Cornelius

Et postkort med håndskrevet tekst og  et stemplet 3-øres frimærke –  sendt til min onkel i begyndelsen af 1900-årene – viser en rigt medaljebehængt herre med bælte og sabel, nypudsede læderstøvler, skødefrakke, blankskygget kasket og kraftigt fuldskæg og iøvrigt en lidt utraditionelt sammensat  “uniformering”.

Hans navn er Peter Cornelius Carstens. Han var født i februar måned 1853 i Vor Frue sogn i Svendborg, men boede i Horne det meste af sit liv.
Forældrene var henholdsvis fra Bregninge på Tåsinge og fra Svendborg. Faderen var ved giftemålet med moderen i 1849 seminarist på Skårup Seminarium og hjælpelærer ved Svendborg Borgerskole. Vielsen foregik i Sct Nikolai Kirke.

Efter ansøgning fik faderen ansættelse ved Bjerne Skole i Horne sogn. Familien flyttede dertil omkring 1856 – 57.

Peter Cornelius Carstens blev konfirmeret i Horne kirke i april måned 1867. Den første del af præstens skudsmål, “gode skriftlige kundskaber og meget god opførsel”, står lidt i kontrast til den omstændighed, at Peter Cornelius var svagt begavet og ikke formåede at tage en uddannelse. En læreplads som bødker i Svendborg måtte afbrydes, da han ikke forstod opgavens udførelse. Peter Cornelius boede en del hjemme, men sås også som tjenestekarl forskellige steder i Horne sogn.

Faderen virkede ved Bjerne skole i et par og tyve år og døde i 1879  blot 54 år gammel. Ved folketællingen året efter, ses Peter Cornelius optegnet som tjenende hos en bygmester på Hvedholm. Ti år senere ses han som tjenestekarl ved landbruget og det var rent faktisk den bestilling han forbliver i, omend det ikke er samme tjenested.

Peter Cornelius Carstens forblev ugift tjenestekarl. Han døde 70 år gammel af en blodprop i hjernen i februar måned 1929 og blev stedt til hvile på Horne Kirkegård seks dage senere.

Postkortet med Peter Cornelius opbevarede mine forældre blandt deres hengemte familiefotos. Jeg var blot en stor dreng, da jeg så det første gang. De første mange år troede jeg personen på billedet var krigsveteran og tænkte  ikke videre over den omstændighed.

Nu ved jeg så, at sognets beboere “så på ham med milde blikke som søn af den gamle elskede lærer”. (citat fra slægtens optegnelser).