4 I Alfred Vigelsø's slægt/ Fra tiden i Faaborg/ Slægt

The Howlers

“…Pigtrådsdrengene i det fåborgensiske kaktusensemble…”

Sådan skrev journalisten i den lokale avis, dengang midt i 60,erne, da de fem unge lovende musikanter,  Torben “Stone”, Niels “Tekla”, John Allan “Quidder” , Hans Jørgen Bo “Stumpi” og John “Kylling”, slog tonen an i det faaborgensiske kulturliv under fællesbetegnelsen “The Howlers”.

De af os som har rødder i byen og som har alderen til det , erindrer med tydelighed drengenes åbenlyse entusiasme. Deres ildhu. Deres musikalske uforfærdethed og rytmiske begejstring – og  ikke mindst deres uvurderlige bidrag til pigtrådsmusikkens indtog  og præsentation i hjembyens kulturliv – og det hvad enten de spillede til Hal Show i Helios Teatret, slog tonen an i Tomruds Musichall eller på Restaurant Klinten eller blot øvede i loftrummet over en entreprenørs lagerbygning.

Drengene i The Howlers slog ikke blot tonen og trenden an fra det store udland “over there”. De skabte kultur, de bidrog til fællesoplevelser, til samvær, sammenhold, lokalpatriotisme og ungdommelig selvforståelse og de gav den hele toneskalaen ved Ophelia Grand Prix i Helsingør og  måske bidrog de også ligefrem til lidt oprør mod tidens forstokkethed.

Så var det lige at Niels sendte det her billede –

Og sandt nok – Mange år er gået. De af os som har alderen og hukommelsen husker…

 Nogle af drengene være mindet –  de øvrige har fået år på bagen. Er blevet voksne og er  fortsat aktive udi kunstens metie  – nu eksempelvis i “Black Batmen” – og lur mig om ikke de fortsat leverer den gamle uforfalskede vare med en fortsat udelt begejstring og med den voksne erfarne kulturbærers uanfægtelige selvbevidsthed.

… Og det tog sin begyndelse dengang midtvejs i 60’erne. Nu har nogle af drengene for anden gang rundet 60’erne – endda for fuld musik og med fodslawet intakt og i behold – godt gået drenge.

Andre tekster

  • Birthe
    2. januar 2011 at 18:27

    Hej Ib. Det er utroligt spændende at læse på din blog. Jeg er født i 1946, og er en af dem som kom i Tomruds Have, og har oplevet dem mange gange. Niels Tekla (Andersen) boede jo i Mølledammen eller var det Fruens Løkke – vi har kendt hinanden siden barnsben af,,,,jeg fortsætter den interresante læsning,,,,,

    • Ib
      2. januar 2011 at 22:33

      Det var Christensen senior på Sundagergård som i sin tid byggede Tomruds Have. Tankerne om en forlystelsespark havde han vistnok hentet inspiration fra under et USA ophold.
      På sin vis havde jeg gerne ønsket for idemanden, at stedet havde skænket ham en bedre skæbne, end tilfældet var.
      Husker stedet i 1960 – 61 som et sodavandsforlystelsessted med musikarrangementer, danseeftermiddage, Jazzaftner arrangeret af håbefulde lokale jævnaldrende jazzentusiater.
      En hektisk tur rundt om en status som musiktempel blev det også til, men da var jeg rejst fra byen.

      Stedets sidste aktivitet – som jeg har fået det fortalt – var henlagt til kaninavl. Gunnar Temmesen som boede i Grønnegade på førstesalen ved Onkel Kaj – og som ind imellem afløste trommeslager Nyborg med udråbende adviseringer om de lokale handlendes tilbud og på andre tidspunkter kørte rundt i byen med sin trehjulede budcykel og solgte fisk – lejede bygningen sammen med sin søn.
      En gang jeg talte med dem, berettede de begejstrede om deres kaninavl i Tomrudshave. Og det var vist en god forretning.

      Min ældste bror boede en overgang i huset som var bygget på hjul og som kunne drejes efter solen. Men på dette tidspunkt var der ikke megen aktivitet på stedet. Tomrudshaves ånd og puls havde da lagt sig til hvile.

      Men gode minder derfra er der givetvis mange som endnu går rundt med, og på sin vis gav stedet jo også et friskt pust til et ellers noget stillestående lokalsamfund, dernede bag De Fynske Alper, hvor der ellers ikke lød megen “tyrolermusik”, ud over den der blev leveret af Lasses trio i Svanninge Bakker hver onsdag.

  • Ib
    16. oktober 2010 at 09:09

    Jo – Jeg har indspilninger fra den gang.

  • helle
    15. oktober 2010 at 19:32

    Det kunne være skægt, hvis man kunne høre et nummer. Men de er vel ikke bevare for eftertiden?