Sybord og kontorstol kommer ikke fra samme hjem men fra samme tid, hvor meget var anderledes i forhold til nu om dage. Fælles for begge er, at de kom fra en tilværelse hos hver sin gårdmandsfamilie. Begge møbler havde fungeret som brugsting i en højere grad end som pyntegenstande. Begge møbler havde været brunbejdset i en tidligere eksistens og begge havde de, som nævnt, været brugsgenstande anvendt til dagligt nyttebrug.
Sybordet havde fulgt sin mandlige ejer da han nåede skels alder og fik plads på et alderdomshjem. Her fungerede bordet som tobaksbord i en tid hvor der fortsat ble røget i hjemmene og hvor man bød på tobak ved selskaberne og hvor det almindeligt at ryge ude og inde.
Den gamle bondemand på plejehjemmet havde så besluttet, at tobaksbordet skulle gives til en yngre person som han nødvendigvis ikke var i familie med. Men havde fået lidt omsorg fra.
Skrivebordsstolen – der havde sit ophav fra et ældre egetræ -, vokset et sted som vi ikke kender til, havde sin plads på en gård hvor højmoser sås i rigt tal i landskabet og hvor der blev gravet tørv. Her dannede stolen makkerpar med et skrivebord i selvsamme materiale. Begge mørkbejdsede, for sådan gjorde man dengang, da man ikke ville se på ubehandlet træ som nærmest var fattigmands symbol.
Hvor skrivebordet havde sin plads boede KS og CMHS. De giftede dem i 1940 og 10 dage senere flyttede de ind i deres nyerhvervede landejendom. Erlagde en trediedel af købesummen som likvid opsparet udbetaling og erhvervede ved samme lejlighed skrivebord og stol. Her sad de gennem årene med regnskaber for husholdning og landbrugsdrift og andre planlægningsmæssige gøremål. Her stod den gamle sorte telefon, brevpresse og penneholder og her var gårdens kommandocentral centralt placeret i folkestuen, hvor alle måltider blev indtaget og hvor dagligdags problemstillinger og verdenssituation blev drøftet og endevendt. I
slut 1960’erne blev de to møbler udsat for tidens dille. De blev afsyret og bejdsningen blev fjernet. Det var blevet moderne, at lade træ fremstå i naturform og gerne med et lidt almueagtigt udseende. CÅS, en søn af gården var vendt hjem for at gennemføre en uddanelse som møbelpolster. For at tjene lidt supplerende til den sparsomme læreløn begyndte han at afsyre møbler. Det var ved den lejlighed at Ellis og Jeg erhvervede skrivebordsstolen formedels 50 kroner. Sybordet er en foræring.
Vi har i skrivende stund haft de to møbler i samfulde 57 år.
Ingen kommentarer