I Fra tiden i Bred og Ørsted/ Sådan set

Carl Martin Søllested

 

Karl Martin som 18 årigEn dag i august måned anno 2015 – som var 100-året for Carl Martin Søllesteds fødsel – var hans børn forsamlet på fødegården for at mindes og hædre deres far. Carl Martin var ud af en velhavende bondefamilie. Han havde været den yngste i en søskendeflok på ti børn. To piger og otte drenge havde de været. I aldersforskel var der 23 år mellem den ældste og den yngste i flokken. Tre ældre brødre lærte han aldrig at kende. På fødegården havde der gennem alle årene været rigeligt med arbejde at udføre og Carl Martins opvækst og hverdag var fuld af gøremål og pligter. Hver en ledig hånd, stor eller lille,  blev taget i brug.

Carl Martins barneår og ungdom var stærkt præget af forældrenes religiøse livssyn. Religiøs i ord blev han dog aldrig selv, omend han havde gået i søndagsskole, deltaget i sammenkomster med kristeligt indhold og havde gennemført et ophold på en kristen højskole og i sin gøren, laden og færden livet igennem havde efterlevet de kristne værdier og det kristne menneskesyn.
Carl Martin aftjente sin værnepligt ved landtropperne og i den usikre tid op til 2. verdenskrig, blev  han yderligere indkaldt til Sikringsstyrkerne. Soldatertiden gjorde et stort indtryk på ham og mange fortællinger og beretninger blev det til gennem  årene.

Carl Martin giftede sig i 1940 med Karen. Forinden havde han købt gården “Bobjerggård” i Kådekilde ved Vissenbjerg og havde af egen opsparing været i stand til at præstere en trediedel af gårdens købspris i udbetaling. Gården var efterfølgende i Carl Martins og Karens eje i 58 år. Den blev drevet på traditionel vis med dyrehold og tilvækst fra egen besætning, mælkeproduktion, opvækst af fedesvin, agerbrug, skovdrift, tørvegravning, fjerkræopdræt og da hestene erstattedes af traktor, bedrev han sideløbende lidt maskinstation.

Bobjergård blev afhændet i 1999. I skrivende stund er der nu gået næsten 17 år siden Karen og Carl Martins børn overdrog et gældfrit fødehjem til en efterfølger som fortsat ejer stedet.
I dagens anledning havde Karen og Carl Martins børn indhentet tilladelse til at besøge og gense deres barndomshjem og det gav selvsagt anledning til et minderigt og stemningsfyldt møde med stedet.

Samlingen og gensynet med fødegården blev rundet af med en frokost  på en terrasse i det midtfynske, på en ejendom med samme fortid som fødegården og hvor der netop var anlagt dam med rindende vand til vandplanter, karper, stør, skøjteløbere og vandnymfer.

Havedammen ligger tæt op ad en stor sø, omgivet af åbne græsarealer med fritlevende dyr. Her går der høns, heste, køer, grise og gotlandske får. Alle færdes de frit rundt på deres respektive opholdssteder og alle er de ved godt huld. Der holdes opsyn og fodres økologisk flere gange om dagen. Dyrenes velfærd er i højsædet. Køligt, glasklart og dugfrisk drikkevand ad libitum, hentet direkte fra en kilde i undergrunden, er til dyrenes rådighed døgnet rundt.

havedam1

Man oplever en fortættet stemning ved havedammen, just som den ligger der, stille og fredsfyldt, tæt op ad et åbent østvendt orangeri med krukker, potter, planter og vækster groende op ad vægge, rundt om glaspartier og vinduer og under tag.
Et par stole antyder, at her dvæler man med mellemrum, siddende, når tid gi’r sig, og her opleves sanseindtryk, dufte, lyde og sjælsvederkvægende ro.
28.000 liter recirkulerende vand holder dammen kølig, klar og frisk.  Dammens beboere svømmer adstadigt rundt blandt hverandre og slår frejdige slag med halen. En spankulerende hane viser goggende sine høns til rette og varmen flimrer i luften mens somme af dyrene søger skygge.
Søen og dens beboere inspiceres opmærksomt af to tilsynsmænd, inden de går videre ned over marken og ser til de større dyr. En stille ro hviler over stedet og der holdes styr på tingene, på dyrenes velfærd og på den målrettede ideologi.
Bierne summer i travlhed ved staderne og der ses bær og frugter på buske og træer.

Andre tekster