2 In Fra tiden i Faaborg

Den gamle sportsfisker

 

alfredbarn

alfredfisk2

Alfred Vigelsø Hansen

8 år i 1917

65 år i 1974

Som det er nævnt andet steds, var min far en passioneret jæger og sportsfisker og et rendyrket naturmenneske med stor indsigt og forståelse for alt, hvad der rørte sig under den åbne himmel, i skov, på mark og ved stranden. Hans fornemmelse for, hvad der eksempelvis rørte sig under enhver krusning på havoverfladen, var nærmest formidabel, ligesom han så og aflæste naturens signaler på landjorden med stor opmærksomhed og indlevelsesevne.

Hans sportsfiskejournal, hvori han optegnede sine fiskesteder, vejr, vind og strømforhold, fiskenes størrelse og vægt og pudsige oplevelser han havde undervejs, vidner om mangen en god og spændende oplevelse ved de sydfynske kyster.

alfredfisk

I forbindelse med ovenstående avisudklip fra den 31 marts 1974, ser man, at han på årets første tre måneder havde fanget sin havørred nr. 11 og at det var sket på Sønder Hjørne. Min fars omhyggeligt  førte fiskerjournal taler sandt. Dog var det ikke altid, at han mundtligt ville ud med, hvor han fangede sine fisk. Han var stærk tilhænger af, at de gode fiskesteder ikke blev overrendt.

Hans fiskegrej var næsten et studie i sig selv. Derhjemme eksperimenterede han med fremstilling af  forskellige former for agn. Hans foretrukne var dog wobleren “Guleroden” – fremstillet i træ, med en lille blyvægt i bugen, og i farverne gul og orange.

I grejæsker opbevarede han sine woblere. De var anbragt på en klud indsmurt i levertran, anisolie og et tredie medikament som jeg ikke husker navnet på, men som han købte på apotheket. Inden han rørte ved sit grej, så vaskede hans næverne i saltvand og end ikke dengang han røg, rørte han ved grejet med “rygefingre”.

For ham var det også en uskik at vade rundt ude i vandet.

Han fiskede fortrinsvis morgen -og aftenfiskeri og fulgte så vidt muligt havørredens ædecyklus. Fiskestedet blev udvalgt efter dagens vind, vejr -og strømforhold. Kyststrækninger og bundforhold de forskellige steder, var ham velkendte og han var opmærksom på, at de kunne ændre sig.

Hans kasteteknik var uovertruffen i præcission, styrke og længde og da han i sin tid skiftede sine massive glasfiberstænger ud til fordel for de moderne rørbyggede letvægtsstænger, blev hans teknikker forfinet yderligere.

En uforfærdet og forbilledlig landjæger, strandjæger og sportsfisker var han uden på noget tidspunkt at udøvede unødig uro i naturen.

Jeg havde gerne set hans jagt -og fiskeberetninger på tryk suppleret med nogle af de historier,  han for sjov og spændings skyld tilførte lidt ekstra kolorit, dramatik og mystik. Men slig skriveaktivitet gav han sig ikke i kast med. Men derhjemme fik vi i mørkningstimen mangen en fornøjelig jagt -og fiskehistorie fortalt.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Ib
    1. december 2009 at 22:20

    “Vi Sportsfiskere” var en side i Fyns Stifttidende hvor lystfiskere indberettede deres fangster til. Samtidig var det en side hvor der løbende blev skrevet lystfiskerhistorier fra hverdagen og så havde avisen en konkurrence, hvor alle kunne tilmelde deres fangster og hvor de største fisk blev honoreret med præmier. I 1974, da jeg blev nr. 2, hævede jeg 200 kroner. Samtidig fik jeg ABU’s sølvnål.

  • Reply
    Helle
    1. december 2009 at 07:05

    Øj! I har odentlig gjort jer i medierne …

  • Leave a Reply