b100g

Bloggen er nu tæt på at have eksisteret i et halvt år. Dette indlæg er nr. 100 – et ”sådan set – tænkt –og skrevet” om hele tanken og ideen med dette websted.

I august måned 1725 blev Jørgen Hansen ”Kjøbmand” født i Horne by, Horne Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt. Han var søn af Hans Jørgensen ”Kjøbmand” hvis kone vi ikke kender navnet på.

1763 gifter Jørgen Hansen ”Kjøbmand” og Maren Jensdatter sig i Horne Kirke og året efter får de deres første barn som blev en pige. Fire år senere får de så deres første søn, Hans Jørgensen ”Smed”, som i 1796 gifter sig i Horne Kirke med Karen Hansdatter. Blandt deres børn er en søn, Hans Hansen ”Smed”. Han gifter sig i 1833 i Horne Kirke med enken Kirsten Jørgensdatter med hvem han får blot ét barn, som ved dåben får navnet Mads Hansen.

 1864 gifter Mads Hansen sig med Kirsten Hansdatter Madsen og de bringer ved fælles hjælp otte børn til verden. Blandt disse børn er min farfar, Niels Andreas Hansen som i 1897 i Horne Kirke indgår ægteskab med Karen Cecilie Wikkelsø.

Niels Andreas Hansen og Karen Cecilie Wikkelsø får fem børn. Bland dem er Alfred Vigelsø Hansen, deres næstsidste født 1909 og han gifter sig i 1937 med Dagny Agnethe Andersen.

 Alfred Vigelsø Hansen og Dagny Agnethe Andersen bringer otte børn til verden. Jeg er én af dem – den femte i søskendeflokken. Den yngste af de ældste og den ældste af de yngste.

 Så kort kan 9 slægtled sættes i rækkefølge. Så kort kan henved tre hundrede års slægts efterkommere i den lige linje præsenteres i tid. Så kort kan fortiden trækkes sammen.

 Alle havde de et nært forhold til hver deres familier, deres tids tradition, tro, kultur og værdiopfattelse. Alle havde de et begivenhedsrigt liv. Alle var de bevidste om deres sociale indplacering i samtidens politiske og folkelige liv på landet og på de ejendomme de bestyrede både som forpagtere og som ejere. Alle var de med til at befæste den omstændighed, at det i høj grad var de almindelige jævne slægter i by og på landet, som dannede grundlaget for livet i Danmark gennem tiderne og at det netop var de menneskers skæbne, der blev forudsætningen for, at vi er dem vi er og at vi kan leve, som vi gør.

 I historisk perspektiv har hvert slægtled i udvikling og tilvækst  ikke alene været mere talrigt end det foregående, det har også været klogere og har opfundet flere ting og sager til menneskehedens gavn end forgængerne. Fortiden i forhold til nutiden er, at nuet er der, hvor det, der er begyndt, men endnu ikke er færdigt, befinder sig. Ved nutiden er det særlige, at den hele tiden begynder på mere end den gør færdigt. Nutiden bruger af fremtiden uden at lægge den på plads efter sig.

Det er nemt nok at være bagklog – og hvis fortiden er dér hvor nutiden er kommet tæt væk fra, så er der immervæk ind imellem noget at blive klog på. Måske er det netop derfor jeg beskæftiger mig med de gamle i slægten og med deres historie – og velsagtens ikke mindst også med den del, som det ikke er hensigten at bringe til torvs på  dette medie.