I bageste række: Benny med bassen, John med rytmeguitar, Hans Jørgen med den venstrevendte sologuitar og forrest Niels som spillede trommer og sang.
Der er trængsel i tonernes verden, skrev avisen i 1964, da byens nyeste og yngste orkester, The Howlers, trådte frem på de sydfynske scener og stillede op ved diverse pigtrådsarrangementer og konkurrencer runden om i det ganske land.
Iført deres specialsyede lysegrønne fløjlsveste, hvide skjorter og sorte Maverick Butterfly´s og med rigelige mængder af fedtstoffer til at holde frisuren på plads, udfordrede de unge musikere 60’ernes Rock and Roll and Rytmh and Blues hungrende publikummer med incitamenter af fede rytmer, liflige soloer med trommer og guitar garneret med vocalistisk ekvilibrisme .
Og lur mig om ikke de unge musikere spillede af karsken bælg og var fyldt med musiske ambitioner, drømme om berømmelse, popularitet, koncerter i store projektørbelyste lokaler og om udenlandsrejser.
Lur mig om ikke de, ved at leve drømmen igennem, fik tændt så meget op i forhåbningerne, at de kunne holde varmen, når de øvede i en iskold lade og garage på det lille landsted nede i Aastrup, ved Benny’s forældre og bekymringen for hønsenes æglægning var tiltagende, eller når de spillede blandt murermesterens byggematerialer på loftet af det gamle lagerrum ved stien ud til Tomrudshave, eller når de gav den gas blandt de nøgne vægge i Johns forældres nye hus under opførelse.
Lur mig om ikke der har været frydefulde tanker i gang, når de sad hos hinanden og spillede uden strøm og forstærkere.
Lur mig om ikke drengene havde det sjovt og spændende i de år.
Faste engagementer med kontraktlige aftaler blev det også til. Da drengene ikke var myndige, havde de deres forældre med ved kontrakters indgåelse og underskrift. Så sad stolte forældre og snakkede med og drak kaffe og kunne ikke helt forstå denne her nymodne Rock og Rull-verden med al dens bulder og brag.
Hans Jørgen var venstrehåndet og da han begyndte at spille guitar, lærte han sig at spille bagvendt på en retvendt guitar. Da han købte sin egen guitar, tænkte han ikke så meget i at anskaffe sig en venstrehåndsguitar- det var noget med prisen. Han købte en retvendt Hagstrøm guitar som han vendte strengene på. Derfor ser man, at stemmeskruerne på Hans Jørgens guitar vender modsat.
Drengenes “professionelle” veje skiltes efter nogen tid, da det viste sig, at deres musikalske ønsker, ambitioner, musiksmag og temperamenter alligevel var meget forskellige. De udfordrede så hver især andre genre og andre orkestersammensætninger.
Jeg var chauffør for dem nogle gange. Så lejede de en folkevognsbus. Når vi ankom til spillestedet, så foregik det med verdensmandsattitude og som verdensstjerner på Fyn. Musikanlæg og instrumenter blev båret til spillestedet og arrangeret på scenen – og så var der lydprøve.
Whauuuuu – der var tryk på når sognets forsamlingshuse fik blæst spindelvæv og gammelt støv af væggene, eller når Lohals Badehotel søndag eftermiddag bød ind til “Sodavands Party” med pigtrådsmusik. Hektisk og fortættet var atmosfæren også i lokalerne på Restauration Klinten, når de unge håbefulde bands på skift spillede nonstop for fuld udblæsning.
Drengene fik deres plads i Rockens Historie. En del af dem er fortsat aktive i “Rock med Rynker”.
Flyttede fra byen i 1964, men var de første år ofte i Faaborg alligevel. Var chauffør for jer da i spillede gratis – i pausen – i Krarup Forsamlingshus – 1965. Et arrangement I havde fået i stand for at “træne” foran publikum. Ved den lejlighed kørte vi i min svigerfars Opel Caravan. Ved dette – jeres pause-underholdningsindslag – virkede Benny’s basforstærker ikke. Benny lod blot som ingenting og klimprede ufortrødent med på numrene “som om”.
Du lånte trommeslagerens trommesæt for at undgå at sætte dit eget op, da I jo havde så kort tid. Trommeslageren var lidt bekymret – “Hvad nu hvis du slog noget i stykker”. Du bildte så trommeslageren ind, at du havde 6.000 kr i banken hvis noget skulle gå galt.
Det var vi noget forgrint over på hjemvejen.
I spillede så forsamlingshuset rystede og pigerne frydede sig og viste begejstring mens bønderkarlene korsede sig over den der “nymodne og lidt farlige bymusik serveret af nogle unge knøse som nok gjorde lidt for meget indtryk på sognets tøser”.
Jeg var også chauffør for jer når det gik for sig til sodavandsballer på Lohals Kro søndage eftermiddage. Så arriverede bandet med lejet folkevognsrugbrød leveret af købmand Breum.
For at sætte lidt provokerende gang i “festen” husker jeg du ændrede lidt på sangteksten, da du mente at I alligevel spillede så højt, at ingen hørte noget – så du sang: “vil du med på lokum farmer John”.
Hvorfor jeg lige netop husker denne passage, var fordi min dengang blot 19 årige hustru var med netop denne søndag og hun studsede noget over din dristige fortolkning af teksten.
Hvis du vil maile, er min mailadresse: ibmh@stofanet.dk – du er velkommen.
Har haft lidt kontakt med Benny. Fedt med dén dér “Rynkerock”.
Ja, jeg burde kunne huske dig – og jeg synes jeg kan genkende dit ungdomsbillede …
MEN – kan tydelig huske din far og mor – samt selvfølgelig Hans Jørgen (Stumpi) – da jeg er trommeslageren på billedet af The Howlers – og husker tydeligt meget af det du skriver her.
Til orientering – så spiller jeg og Benny stadigvæk – i Black Batmen – da det var dette orkester vi kom til at spille med, efter tiden med The Howlers. Du kan evt. se mere på http://www.black-batmen.dk – der er vi i fuldt vigør – og kun 60èr Rock og Rul – som i gamle dage.
Jeg har iøvrigt et par avisartikler med din afdøde bror og orkesteret The Howlers liggende på komputeren – men kan ikke vedhæfte dem her – men hvis du er interesseret så vil jeg sende dem til dig på en mail.
Da jeg også spillede fodbold med Hans Jørgen – så husker jeg også dine brødre – Per – Izzy – og Bernado – og ja, din far. Ja, han var jo tit ovre på Stadion.
Iøvrigt er det en spændende hjemmeside du har her.
M.V.H.
Niels Juhl Andersen (Tekla) – Stadig boende i Faaborg
Jeg husker en kontorlærling fra slagteriet som kom til “stemmeprøve” hos The Howlers. Han havde lagt billet ind på at blive sanger i bandet og blev så indkaldt til prøve.
Instrumenter og anlæg stod på det tidspunkt i Bennys fars garage. Alt var klar og spilleriet begyndte. En hvinende og gennemtrængende lyd trængte sig på. Sangerens mikrofon lave interferens med forstærkere og højtalere.
Kontorlærlingen skulle så stille sig ud midt på gårdspladsen med mikrofonen for ikke at forstyrre det øvrige anlæg.
Så blev der øvet, spillet, sunget og lavet prøve efter den store guldmedalje.
Det syn med den unge kontorlærling som stod ude midt på Bennys forældres gårdsplads, et sted ude på landet, tæt ved vejen til Aastrup og “sang i vilden sky” ind i en mikrofon, supleret af et “usynligt” rockband som spillede i garagen ved siden af – garneret med det faktum, at Bennys forældre var bekymrede for hønsenes æglægning – og landpostens mildest talt måbende udtryk, da han kørte ind på gårdspladsen med dagens post – Det syn og den oplevelse, det glemmer jeg aldrig.
Det var Benny Nielsens mor der syede fløjlsvestene.
Hans Jørgen Bo Møller Hansen døde den 5. september 1988. Sjællands Odde.
John Hansen flyttede til Korsør. Boede der det meste af sit liv. Han døde 2007.
Benny Nielsen spiller i skrivende stund fortsat 60’ermusik ved betalte arrangementer. Bor Aastrup ved Faaborg.
Joakim
12. november 2013 at 22:31
Hej Ib, og tak for bloggen – strengt taget var det vel først d. 5. september 1988 Hans døde – d. 4. havde han bare ondt i ryggen:-)
Ib
13. november 2013 at 13:59
Hej Joakim
Der er to datoer jeg altid har byttet rundt på – Ellis’ fødselsdag og vores bryllupsdag.
Ellis har fødselsdag den 4. oktober og vi har bryllupsdag den 5. september. Den 4. og den 5. har jeg så, uvist af hvilken årsag, altid rodet rundt i – ikke månederne, blot datoerne.
Hans døde den 5. september 1988 på vores 24 års bryllupsdag og er der noget i denne verden som er kommet bag på alle, så er det lige præcis den omstændighed, at han ikke skulle være blandt os længere.
Ellis og jeg havde forud den dag forberedt til “bryllupsdagsmiddag” om aftenen. Da vi fik meddelelsen om morgenen tidligt – bedst som det ringede ind til første time på skolen – blev dagens arbejdsopgaver og plaglagte aktiviteter stillet i bero og vi kørte til Faaborg.
The Howlers
Ib
14. oktober 2010 at 09:07Hej Niels
Flyttede fra byen i 1964, men var de første år ofte i Faaborg alligevel. Var chauffør for jer da i spillede gratis – i pausen – i Krarup Forsamlingshus – 1965. Et arrangement I havde fået i stand for at “træne” foran publikum. Ved den lejlighed kørte vi i min svigerfars Opel Caravan. Ved dette – jeres pause-underholdningsindslag – virkede Benny’s basforstærker ikke. Benny lod blot som ingenting og klimprede ufortrødent med på numrene “som om”.
Du lånte trommeslagerens trommesæt for at undgå at sætte dit eget op, da I jo havde så kort tid. Trommeslageren var lidt bekymret – “Hvad nu hvis du slog noget i stykker”. Du bildte så trommeslageren ind, at du havde 6.000 kr i banken hvis noget skulle gå galt.
Det var vi noget forgrint over på hjemvejen.
I spillede så forsamlingshuset rystede og pigerne frydede sig og viste begejstring mens bønderkarlene korsede sig over den der “nymodne og lidt farlige bymusik serveret af nogle unge knøse som nok gjorde lidt for meget indtryk på sognets tøser”.
Jeg var også chauffør for jer når det gik for sig til sodavandsballer på Lohals Kro søndage eftermiddage. Så arriverede bandet med lejet folkevognsrugbrød leveret af købmand Breum.
For at sætte lidt provokerende gang i “festen” husker jeg du ændrede lidt på sangteksten, da du mente at I alligevel spillede så højt, at ingen hørte noget – så du sang: “vil du med på lokum farmer John”.
Hvorfor jeg lige netop husker denne passage, var fordi min dengang blot 19 årige hustru var med netop denne søndag og hun studsede noget over din dristige fortolkning af teksten.
Hvis du vil maile, er min mailadresse: ibmh@stofanet.dk – du er velkommen.
Har haft lidt kontakt med Benny. Fedt med dén dér “Rynkerock”.
Niels Juhl Andersen
11. oktober 2010 at 10:42Ja, jeg burde kunne huske dig – og jeg synes jeg kan genkende dit ungdomsbillede …
MEN – kan tydelig huske din far og mor – samt selvfølgelig Hans Jørgen (Stumpi) – da jeg er trommeslageren på billedet af The Howlers – og husker tydeligt meget af det du skriver her.
Til orientering – så spiller jeg og Benny stadigvæk – i Black Batmen – da det var dette orkester vi kom til at spille med, efter tiden med The Howlers. Du kan evt. se mere på http://www.black-batmen.dk – der er vi i fuldt vigør – og kun 60èr Rock og Rul – som i gamle dage.
Jeg har iøvrigt et par avisartikler med din afdøde bror og orkesteret The Howlers liggende på komputeren – men kan ikke vedhæfte dem her – men hvis du er interesseret så vil jeg sende dem til dig på en mail.
Da jeg også spillede fodbold med Hans Jørgen – så husker jeg også dine brødre – Per – Izzy – og Bernado – og ja, din far. Ja, han var jo tit ovre på Stadion.
Iøvrigt er det en spændende hjemmeside du har her.
M.V.H.
Niels Juhl Andersen (Tekla) – Stadig boende i Faaborg
Ib
2. december 2009 at 07:24Jeg husker en kontorlærling fra slagteriet som kom til “stemmeprøve” hos The Howlers. Han havde lagt billet ind på at blive sanger i bandet og blev så indkaldt til prøve.
Instrumenter og anlæg stod på det tidspunkt i Bennys fars garage. Alt var klar og spilleriet begyndte. En hvinende og gennemtrængende lyd trængte sig på. Sangerens mikrofon lave interferens med forstærkere og højtalere.
Kontorlærlingen skulle så stille sig ud midt på gårdspladsen med mikrofonen for ikke at forstyrre det øvrige anlæg.
Så blev der øvet, spillet, sunget og lavet prøve efter den store guldmedalje.
Det syn med den unge kontorlærling som stod ude midt på Bennys forældres gårdsplads, et sted ude på landet, tæt ved vejen til Aastrup og “sang i vilden sky” ind i en mikrofon, supleret af et “usynligt” rockband som spillede i garagen ved siden af – garneret med det faktum, at Bennys forældre var bekymrede for hønsenes æglægning – og landpostens mildest talt måbende udtryk, da han kørte ind på gårdspladsen med dagens post – Det syn og den oplevelse, det glemmer jeg aldrig.
Ib
1. december 2009 at 21:56Det var Benny Nielsens mor der syede fløjlsvestene.
Hans Jørgen Bo Møller Hansen døde den 5. september 1988. Sjællands Odde.
John Hansen flyttede til Korsør. Boede der det meste af sit liv. Han døde 2007.
Benny Nielsen spiller i skrivende stund fortsat 60’ermusik ved betalte arrangementer. Bor Aastrup ved Faaborg.
Joakim
12. november 2013 at 22:31Hej Ib, og tak for bloggen – strengt taget var det vel først d. 5. september 1988 Hans døde – d. 4. havde han bare ondt i ryggen:-)
Ib
13. november 2013 at 13:59Hej Joakim
Der er to datoer jeg altid har byttet rundt på – Ellis’ fødselsdag og vores bryllupsdag.
Ellis har fødselsdag den 4. oktober og vi har bryllupsdag den 5. september. Den 4. og den 5. har jeg så, uvist af hvilken årsag, altid rodet rundt i – ikke månederne, blot datoerne.
Hans døde den 5. september 1988 på vores 24 års bryllupsdag og er der noget i denne verden som er kommet bag på alle, så er det lige præcis den omstændighed, at han ikke skulle være blandt os længere.
Ellis og jeg havde forud den dag forberedt til “bryllupsdagsmiddag” om aftenen. Da vi fik meddelelsen om morgenen tidligt – bedst som det ringede ind til første time på skolen – blev dagens arbejdsopgaver og plaglagte aktiviteter stillet i bero og vi kørte til Faaborg.
Dagny og Alfred Vigelsø Hansen | ibmh's blog
1. december 2009 at 14:32[…] Hans Jørgen Bo Møller Hansen født 1948 […]