2 I Ikke kategoriseret

De tre dyder

tresmåSådanne tre små barnefigurer, lavet af Sv. Lindhart og stemplet Danish Design, stod gennem mange år i min mormors vindueskarm, ved vinduet ud mod vejen.

Tavse stod de og iagttog den forbikørende trafik. Fodgængernes hasten hen langs ad fortorvet. Kundernes forsigtige trippen op ad trappen hos bageren eller kvarterets mænd, når de mødte op for at blive friseret, klippet, eller barberet hos barbermesteren i den lille salon på den modsatte side af vejen.  

Hører intet!  Siger intet!  Ser intet!

Hvad der var min mormor og morfars tanke med sådanne tre små barnefigurers utvetydige signal  til omgivelserne, fik jeg aldrig spurgt dem om. Måske var det heller ikke nødvendigt.

Andre tekster

  • Ib
    29. oktober 2009 at 13:31

    Tak for dit fingerpeg. Har undersøgt sagen. De tre små figurer er Sv. Lindhardts (1898 – 1989) “De tre dyder”. Der findes også en serie med “De fire piner”.

  • anette
    28. oktober 2009 at 21:30

    Jeg har også de fire små figurer i mit hjem. Jeg har arvet dem efter min mors moster.

    De bliver kaldt “de 4 piner”: Hovedpine, tandpine, mavepine og ørepine.