I Alfred Vigelsø's slægt/ Slægt

Aftægt

Mine oldeforældre på min farfars side hed Kirsten og Mads. Født henholdsvis 1837 og 1835. De var begge børn af dygtige, velbjergede, retskafne og selvbevidste gårdfolk i ét af landets rigeste sogne. Deres familiers respektive fødegårde lå ikke langt fra hverandre i landsbyen, hvor man blandt bønderne gennem tiderne, med en naturlovs nødvendige nidkærhed havde værnet om hver sine gårdbesiddelser og hvor indgiftning i familierne ikke blot kom slægters efterkommere til gavn og glæde med hensyn til materiel arv, men som unægteligt også havde satte sine umiskendelige og knap så heldige genetiske spor i efterslægten.

Begge familier var i deres tid væsentlige og aktive deltagere i landsbyfællesskabet og de gav hver deres bidrag til gavn for det nære miljø. Familierne var på hat med hinanden i en noget bredere betydning end blot ved at lette hovedbeklædning og foretage små iagttagelige nik med hovedet. Så ofte som lejlighed bød sig, deltog de i barnedåb, bryllupper, høstgilder og andre kulturbestemte mærkedage ligesom de naturligt nok også med interesse fulgte udviklingen i tidens ufred, kriges udfald, sygdoms hærgelse og dødelighed og hvad der iøvrigt rørte sig runden om i verden.

 Kirsten og Mads blev begge født, døbt, henlagde skolegang, kirkegang og konfirmationer samt  giftemål, gøremål, død og begravelse i det selvsamme sogn.

Den 18. januar 1864 indgik de ægteskab med hverandre i den lokale kirke for Guds og hver mands åsyn og lovede hinanden troskab til døden. I årene efter deres ægtevielse satte de otte børn i verden. To piger og seks drenge blev det til.

Kirsten og Mads’ førstefødte – som var en dreng – blev traditionen tro opkaldte efter farfaderen – og fik ved dåben navnet Hans. Han havde ikke sin forstands fulde brug. Forblev ugift og opholdt sig alle sine dage hjemme på fødegården og døde i fyrre års alderen af lungebetændelse. Hans var således ikke arvtager til fødegården.

De næste i børneflokken var to piger og efter dem kom så fem drenge.

 Den første duelige arvtager i søskendeflokken til at overtage fødegården hed Johannes Peter. Han giftede sig imidlertid med en gårdmandsdatter og blev gårdmand på en anden gård. Den næste dreng i søskendeflokken var min farfar som hed Niels Andreas. Han havde andre interesser end landbrug. Blev udlært møller på Trente Mølle ved Håstrup og byggede i begyndelsen af 1900-tallet egen mølle.

Den næste i søskendeflokken hed Carl Christian og det blev ham, som overtog fødegården efter forældrene. Til trods for et lille sidespring som gav frugt forblev Carl Christian ugift. Carl Christian blev født i 1875. Efter faderens død i 1899  var det så Carl Christian som i 24 års alderen kom til at forstå gårdens drift. Gården var indtil da blevet drevet med agerbrug og kvægavl med hovedvægt på det sidste. I det offentlige rum blev Carl Christian derfor dengang tituleret som avlsforpagter.

Omstændighedernes tilfældighed betød således, at det blev Carl Christian som overtog fødegården. Og da tid kom, blev der udfærdiget en aftægtskontrakt.Den lød som følger:

”… Imellem undertegnede Kirsten Hansdatter Madsen og Carl Christian Hansen er oprettet og indgaaet saadant.

 Aftægtskontrakt

 Jeg Kirsten H. Madsen, der ved skøde af D.D. til min søn Carl Christian Hansen har overdraget den mig tilhørende Ejendom m.v. har som del af vederlaget betinget mig følgende aftægt:

 Saalænge jeg dermed er tilfreds bor jeg sammen med Gaardejeren og nyder kost der skal være god og forsvarlig ved ham, om rettet krav og saaledes som jeg ønsker og til tider efter min bestemmelse. Ejeren skal endvidere yde mig god og omhyggelig Pleje og Opvartning samt fri Lægehjælp og Medicin og er, hvis jeg forlanger saadant pligtig til, til min udelukkende Opvartning at holde en voxen Pige – Ønsker jeg saadant skal der overlades mig værelser efter min nærmere bestemmelse til mit udelukkende brug og Ejeren må i så fald besørge og bekoste deres Vedligeholdelse, Opvarmning og Belysning, ligesom der overlades mig del af det overdragne Indbo som jeg mener at have Brug for. Når jeg ønsker saadant er Ejeren pligtig til transport for mig med god og solid Befordring, dog ikke i den travle Sæd og Høsttid.

Skulle min Søn afgå ved døden før mig er jeg berettiget til at tage fra Gården og Ejendommens Ejer er da Pligtig til at betale mig aarligt et beløb af 600 kr., der betales med ¼ forud hver 1. jan., 1. april., 1. juli og 1. oktober. Første gang den af disse datoer der indtræffer efter at jeg har forladt Ejendommen. Flytter jeg er jeg berettiget til at medtage til Brug min Seng med nødvendige Klæder og Lagen efter min bestemmelse og Møbler til Opbevaring af mit tøj.

Når jeg afgaar ved døden skal min Søn saafremt Udgifterne ikke afholdes af mine efterladte Penge besørge og bekoste min anstændige og hæderlige Begravelse efter Egnens Skik og Brug, samt sætte et passende Gravminde i passende Tid. Saafremt jeg ved min Død ikke har Bolig paa Gaarden skal dennes ejer til min Begravelse, til den hos mig jeg har Ophold, betale et beløb af 300 kr.

Efter min død skal denne kontrakt kunne aflæses og udslettes som hæftelse paa Ejendommen mod forevisning af Dødsattest for mig.

 Jeg Carl Christian Hansen erkjender herved at være indgaaet paa denne kontrakt som jeg forpligter mig og ejendommens fremtidige Ejer til Sikkerhed herfor opfyldende Prioritet og Panteret i Ejendommen Matr. nr. 24a af Horne By og Sogn af Hartkorn 7 td. 5 skp. 1. ? 21/4 Alb. Næst efter 2000 kr., der maa skyldes i en eller flere prioriteter og være til forhøjet rente eventuel med solidarisk Ansvar Under forudsætningen er indbefattet den besætning, Avl og Afgrøde i Straa, Hø, utærsket Sæd og i Ildebrandstilfælde det pantsatte Løsøres Forsikringssummer.

Værdien af den aarlige aftægt kan ansættes til 600 kr. der efter 5 aar udgør 3000 kr. og udgifterne ved begravelsen til 300 kr.

Til bekræftelse

Horne den 23. febr. 1910

 Læst i Salling Herreds ret den 28. febr. 1910.

Hun døde den 27. marts 1910 og blev begravet den 2. april 1910.

Læst i Salling Herreds ret den 25. april 1910…”

 Aftægtskontrakten var sandsynligvis udformet i god tid inden den blev underskrevet. Både Kirsten og Carl Christian har haft god tid til at overveje aftægtskontraktens ordlyd og indhold, eventuelle rettelser og tilføjelser inden den endelige underskrift. Uvæsentligt var det vel heller ikke hvem afkastet af gårdens drift tilflød.

En måneds tid efter aftægtens indgåelse, døde Kirsten af de komplikationer en koldbrand i et ben medførte.  Carl Christian førte slægtsgården videre og udviklede og forbedrede både drift og bygninger til nye tider. Gennem årene forblev han som nævnt ugift. Det forlyder dog fra en familiær og sanddru kilde, at han med mellemrum og i al ubemærkethed besøgte sin søn i Faaborg.

Og lur mig så lige om ikke jeg også har gået i klasse sammen med Carl Christians sønnesøn.

Andre tekster