In Fra tiden i Faaborg

Sukkermad

En formiddag i sommeren 1946 sad de tre drenge på vaskehusets trappesten og sammenlignede sukkermadder. Rugbrødsmadder godt belagt med margarine og påstrøet sukker eller stødt melis som det også hed. Melis der var udvundet af sukkerroer og uden nærende værdi, men som havde en markant sød smag.
Drengene havde hver fået udleveret to stykker rugbrød og havde selv drysset et tykt lag sukker på hvert stykke rugbrød. Så havde de placeret dem på trappestenen, for i ro og mag at nyde madderne siddende ved siden af hinanden.  På trappestenen sad de nemlig ofte og snakkede og fortalte historier om, hvad de gik og foretog dem.

Per, Niels og EjnarTrappestenen var så blevet det sted, hvor de placerede dem når de gav hverandre lidt indbyrdes modspil i overmod og drengepral, for at mærke lidt efter hvor virkeligheden befandt sig.

Bedst som de sidder på trappestenen falder snakken naturligt nok på sukkermadderne og drengenes konkurrencegener træder straks i karakter. Hvem havde mon fået mest sukker til at hænge fast i den påsmurte margarine?  Med kenderminer iagttog de så hinandens sukkermadder for at finde eventuelle bare pletter og tyndt bestrøede områder på  brødet.
Pudsigt nok sætter drengene dem i aldersmæssig rækkefølge og man aner et uudtalt hieraki. Sukkermadderne bliver studeret. Drengene er lystige og der smiles lidt over konkurrencemomentet. De har prøvet dét her før. Hver især havde de strøet godt med sukker på deres respektive madder og kontrollerer nu, hvem der har formået at holde mest sukker på brødet. Den ene af drengene glemmer helt at holde brødet vandret i kampens hede, mens de to andre synes at være lidt uenige om, hvad de ser.  Har de mon fundet en bar plet eller er det “vinder-sukkermadden” de har til saglig og fornøjelig vurdering?

Tidens vaskemaskine er placeret på en stol i billedets periferi – En zinkbalje af god kvalitet. Til sådan en “gavtyv” hørte et vaskebræt. Zinkbalje og vaskebræt blev så betjent i skøn forening med håndkraft, knofedt, enerverende og monotont arbejde og påholdende “offervilje”, efterfulgt af flere hold skylninger i koldt vand, afsluttet med vanduddrivende manuelle vridninger af det pjaskvåde vasketøj, løsnen af det sammenvredne tøj og sluttelig ophængning på havens lange tøjsnore.

Det var på den tid, da man anvendte udtrykket “hjemmegående husmor”. Anden verdenskrig var bragt til slutning. Marshall hjælpen var begyndt at gøre sin virkning. Fordelingen af vareudbuddet blev fortsat styret af de tildelte rationeringsmærker, men det var mærkbart, at bedre tider var på vej. Nogen ufred var der fortsat rundt om i verden. Kineserne og russerne stredes om hvorvidt kommunismens højborg skulle hedde Peking eller Moskva og det var på den tid, at Israel proklamerede sin statsdannelse.
Ordet hjemmearbejdende var endnu ikke så anvendt i det daglige sprogbrug. Da så arbejdsmarkedet havde brug for husmoderens arbejdskraft, stabilitet og uselviske flid, blev den hjemmegående husmor både udearbejdende og hjemmearbejdende – og siden har hun næppe haft en fridag !
Så var det, at der blev indført 14 dages sammenhængende ferie og 8 timers arbejdsdag til manden og mere end 20 år senere lige løn for lige arbejde. Da det blev mandens tur til tøjvask, indførtes vaskemaskiner, vridemaskiner, møntvaskerier, tørretumblere og et væld af andre huslige hjælpemidler.

Imens sad tre ubekymrede drenge – på vaskehusets trappesten i den lune sommersol – og sammenlignede sukkermadder.

You Might Also Like