Den første dag

Den 6. september for 45 år siden var en søndag med høj sol skinnende fra en skyfri blå himmel. Den dag for 45 år siden var også min første hele dag som nybagt ægtemand.  Og så var det den første dag i mit liv hvor jeg var flyttet hjemmefra. Godt 21 år gammel indtog jeg min nye status som nygift med svulmende forventninger til livets mangfoldige udfordringer og til at skulle leve mit fremtidige liv med min udkårne.  Vi skulle bo på førstesalen på gården hos Ellis’ forældre. Vores første bolig var ingen kæmpelejlighed med højt til loftet og alt i hårde hvidevarer. Ingen moderne køkkenfaciliteter. Ingen hall, entre eller gæsteværelser, men en “fyrstesuite” på 12 kvadratmeter med en nybygget kvist og stores for vinduerne. Møbleret med en rød sovesofa, et sofabord, en lænestol i sort nappa samt et nyt gulvtæppe. På væggen var placeret nogle enkelte reproduktioner og et maleri med en græssende ko hang over sovesofaen. Og så var der en  utrolig smuk udsigt over ejendommens tilliggende jorder og over marker, moser og skov… 

…I middagstimen, når stilheden sænkede sig og gårdens folk og fæ sov til middag, hørtes i det fjerne en svag melodisk buldren fra de gennemgående tog, når de uden stop hastede forbi Bred Station. Ding – Dong, “Gå ikke over sporet, der kommer tog”. Ding – Dong, “Gå ikke over sporet…”  Jernbanens hovedfærdselsåre over Fyn, førte gennem den lille landsby, nærmest som kontrast til stilheden og den landlige idyl.