra køkkenvasken.

Her i april måned 2014 besøgte jeg Johannes Peder og Johannes barnebarn, Karen og hendes mand Jens i deres otiums hus på Sinebjergvej i Bjerne, og fik lov til at kigge med i Johannes Peders dagbog. Og så var det jeg fik løftet en lille flig af min farfars brors liv og fik sat ansigt på både ham og hans hustru.

Johannes Peder og Johanne arbejdede gennem alle årene flittigt og målrettet med gården, med det traditionelle agerbrug og ved avlsarbejdet med både malkekvæg og heste. De deltog aktivt i sognets liv og var nærværende og deltagende ved kulturelle aktiviteter og i menighedslivet, ligesom de var midtpunkt og samlingspunkt for slægtens familier.
Ved fæsteafløsningen i begyndelsen af 1900-årene blev gården erhvervet til privat eje og Johannes Peder og Johanne byggede da – en efter tiden meget moderne – kostald og vægter målrettet i årene fremover både mælkeproduktion og opdræt. Ligesom agerbruget med vekseldrift effektiviseres og rationaliseres i tidens ånd.

Blot to børn fik Johannes Peder og Johanne i deres lange ægteskab. En søn, Severin blev født i juli måned 1898 og en datter Kirsten blev født i juni måned 1900. Tre børnebørn – alle piger – kom siden til.

– • –

På nedenstående foto, ses datteren Kirsten helt yderst tilvenstre, stående ved siden af  “dynastiets” navnkundige slægtsforsker, kommuneskolelærerinde ved Svanninge Skole, Mette Marie Hansen datter af Johannes Peders søster og svoger, Kirstine og Niels Hansen, Millinge. Sønnen Severin ses i bageste række nr. tre fra højre og tilhøjre for ham, hans hustru Edith Berg.

fætreKUSINER

Foto: Fætre og kusiner – sådan som de er forsamlede på Øxnebjerggård en dag i sommeren 1947. De tre brødre siddende midt i billedet er fra venstre Carl Christian Hansen som overtog fødegården Øxnebjerggård, Hans Christoffer Nicolai Hansen som var Amtskolekonsulent og dernæst den tidligere Gårdejer på Bybankegård i Bjerne, Johannes Peder Hansen, siddende yderst tilhøjre og om hvem foranstående tekst beretter om. De tre var det år de sidst levende i børneflokken efter Mads Hansen og Kirsten Hansdatter Madsen som havde haft Øxnebjerggård. Johannes Peders hustru, Johanne, døde midt i oktober måned et par år tidligere.

You Might Also Like