I Ikke kategoriseret/ Sådan set

Rent vand

“Rent vand er vort liv” lyder et slogan anvendt af et firma som opererer her fra trekantsområdet.

Rent vand er hvad der nu er i kæret ved Billeshave Efterskole. Den store salamander, som er så udbredt på stedet, har nu  fået forbedrede levevilkår.

Flot,  idyllisk  og miljøvenligt ser der ud efter den omfattende oprensning  af de to små kær ved vejen som fører til Røjle Skov, Bøgelund og Røjle Torp og som i nyere tid er blevet en forlængelse af “Ny Billeshavevej” anlagt i 1980’erne.

Forbipasserende og lokale stopper op og iagttager fornøjet og fredsfyldt det nye menageri. Finder anledning for en snak med hverandre om “det nye vandhul” om stedets historie før og nu og om løst og fast. 

 …”Det var dog li’godt en go’ investering med sån’ en oprensning” ! Og jow, kæret er rannok ti’ligere bleven rens’t op – vistnok engang i 1950 – men det er der vist ikke mange, der kan huske. De æ jo døde de flest”…

Et lille skilt ved kæret annoncerer “Branddam”.

Andre tekster