In Fra tiden i Faaborg

Jagt begyndt

I dag går jagten ind

Der er Vikingeblod, der er Taterblod, der er Blod der er Blaat, vil man sige, men Jægerblod, rundet af ægte Rod, det søger i Verden sin Lige! (Bauditz).

Sådan skrev min far på den første side i den nye jagtjournal, som han begyndte at føre i 1939. I journalen noterede han blandt andre ting: jagtsted, deltagere, nedlagt vildt – skudt til lands, til vands eller fanget i fælde. I journalen var der også flugtskydningsoplevelser, som han syntes skulle med i den nye journal. Givetvis nogle af højdepunkterne. Blandt de notater han har indført, er der en begivenhed fra den 24. maj 1936 hvor han deltog i en flugtskydningskonkurrence på en mark ved Skibhuskroen ved Odense, og hvor han den dag vandt det hele – og pokalen med.  Han var da 27 år gammel.

“Vejret var stærkt blæsende og til tider regnede det. Dagen klarede op og skydningen sluttede i strålende solskin…..Nr. 1. Alfred Møller, Faaborg…”. Sådan siger et indklistret avifarsgeværersudklip. Dog med den lille fejl, at Dagny og Alfred først flyttede til Faaborg mere end et år senere (1937/38).

 Den 1. oktober går jagten ind – men det gør den også på andre tider af året. Ved forskellige datoer går jagten ind på forskelligt slags vildt.  Så er jægeren klar fra morgenstunden, alene – eller sammen med jagtkammerater. Så banker hjertet som en smedehammer og jægerblodet bruser som en fos gennem årerne i spændt forventning om dagens jagtoplevelser. Min fars passion for jagt var uovertruffen. Hans jagtoplevelser var utallige, farverige og unikke. Han sansede naturen og dens mangfoldighed og puls på en meget koncentreret, fortættet og intens måde.

Den 1. oktober 1943 – det år jeg blev født, havde min far jagten på Sundets marker i Faaborg. Den dag bedrev han sin jagt sammen med Otto Olsen som boede oppe ved Alléskoven. I jagtjournalen har han noteret, at han den dag nedlagde tre fasaner.  På samme dato året før var han på jagt sammen med Staciak på Hvedholm. Da blev det til to harer.

Foto: Det nederste af skydevåbnene er en BSA luftbøsse fra hans ungdomsår. Luftbøssen havde han engang solgt, men igen fået opsporet og havde så erhvervet den for anden gang.   Hans Jagtriffel ses 2. nederst og øverst hans to jagtgeværer. Den øverste er den nok så berømmede japanske “over and under”  af mærket Miroku. Kruset helt til venstre er ikke en skydepræmie. Det fik han engang foræret af sin ældste søn, Ejnar. Lysestagerne er drejet af hans yngste søn, Hans Jørgen. Jagthornet drillede ham en del. Der er specifikke problemer forbundet med at blæse i sådan et, når man ikke har sine egne fortænder. De to små indramninger er – med grøn baggrund: strandjægerens skydemærker i bronze, sølv og guld. Og nederst: en plaquette for 1. præmie i flugtskydning.

You Might Also Like