Min Oldemors ring

En lille spinkel 16 karat guldring, med en sort halvædelsten, prydede min oldemors finger gennem mange år af hendes liv. Om hun fik ringen ved hendes konfirmation i 1876 eller hun fik den i morgengave af min oldefar dengang de var blevet gift i 1885, eller ved en helt anden begivenhed, er der lidt usikkerhed omkring. Men ringen var hun under alle omstændigheder meget glad for og værnede om med stor opmærksomhed gennem alle årene.

Da min oldemor døde i 1935, arvede min dengang 39 årige mormor ringen. Min mormor bar efterfølgende ringen på sin finger i 45 år. Indtil hun døde i 1980.

Min mor fik som 63 årig ringen efter hendes mor. Ringen var da efterhånden blevet noget slidt. Uden en påtrængt renovering, ville den ikke kunne fungere efter hverken hensigt eller egenskab. Min mor fik derfor en guldsmed til at gennemføre en sådan renovering af ringen, så den blev som ny. Efterfølgende bar min mor ringen på hendes finger i 23 år.

Min yngste søster arvede ringen efter vores mor som døde i 2003.

Efterhånden som de yngre generationer har antaget nye og stadigt stigende størrelser, og efterhånden som menneskeheden generelt på vore breddegrader er vokset i såvel højde som drøjde, er ringen blevet for lille. I 2010 fik jeg foræret ringen af min lillesøster og i sagens natur bliver den ikke længere båret på en finger, men opbevares nu forsvarligt, sikkert og respektfuldt blandt andre af familiens historiske klenodier med affektionsværdi.