I denne måned – her i det herrens år 2011 – er det 114 år siden at mølleren Niels Andreas Hansen spændte hestene for charabang’en og kørte til præstegården for at anmode sognepræsten om lysning forud for giftemål med Karen Cecilie Wikkelsø.
Niels Andreas blev uddannet møller på Trente Mølle ved Håstrup og havde nu været mølleforpagter på grevens mølle i et par års tid og han og Karen Cecilie havde så besluttet, da nu Niels var blevet 25 år og huns selv var 21, at tiden for giftemål var kommet. Et hjem på møllen stod klar. Niels var blevet etableret i sin møllegerning og drev sin forretning med stor omhu og indsigt.
På præstegården bød pastor Madsen velkommen indenfor. Den unge gårdmandssøn nede fra Lillemarken var ham et velkendt sognebarn ligeså var Karen Cecilie som var kommet så meget i præstegården.
Der blev efterfølgende lyst i kirken tre på hinanden følgende søndage – den 10. oktober, den 17. oktober og den 24. oktober. Vielsen blev forrettet den 29. oktober 1897 i Horne Kirke og blev forestået af Sognepræst Madsen. Brudeparrets fædre, Anders Wikkelsø, Skomager i Horne og Mads Hansen, Gårdmand Horne Lillemark, var forlovere.
Karen Cecilie og Niels Andreas frasagde sig mølleforpagtningen og etablerede sig som selvstændige, da de nyopførte Horne Øster Mølle 1902 / 03.
Med tiden satte Karen Cecilie og Niels Andreas fem børn i verden. To mistede de alt for tidligt. Af børnebørn blev det til 12, men kun Karen Cecilie oplevede et enkelt.
114 år er nu gået siden Karen Cecilie og Niels Andreas som purunge stod foran alteret i den gamle rundkirke i et af landets rigeste sogne og overfor Gud og menighed lovede hinanden troskab…
:
Tekster med relateret indhold
Powered by Contextual Related Posts
Ib
20. oktober 2011 at 12:40Pudsigt – kiggede ellers efter datoer og årstal inden jeg skrev om mølleren og Karen Cecilies bryllup. Lavede så et indlæg til anden side i samme ånddrag – det kan være mix derfra som har øvet utidig indflydelse.
Når jeg tænker på Karen Cecilies konfirmationstelegrammer, så antydes det i uomtvisteligt vendinger i disse, at Wikkelsø’s var en oprigtige rettroende familie som i loyalitet efterlevede Guds ord og gerning. Vi erindrer tilmed at Karen Cecilies mor kom en hel del i præstegården og omgik præstefamilien på tæt hold gennem alle årene.
Ja, jeg har sangene som blev sunget til Karen Cecilie og Niels Andreas bryllup og erindrer at det nævnes, at Mølleren i nogen tid havde gået og skævet til skomagerens datter, når han, mølleren, i ét eller andet ærinde kom forbi skomagerens værksted. Måske er det ved køb af et par ekstra sko, træsko eller støvler, at amorinerne er sat i svæv.
Så skal vi heller ikke glemme, at der her var tale om to standsfamilier som fik hver en af deres efterkommere ægteforenede og derved fulgte en overordentlig fasttømret tradition i Horne sogn.
Så det var som det skulle være. Indlægget her på bloggen var blot tænkt som en ihukommelse af de to som jeg aldrig mødte i virkeligheden.
Et eller andet sted ville det nok kunne frembringe en frydefuldt fornemmelse om Karen Cecilie, stående foran alteret, kunne have smilt som Mona Lisa ved en huldsalig tanke om “I skulle bare lige vide”. Det gjorde hun så ikke.
Lilian Vigelsø
20. oktober 2011 at 12:00UPS. Det er godt farmor Karen Cecilie ikke læser, at hun var frugtsommelig i 3. måned da hun blev gift med Niels. Faster Kirsten blev født 12.marts 1899.
Bryllupsdatoen er korrekt 29.oktober 1897.
Det er iøvrigt dejligt at du skriver om farmor og farfar.
Du har vel sangene fra deres bryllup? Møllerens og Karens Bryllup.
Hilsen Lilian