Hans Jørgen, Maren og Dorthea Cathrine

Hans Michael Jørgensen Guhl  født i Faaborg på Sydfyn den 10. marts 1769, de fleste af sine dage kaldet Hans Jørgen Guhl, var min tiptip oldefar. Hans Jørgen Guhl var søn af den navnkundige Skomagermester og Felbereder Jürgen Daniel Guhl som var kommet her til landet sydfra og havde nedsat sig som selvstændig i byens hovedstrøg.

Hans Jørgen Guhl var den syvende i en søskendeflok på ni om de havde levet alle sammen. I sine unge dage havde Hans Jørgen været matros, men var så gået i skomagerlære og havde lært håndværket hos en lokal mester.
1795 gifter Hans Jørgen sig med Maren Hansdatter i Diernisse kirke.

“… Søndagen den 10. July blev Ung Karl og Skomager Svend Hans Jørgensen Guul af Faaborg trolovet af Capellan Hr. Dahlstrøm til Pigen Maren Hansdatter af Diernisse Sogn på …
Copuleret den 5. august 1795 af Capellan Dalhstrøm…”
For deres indentitet caverer (garanterer) forloverne C. Dreyer og Niels Olsen.

Om Maren Hansdatters herkomst og dåb ved vi, at hun var andet barn i en søskendeflok på 11 børn, om de alle havde levet:
“… Dom Trinitatis (som i 1758 var den 21. maj) Blev Hans Nielsen Piils barn i Piils=huset Døbt og kaldet Maren. Peder Krogs hustru i Diernisse bar barnet og Peder Jægers hustru stod for. Fadderne vare: Peder Rue af Diernisse, Peder Holgersen ibidem (samme sted), Lars Torpegaard ibidem, Niels Bjerregaard ibidem…”

Hans Jørgen Guhl og Maren Hansdatter bosætter dem i Faaborg.

I 1796 –  året efter at Hans Jørgen og Maren ægteforenes i Diernisse kirke – føder Maren en dødfødt dreng. Året efter igen (1797) føder Maren endnu en dødfødt dreng. Året efter igen (1798) føder Maren en pige – denne gang er barnet levedygtig og pigen hjemmedøbes straks og får ved dåben navnet Hansine.
På årets sidste dag i 1798 løser Hans Jørgen Guhl borgerbrev (nu om dage kaldet næringsbrev). Ved den lejlighed overtager Hans Jørgen og Maren Hans Jørgens aldrende fars skomagerforretning i Østergade i Faaborg. Der bliver antagelig indgået en aftægtskontrakt med faderen, der på dette tidspunkt havde været enkemand i nogle år. Efterfølgende bor faderen hos sønnen og svigerdatteren og ernæres af dem i de kommende 14 år. Om det ses antydning i folketællingen 1801 for Faaborg.
Samme år dør Maren Hansdatters far i Barnehøjhus i Diernisse. Han blev 78 år.

Maren bliver endnu en gang gravid (1802). Hun er nu 43 år og graviditeten forløber umiddelbart uden komplikationer de første syv måneder.

I et notat i Faaborg kirkebog  ser man følgende:

(… Onsdagen den 6. April (1803) blev Hans Guhl og hustru Maren Hans Datter deres dødfødte Datter fød, Datter Dødfødte barn blev sig paa 2.de (tvende) Måneder nær, fuldbaaren og havde sig fæstet til navlen af moderen, uden om sin hals,  af Hr. Chirurgus Hempel som med sine Instrumenter forløste Moderen,   efterat   fosteret allerede forud nogle dage var død i Moderens Liv…)

Om selve indgrebet og det efterfølgende forløb ud over kirkebogens beskrivelse, ved vi intet. Marens situation var meget dårlig og hun overlever ikke indgrebet.

Kirkebogsnotat ved Marens død.

(… Torsdagen den 8. April døde Hans Jørgensen Guhl Skomagers kone  (…): Maren Hans Datter i Barsel Seng i sit 44 Aar. Søndagen den 10. ejusdem (samme måned) blev hun tilligemed hendes Dødfødte Datter begravet paa Kirke Gaarden, alle Klokker blev ringet, og hendes jordpaakastelse forrettet af Hr. Fog…)

Den 16. april 1803 holdes der lovligt skifte efter Maren Hansdatter og den 30. i samme måned forlover Hans Jørgen Guhl sig med pigen Dorthea Catrine Pedersdatter der år forinden var kommet til byen og som nu tjente hos Districtkirurg Christian Hempel der boede i Holckegade.
Dorthea Catrine var vokset op i Stenderup i Vesterhæsinge sogn og hun var den ældste i en søskendeflok på to piger og tre drenge.

Kirkebogsnotatet viser:

(…Da den velagte og velfornemme enkemand Hans Jørgensen Guhl Mester Skomager agter at indtræde i Ægteskab med den dydskendte pige Dorthea Catharina Pedersdatter, efter hans afdøde hustru Maren Hansdatter var død, er der holdt lovligt skifte, derfor fremlagdes ….. ….. Faaborg den 16. april 1803. Altså caverer vi 2.de (tvende)  underskrevne for, at der ej er noget paa nogen af Saadanne, der kan blive til hinder for dette deres ægteskabs fuldbyrdelse imod de Kongl: Lovordninger Ægteskaber ……, derfor caverer (garanterer) vi nu.
Faaborg den 30. april.
Vielsen finder sted den 2o maj i Westerhæsinge kirke 1803 af Hr. Nannestad…..”

Hans Jørgen Guhl og Dorthea Cathrine får i deres 30 år lange  ægteskab syv børn hvoraf ikke alle blev voksne. Nogle var ikke levedygtige ved fødslen andre gik til ved sygdom og en enkelt døde som ugift  i fyrre års alderen.
Deres første barn, en dreng født 1804 og som straks døbes Peter Jørgen og opkaldt efter bedstefædrene dør blot få timer gammel. En anden dreng født 1810 opkaldt med fuldt navn efter sin farfar Jørgen Daniel Guhl dør 7 år gammel af en børnesygdom. En datter ved navn Anna Marie dør 46 år gammel af en ikke navngiven årsag.

Fire børn og en hustru lægger Hans Jørgen Guhl i graven, inden han selv i 1833, 64 år gammel, afgår ved døden.
Efter Hans Jørgens død fører Dorthea Cathrine skomagerforretningen videre i 10 år med en søns hjælp. At næringen med skomagerforretningen står i Hans Jørgens Guhls navn ændres ikke i de år. Ved en folketælling for byens ser man, at Dorthea Cathrine Rasmusdatter, enke efter Skomagermester Hans Jørgen Guhl ernærer sig ved skomageriet.
Sønnen som hed Herman August var født 1816. Han lærer skomagerfaget og efter afsluttet uddannelse løser han i juni måned 1843 borgerbrev som skomagermester. Ved samme lejlighed opsiges faderens borgerbrev og Herman August fortsætter skomagerforretningen med svende og lærlinge på værkstedet.
I november måned 1845 løser Herman August borgerbrev som spækhøker og den 2. januar 1849 opsiger han borgerbrevet som skomager og beskæftiger sig kun med at handle med fedevarer. Den sidste dag i november måned 1851 løser Herman August borgerbrev som slagter med ret til selv at forestå slagtningen af sine dyr.
Allerede omkring århundredeskiftet forringedes fagets vilkår og skomageriet bliver trængt af konkurrencen fra industrifremstillet fodtøj. Som 35 årig afvikler Herman August skomagerforretningen og tager næringsbrev som spækhøker. Denne næring udvider han med at tage næringsbrev som slagter og supplerer dermed sin geschäft med også selv at forestå slagtningen af hans dyr.
Efter nogen tid – nærmere bestemt den 4. januar 1856 – afvikler Herman August også denne forretning og fra sit fyrretyvende år beskæftiger han sig efterfølgende som arbejdsmand med håndens forefaldende arbejde.
Dorthea Cathrine køber et hus i Sct. Hansgade nr. 5 og bor der sammen med to ugifte døtre og sønnen Herman August som i øvrigt også forblev ugift. Dorthea Cathrine dør  i 1861 og hjemmet i Sct Hansgade opløses.

Herman August ender sine dage i år 1900 på arbejdsanstalten på Odensevej, et sted hvor tidens ældreforsorg dengang bød beboerne at bidrage med lidt arbejde for føde og husværelse. Stedet blev siden til De Gamles Hjem.

Dette indlæg blev udgivet i Fra før min tid, Slægt. Bogmærk permalinket.