Det er ganske Whist

Hver tredie uge lægger vi hus til Torsdagsklubben.  Så spilles der Whist.

Nogle er garvede i gårde. Ander er nybegyndere. Men alle nærer en udtalt fashination for kortspillet.

 Der føres regnskab – skrives op og noteres ned. Udspil drøftes, måles, vejes og vurderes. Ind imellem går snakken lystigt og højlydt og på andre tidspunkter er stilheden tyk og påtrængende.

Der holdes halvleg – fourageres og drikkes kaffe – og så byttes pladser.

Jeg har selv aldrig været den store kortspiller, så jeg holder “friaften”.