1 In Fra før min tid/ Sådan set

Kakkelovnsrøret

 Har netop fået overdraget en stak gamle lokalhistoriske bøger, blade og  årsskrifter fra min hjemegn samt nogle slægtsoptegnelser begået af den gamle sognefoged. Det hele sådan lidt som en arv fra min onkel. Min kusine og hendes mand kom forbi – de havde “litteraturen med i tilfælde af, at jeg var interesseret”. Og det var jeg.

Bedst som jeg nu sidder og bladrer i ét af bladene, dukker en gammel gulnet planche frem af den her viste motorcykel som blev bygget i perioden 1920 til  1927.  Dvæler ved synet af billedet. Søger rundt i enkeltheder, detaljer, funktionalitet, robusthed, kvalitativt håndværk og gennemtænkt design.

Nimbus – tænker spontant på navnene Nielsen og Fisker.

Fristes til at udbryde: “Hvem husker ikke den navnkundige gode gamle blå eller karmoisinrøde Nimbus med de udvendige ventiler, kardantrækket, den stive affjedring og den nok så karakteristiske lyd fra gearskifte og udstødning”. Nå ja, når ret skal være, så var det senere modeller vi, i min tid, så i rød og blå. Meget er sket siden og Nimbus produceres ikke mere.

Men den gamle Nimbus ses fortsat i trafikken, og nu – som den gang – bliver den beundret og iagttaget med en vis ærbødighed. Det har stort set alle dage været sejt at køre Nimbus og det har stort set alle dage været et fascinerende syn at iagttage de udvendige ventilers taktfaste og klaprende dans op – ned, op – ned. Er der noget der er ærkedansk  – så er det Nimbus.

 

Mange sejre og megen hæder og ære vandt den på Europas landeveje med sine 746 kubikcentimeter motor og med topfarten 90 kilometer i timen. Blandt anmeldelserne om Nimbus’en skrev man:

“…den automatiske smøring befrier rytteren for megen ængstelse, og sætter ham i stand til fuldtud, at nyde fornøjelsen ved at køre. Nimbus er helt igennem en altvejrs-maskine, som giver fuld tilfredshed også i helt uciviliserede lande med dårlige eller slet ingen veje…”

Planchen er  en reproduktion af en tegning af Erling Nederland bragt i “Mandens Verden”  i maj måned 1966. En tekst på en side, revet ud af bladet, begynder sådan:

“… På landevejen mellem Middelfart og Odense racede en motorcykel, en maskine med stor boring og fri basunudblæsning – et langt, i alle regnbuens farver anløbet kobberrør liggende bagud i stedet for en lydpotte; der gav et dybt drøn, som et bombeslag, for hver eksplosion…”

Ser lidt eftertænksomt på billedet af Nimbus’en – teksten forekommer mig kendt. Læser videre – og, nå ja, det var sådan forfatteren Johannes V. Jensen indledte sin novelle “Nåede de færgen?”

Johannes V. Jensen var motorcykel entusiast – velsagtens ligefrem pioner. Han kørte selv den her viste fire cylindrede model af  Nimbus’en som blev kaldt Kakkelovnsrøret associeret af den lange runde sortemaljerede benzintank med navnet Nimbus i Guld.

Johannes V. Jensen havde et overordentligt maskulint forhold til sin motorcykel – denne potente manddomsmaskine med dens umiskendelige fremad rettede urkraft og fallossymbolik i sort og guld og med påhængt motor med ventilklapren og bulder og brag.

Pudsigt, jeg er som studerende – i begyndelsen af 1970’erne – netop eksamineret i Johan V. Jensens novelle “Nåede de færgen” . Synet af denne maskine sætter uvægerlig nogle tanker og erindringer i gang. Kakkelovnsrøret blev i sin tid fremstillet i 1250 eksemplarer, alle driftsikre og næsten uopslidelige.

Ophavsmanden til den potente Nimbus var også ophavsmand til støvsugeren, Nilfisk, der på sit virkefelt velsagtens opnåede lige så stor popularitet og kraftfuld opmærksomhed som Nimbus’en gjorde, men det er en lidt anden historie, omend der måske nok alligevel er nogle sammenhænge.

Dvæler lidt ved min nyerhvervede litteratur og sender en tanke til Lilian og Herluf som kom forbi på deres færd til en middagsinvitation på den nye restauration på havnefronten med fri udsigt til Kongebro, bæltet og broerne.

– På landevejen mellem Middelfart og Odense racede en motorcykel.

Min far, Alfred Vigelsø Hansen, var motorcykel entusiast og ejede flere maskiner på én gang.  Om det blev der fortalt mange historier – endog nogle som han ikke nødvendigvis var så stolt af, da de indeholdt lidt rigelige mængder af ungdommelig vovemod. (På foto: Splinterny AJS årgang 1934 med registreringsnummer O 1397. Alfred sidder bagest. Madsen “Mygdal” på førerpladsen. I sidevognen visnok “Palli”).

Min bror, Ejnar Arvid Hansen, var motorcykel entusiast og ejede også flere maskiner på én gang. Om det er der fortalt, udvekslet og oplevet mange historier – som også indeholdt mængder af ungdommelig vovemod.

Jeg selv har alle dage beundret motorcyklen for dens vildskab og potentiale og som befordringsmiddel, men aldrig  ejet én. Synes nok det var lidt for drabeligt at køre sådan et bæst. Om det er der aldrig talt.

Det var min onkel, Ernst Vigelsø Hansen, der gemte planchen med Kakkelovnsrøret årgang 1920 – 1927 og det var min onkel som rev en side ud af bladet “Mandens Verden” dengang i midten af 1960’erne.

Det er fortalt, at Ernst i 1938, da han og hustruen havde sat børn i verden, skiftede “tohjuleren” ud med en rød Austin.

Ernst’ interesse for motorcykler har jeg aldrig vidst om – men her løftede han selv en flig. Og så var det, at hans datter, Lilian, sendte disse foto.

Tilvenstre: Ernst Vigelsø Hansen på tur i Jylland på sin Ariel med kendingsbogstaverne O 1373, som jo er kendingsbogstavet for bl.a. Faaborg / Horne. (eller hele Svendborg Amt om man vil).

Det lille foto nederst tilvenstre: Ernst Vigelsø Hansen som tømrer på samme motorcykel.

Foto nederst til højre ses han på en Royal Enfield med nummerpladen  A 33 239 (Bogstavet A var kendingbogstav for København Amt og K var kendingsbogstav for København Kommune).

 

Ernst forlovede sig i 1936 med Edith Åsholm og lur mig om ikke også hun tog udfordringen op med at styre Ariel’en gennem ugæstfrit terræn og ad hullede ufremkommelige veje med pløre og morads og med globetrotterens ukuelige og forventningsfulde focus på nye udfordringer og mod ukendte destinationer. Og så lignede hun grangiveligt én der nød det.

På landevejene rundt om i kongeriget racede motorcykler, styret af uforfærdede unge mænd med ungdommeligt vovemod. Nå ja, så var der så lige nogle unge kvinder som gjorde dem kunsten efter. Edith var én af dem.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Lilian Vigelsø
    20. oktober 2011 at 16:24

    Jeg er ved at finde billeder af min fars motorcykler.
    Han havde dem fra 1934-1938 tror jeg? Jeg vil gerne løfte fligen lidt mere.
    Min mormor Cathrina Åsholm havde afholdscafeen i Horne, med ishus og benzintank.
    Min mor Edith Åsholm passede benzintanken, så Ernst tankede naturligvis benzin her.
    De blev forlovede 1936. og havde en fin tur til Jylland på motorcykel. Mor kunne køre den.
    De blev gift 29.maj 1937. Jeg blev født 23.april1938. Da havde de købt bil. En lille rød Austin.
    Jeg sender billeder senere pr. mail.

  • Leave a Reply