I halvtredsåret for sit giftemål med møllerens Alfred, fyldte Dagny Agnethe – vores mor – 70 år i 1987. Dagny var ikke til så megen virak, så hun ville egentlig gerne, at hendes fødselsdag “blev forbigået i mest mulig stilhed”. Måske var det i virkeligheden, at det var økonomien i en stor fødselsdag, der trykkede mest. Lidt uden hendes vidende, blev der så arrangeret et kæmpebrag af en fødsesldag. Vores mor lod sig imidlertid ikke helt snyde, så hun var kommet under vejrs med, hvad der var under opsejling. Men lur mig – hun fik sin fødselsdag.
Om den i et andet indlæg. Alfred, vores far, døde i 1984 og var selvsagt med fra sin bænk i himlen.
Størstedelen af sit voksne liv samlede vores mor på frimærker. Ikke dedikeret men spontant. Kuverter og kort, der ikke blev gemt, fik dengang klippet frimærkerne af. De blev samlet i hobe og afleveret til “velgørende formål”. Jeg husker ikke hvilke. Hendes store passion ved julemærkesamleriet var , mærkernes skønhed og farvepragt. En interesse hun havde intakt til hun i 2003 forlod denne verden.
Efter hen ved et halvt hundrede års ægteskab, fejrede hun i sin enkestand sin 70 års fødselsdag. Det var der ingen, der havde forudset, da hun som 40-årig fik en grim sygdom og gennemgik mere end 60 radium strålebehandlinger og et antal indlæggelser og tilmed begyndte at arbejde udenfor hjemmet og dagligt 
kørte sine ture på sin lyseblå knallert, Velo Vap, til og fra arbejde på Nakkebølle Sanatorium. Juleplatten fra 1937 havde sin plads på væggen derhjemme som vedvarende erindring om Dagny og Alfreds giftemål ved den lokale sognefoged.
Om julemærkemarchen læser man på dette link: “julemaerkemarchen.dk”.
Ingen kommentarer