Opslagstavlen

Seneste opslag altid øverst !

IMGP4193
______________________________ 

Onsdag den  23. november 2016

Tips og tricks til skifter indtil 1919 (pdf format der kan udskrives)
https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2015/10/nyAO-skifter-hjaelp-2.pdf

Torsdag den 8. september 2016

Datastuens tilbud om slægtsforskning er d.d. lagt ud på Facebooksiden “Strib – Perlen ved Lillebælt” – Klik her for at se Facebook-siden: “Strib – perlen ved Lillebælt

Tirsdag den 16. august 2016
DIS-Odense er gået igang med et spændende projekt – Læs her.  Se også under “Dødsattester” blandt “Links” på www.ibmh.dk 
Klik her

 

Mandag den 15. august 2016
Slægtsforskning med pc og ipad.
Nu kan man “gå i kirkebøgerne med ipad”. Det er ganske vist lidt upraktisk i forhold til, hvis man bruger pc.

Søndag 18. oktober 2015
I kirkebøgerne finder du fødte / døbte, konfirmerede, viede, døde, jævnførelseslister (hvor i kirkebogen personen også forekommer), tilgangslister (hvornår en person kom til sognet og hvorfra) og afgangslister (hvornår en person rejste fra sognet og hvorhen). 
Tilgang- og afgangslisterne kan ind imellem være noget unøjagtige  – De ophørte omkring 1875.


Lørdag, 12 September
Begrebet ‘mellemnavn’ blev introduceret med ny navnelov i 1903.
Sager om navneændring findes på landsarkiverne

09. september 20

På denne dag for 187 år siden – nemlig onsdag den 9. september 1828 blev der fastsat en forordning om, at børn skulle døbes 8 uger efter fødslen. Tidligere var grænsen 8 dage.

16. juli 2015

Nu er arkivalieronline “uden Java”. Fungerer endnu ikke på Ipad og Iphone, men det skulle komme snart. Man søger ikke længere på herred.

10. juni 2015 

Dis Odense har lavet en ny hjemmeside om lægdruller – du finder linket lige før linket “1848 – 50 og 1864”

30. april 2015

På forsiden af ibmh.dk i højre kolonne under “efternavns udbredelse” kan du se hvor hyppigt og hvor dit efternavn forekommer i Danmark.

fjerpen2

9. april 2015

Når du laver dine optegnelser over slægten i programmet Legacy, er det godt at medtage svigerbørns forældre.
Sådan som Legacy er bygget op, vil programmet gerne medtage svigerbørns forældre i anebogsudskriftet. Undlader man at optegne svigerbørns forældre “opstår der et tomt felt” i linjerne i udskriftet og det forstyrrer både udseende og lærbarhed i dit endelige anebogsudskrift – altså det udskrift som i sidste ende skal præsentere dit formidable og uovertrufne slægtsarbejde i bogform.

fjerpen2

1. marts 2015 

Så er det gotiske alfabet – trykt og håndskrevet – tilgængelig på bloggen. Bemærk at du kan skifte med et enkelt tastetryk mellem trykt og håndskrevet alfabet.

fjerpen2

19. januar 2015

Er du en lidt barnlig, nysgerrig og vidensopsøgende sjæl, som aldrig bliver for gammel til at lære nyt, så er her et spændende sted som du med fordel kan kigge lidt nærmere på.
Under “Fritid og Hobby” i skærmbilledets højre side – nederst – finder du noget om slægtsforskning som du ved nærmere eftersyn vil kunne drage nytte af.
http://www.duda.dk/

fjerpen2

Ultimo oktober 2014
Holdet har besluttet, at kursus i læsning og skrivning af gotisk lægges hver anden onsdag.

fjerpen2

Opslag 21. september 2014

Har du slægtninge som deltog i forsvaret af Danmark i 1848 – 50 eller i 1864 og fik de mon erindringsmedaljen for deres indsats? Vil du starte søgning – se genveje i:  “Slægtsforsknings indholdsfortegnelse” .

tema64

fjerpen2

Opslag 9. juli. 2014
Dansk Demografisk Database har fået nyt udseende med en ny “indgang” til søgning.
1) under folketælling vælges “gå til database”
2) vælg simpel søgning eller avanceret søgning
3) Derefter vælges amt, herred, sogn, indtast navn, vælg år og søg

______________________________

Opslag 24. april 2014
Tommy Thomsen har givet tilsagn om at bidrage som vejleder / tovholder på slægtsforskningsholdet med start til efteråret 2014.
Det hilser vi velkomment !
______________________________

Opslag 17.april 2014

KURSUS i “LÆS og SKRIV GOTISK”

  • Med afvikling i 2. halvår 2014, har slægtsforskningsholdet besluttet at gennemføre et kursus i “Læs og skriv gotisk” med et kursusforløb på  7 x 2 timer. Kurset lægges ind i det igangværende slægtsforskningsforløb med kursusgang hver 2. onsdag og slægtsforskning de øvrige onsdage.

 billgotisk3

  • Slægtsforskningsholdet med kursusdeltagere er fra start fuldt tegnet. Forløbet og kursusgangene placeres onsdag i perioden 10. september – 26. november, begge dage incl.  Ialt 12 gange.
  • De “Læs og skriv gotisk” – kursusgange som ikke nåes i efteråret 2014 – søges afviklet i foråret 2015.
  • Efterfølgende kan der – efter aftale –  laves en læsekreds.
  • Udgifter til bogen “Gotisk” koster 99,- kr. plus porto til forsendelse og købes samlet til holdet. Udgifter til bog afholdes af  hver enkelt kursusdeltager.
  • Kursusdeltagerne udskriver selv de nødvendige linierede sider til skriftøvelser og sider med tekster til oversættelse og gennemgang, samt anskaffer et hensigtsmæssigt skriveværktøj.
  • Til arbejdet med at oversætte gotiske tekster – eksempelvis hentet fra kirkebøger eller scannet fra dokumenter – downloader hver enkelt deltager på egen bærbar pc gratisprogrammet “Transcript” som giver mulighed for at have både “billedet af den gotiske tekst og af egen oversættelse på samme skærmbillede.
  • “Kursus- og lektionsplan for  Gotisk” udleveres til alle kursusdeltagere forud for kursets start.
  • Kurset er et fælles anliggende i en fælles interesse for emnet. Med høj prioritet og social pondus samarbejdes, snakkes, drøftes og udveksles fælles og indviduelle kompetencer og oplevelser til alles gavn og glæde –  og alle hjælper alle.

Just sådan som  holdet besluttede den 16. april 2014.

 

______________________________

Opslag 03.03.2013
Jeg er fraværende datastuen onsdag den 5. marts 2014 – Deltager i It-informationsmøde i Odense / Ib.

______________________________

03.02.2014

En saftig ordbog fra 1700-tallet

www.mothsordbog.dk
Annonceret i “Ældresagen februar 2014″ – to damer står for oversættelsen som har taget et år. ” Man kunne godt få lidt røde kinder ind imellem, for der er frække ord og forklaringerne er meget morsomme”, siger de.

______________________________

o2.02.2014

Liste over gratis database i Tyskland til fri afbenyttelse

http://www.freesurnamesearch.com/search/germany.html 

______________________________

01.02.2014

Lidt lokal historie om Strib

______________________________

Opslag 14. jan. 2014

I morgen – den 15. januar – gennemgår vi hvordan man laver hjemmeside med Legacy

______________________________

Opslag 23. november 2013

1. halvår 2014
forslag til startdato er 8. januar 2014

______________________________

Opslag 11.11.2013

I Danmark har vi haft kirkebøger siden 1680

______________________________

Opslag 07.11.2013

Tilpas familievisning i Lagacy

Der kan vises op til fem linjer i både Ægtemand og Hustru felterne i familievisningen. Hver af disse informationslinjer kan ændres til andre informationer, du måtte ønske i stedet. For at ændre disse linjer, klikkes på et af emnerne til venstre. F.eks. “Født”, “Døbt”, “Død” eller “Begravet”. Vinduet Tilpas familieoversigten vises, her kan du vælge, hvilke nye informationer du vil se.

For at vælge den information, der skal vises i familieoversigten:
1. Klik på knappen til højre for den post, du vil ændre.

2. Fra Feltnavn, der skal vises listen vælges en ny post ved at fremhæve den og klik Vælg.

3. Fortsæt med trin 1 og 2 indtil du har valgt de informationer, du vil se. Hvis du ønsker at vise færre end fem poster, vælg tom – vis ingenting fra Feltnavn, der skal vises listen.

4. Når du er færdig, klik Luk.

For at sætte alle felter tilbage til standardnavne, klikkes på Standarder.

For at gemme dine indstillinger til fremtidig brug, klik Gem og skriv et filnavn.

For at hente en tidligere gemt opsætning, klik Hent og vælg det ønskede filnavn.

Navnene i Kort navn rækken bruges, når hovedvinduet er mindre end en bestemt bredde. Det kan f.eks. forekomme, når du har valgt Opdel skærm.

______________________________

Opslag 22.10.2013

Interessegruppe

“Vi skriver slægtshistorie, essayes og familie- og personkrønikker om tidens gang og livets tildragelser”

________________________________


opslag 17.10.2013

Forslag til læsning

Det daglige brød
– bønder og arbejdere 1650 – 1900 –
af historikeren Jens Engberg

_______________________________

Opslag 16.10.2013

Om Uægte børn se dette link

http://www.sidensaxo.dk/fileadmin/saxo-abstract-uploads/Uaegte_boern.pdf

______________________________

Opslag 13.07.2013

Hjælpefunktion i Legacy

Den danske hjælpefunktion til Legacy købeversion finder du sådan.

1) start Legacy

2) i menuen vælges “Hjælp”

3) Vælg “Vis Index”

Du finder så følgende punkter: oversigt – brug af Legacy – øvelser – reference information – Teknisk support. Gå på opdagelse i de forskellige punkter.

Hurtig adgang til “Sådan gør du” – tryk F1 (ligemeget hvor du befinder dig i programmet).

______________________________

Opslag 13.07.2013

– Godsarkivalier på FamilySearch –

På FamilySearch (herefter forkortet FS) finder du scanninger fra danske godsarkivalier såsom Regnskaber, fæstebreve, fæsteprotokoller, jordebøger, skifteprotokoller, lægdruller, soldater og forældreløse børn, hoveriprotokoller, overformynderiprotokoller, o.a.

Der er tale om scanninger af de originale kilder. Kilderne er ikke indekserede, så du skal i kilden søge fra en ende af.

På FS’s startside vælger du

1) “Search”

2) rul ned på siden – i venstre kolonne vælg “Continental Europe”

3) i venstre kolonne vælg “Danmark”

5) under Title vælg “Denmark, Estate Records 1436 – 1964”

6) vælg “Browse through 2,608,645 images”

7) vælg amt

8) vælg dit arkivalie

______________________________

Opslag 25.04.2013

Barselskvindens kirkegang

“…Barselkvinder skulle holde sig nogle uger ude af kirken efter barnefødsel og siden da af præsten indledes. Hvor det hidintil haver været brugeligt, hvilket sker, ikke for den skyld, at mænd skulle agte dem mere syndige og urene for Gud end andre mennesker..”

Handlingen var ganske enkelt: Præsten modtog barselskvinden i Vaabenhuset, holdt en lille tale til henden, bad en bøn og fulgte hende ind i kirken.
Efter bekendelsen skulle synderinden rejse sig og vendt mod menigheden sige: ” Jeg beder, at I Guds børn vil forlade mig denne min begangne forseelse, og ikke støder Eder på mig eller tager forargelse af mig mere. Så blev der holdt altergang.
(Teksten citeret fra Skalk)

______________________________

Opslag 31.03.2013

BEGRAVELSER

Selvmordere måtte iflg. Danske Lov af 1683 ikke begraves i indviet jord – medmindre det kunne bevises, at den døde ikke havde været sig selv, da selvmordet skete. Dette gjaldt indtil 1867.

I tilfælde af selvmord, eller en person var druknet, personer eller fostre findes døde, når nogen var omkommet ved en ulykke, eller en undersøgelse fra det offentlige indledt i anledning af dødsfaldet, må lig ikke begraves før attesten er påtegnet af politimesteren.

Registreringer findes på Landsarkivet. Før 1919 skal der ledes i fogedprotokollerne evt. politiprotokollerne i retsbetjent- og politiarkiverne. Efter 1919 i politimesterens arkiv samt dødsattester i embedslægearkiverne.

på Rigsarkivet skal man kigge i dødsattester i Sundhedsstyrelsens arkiv.

______________________________

Opslag 26.03.2013

Datastuen kan nu tilbyde trådløs internetforbindelse til de af jer som medbringer jeres bærbare computere.
(medbring dit sygesikringskort som bruges ved din individuelle opkobling)

______________________________

Opslag 12.01.2013

Har du lagt mærke til, at USB-stikket har forskelligt drev-bogstav i forskellige computere.

______________________________

opslag 19. november 2012

Har du været inde på Strib – Røjleskov Lokalarkiv’s hjemmeside ” – Hvis ikke så klik her

_______________________________

opslag 17. november 2012

– Sådan bruger du… en vejledning –

Giv dig god tid til at se denne side igennem på Statens Arkivers hjemmeside Her er mange gode ting at hente !

______________________________

opslag 17. november 2012

Jeg er fraværende til slægtsforskning TORSDAG den 22. november grundet en 70-års fødselsdag i den nære familie.
Hvis holdet / holdene ønsker et par kursusgange ekstra inden inden vi stopper i denne sæson, så er muligheden for mit eget vedkommende åben.
Bemærk iøvrigt, at der er lagt op til en anden periodelængde med slægtsforskning i 2013.

/ Ib

______________________________

Opslag 17. november

Legacy : “Ombyt mand og kvinde” –

1) Start Legacy

2) På menulinjen vælges Rediger

3) Vælg Ombyt mand og kvinde

______________________________

15. november 2012
Kopiere en kirkebogsside til skrivebordet

Vil du kopiere en kirkebogsside til dit skrivebord for derfra at udskrive den for nærmere studie, så gør følgende –

1. Åbn kirkebogen og den side du ønsker udskrevet og –

2. Vælg Gem som på menulinjen øverst tilvenstre i skærmbilledet
(du får nu foreslået at computeren gemmer på skrivebordet ligesom computeren foreslår et filnavn – du skal ikke ændre noget)

3. Vælg Gem

4. Luk eller minimer din kirkebog og gå til skrivebordet

5. Du ser din fil “data_kirkeboeger xx…” som et ikon på skrivebordet

6. Dobbeltklik på ikonet og du får vist din kirkebogsside

7. Vælg udskriv (printeren) i bunden af skærmen, så udskrives kirkebogssiden

8. Når du vil slette filen på skrivebordet så højreklikker du på filen og vælger Slet

God fornøjelse

______________________________

Opslag 11. november 2012
Børnekolonner i Lagacy

Har du brug for at oprette tre børnekolonner med 5 personer i hver kolonne i din familievisning så følg nedenstående instruks.

  1. Start Legacy
  2. I menulinjen vælger du Valg
  3. Vælg Tilpas
  4. Vælg fanebladet Visning
  5. Vælg 3 kolonner med hver 5 børn (nederst i venstre side)
  6. Vælg Gem

_____________________________

Opslag 9. november 2012

Borgerlige vielser

1851 – på landet udført af herredsfogeden – i byerne udført af magistraten.

1923 på landet udført af sognefogeden – i byerne udført af borgmesteren

1989 – registrerede partnerskab – findes i borgerlige vielser påtegnet RP

(tilgængelighedsfrist 50 år).

______________________________

Opslag 5. november 2012

Borgerlige vielser

I et begrænset omfang kan man på Familysearch.org finde danske borgerlige vielser. Vil du se nærmere, så følg instruksen:

1. Start Familysearch.org

2. Rul ned på siden og klik på All record (nu vises landene i alfabetisk rækkefølge)

3. Rul ned på siden og klik på Denmark Civil Marriages

4. Klik på Browse Through 45.151 Images

5. Klik på det ønskede amt og –

6. Klik på det ønskede sogn

  • Vær lidt tålmodig – pc’en arbejder tungt med at uploade dataene.
  • Når en side er åbnet kan der zoomes ved at scrolle med musens midtertast.
  • Når man har fundet hvad man søger, kan man udskrive resultatet –

7) Klik på print i sidens venstre side

  • (det går langsomt – vent! Når Pc’en har uploaded bliver skærmbilledet stort og teksten bliver læselig)

8) Vælg nu print.

God fornøjelse / Ib

______________________________

Opslag 22. november 2012

Legacy

til uge 39: Opgave på egen hånd

Vi er nu startet aktivt i arbejdet med slægtsforskningsprogrammet Legacy. I den personlige opsætning af programmet, kan man vælge at gøre nogle ændringer. Så er du blandt de, der allerede derhjemme har fået installeret Legacy, er her en selvstændig opgave som vi følger op på i datastuen næste gang.

Åbn Legacy …

følg instruktionen og lav de foreslåede ændringer:

Opgave 1: Sådan Vælger du datoformatet

1) I menulinjen vælger du ”valg”

2) derefter vælger du “tilpas”

3) På fanebladet ”datoer” – vælger du nu dit fortrukne datoformat og sæt prik ud for

4) Lidt nede på siden sætter du flueben ud for ”formater dag/måned med to cifre”

5) Lidt længere nede på siden under inputformat vælger du dag-måned-år

6) Under månedsformat vælger du ”små bogstaver”

7) Vælg ”gem”

Opgave 2: Sådan Indtaster du forskerinformation

1) i menulinjen vælger du ”valg”

2) derefter vælger du ”forskerinfo” – udfyld rubrikkerne

3) afslut med at vælge OK

Opgave 3: Sådan sætter du slægtsskabet

Med denne funktion får du vist de forskellige personers slægtsskab til dig selv med benævnelse. Samtidig bliver blodsslægtninge i lige linje – deres navn – fremhævet som fed skrift.

Dine egne data – altså dig selv – skal være de aktive på skærmbilledet, når du opsætter denne funktion. ( Aktiv = når en blå bjælke dækker dit navn. Det opnår du, når navnet er placeret midt i skærm-billedet og du venstre-klikker på navnet én gang).

1) I menulinjen vælger du ”funktioner”

2) derefter vælger du ”sæt slægtsskab”

3) Sæt nu prik ud for “Vis det nærmeste slægtsskab i direkte linje (hvis det findes)”

4) Så vælger du ”sæt slægtsskab” (computeren gennemgår nu dit slægtsskab og sætter personerne i forhold til dig – vent til den er færdig)

Opgave 4: Sådan Undlader du det automatiske udtryk ”udskrevet fra Legacy” i dine udskrifter

1) i menulinjen vælg ”valg”

2) vælg ”tilpas”

3) vælg ”andet” og fjern fluebenet ud for inkluder udskrevet fra Legacy i rapporter

Har du et billede af dig selv eller dine forældre, så tag det med på dit USBstik. Så prøver vi at lægge billedet / billederne ind i Legacy.

God fornøjelse !

Opslag 18. september – 2012

Ib er forhindret i at give møde i datastuen i uge 40

Uge 38 2012

Slægtsforskningsprogrammet Legacy bliver i uge 38 introduceret som det program vi i Datastuen tilbyder undervisning i.

De deltagere som ikke arbejder i et andet program og som ønsker at benytte Legacy som deres slægtsforskningsprogram bliver vejledt i at oprette deres slægtsfiler, i at indtaste data og i at gemme disse på USB-stik.

Jeres slægtsfiler og slægtsdata bliver således ikke lagt ind på Datastuens Computere, men forbliver “private”.

Fredag den 20. april 2012

Arne Møller Vinstrup har givet tilsagn om fremover at medvirke som vejleder i slægtsforskning i datastuen. Han medvirker både onsdag og torsdag.

Opslag Fredag den 21. januar 2012

Har du været inde på Den Digitale Byport (Dansk center for byhistorie) – hvis ikke

så klik her

Opslag torsdag den 19. januar 2012

I dag knækkede Ulla og Karsten nødden og fandt frem til personer i Ullas jyske slægt. Nu er der hul igennem og nu begynder den egentlige målrettede eftersøgning af gårdmænd, gårdfolk og andet godtfolk i det jyske.

Tillykke med gennembruddet. Vi følger spændte den videre søgning.

Opslag den 24. november 2011

Så er der blot en måned til Jul. Slægtsarbejdet på datastuen sættes på vågeblus ved udgangen af denne efterårssæson som jo stopper den 1. december 2011.

Allerede nu er tilkendegivelserne om fortsat deltage i gruppernes arbejde med “Slægtsforskning med pc og Internet” i Datastuen på Rudbækshøj i fuld gang.God julemåned til alle

God Jul og Godt Nytår. Vi ses i det nye år.

Nå ja, så var der lige ugens fingerpeg om ord du møder i forskellige kilder – klik her og se selv!

opslag 14. oktober 2011

I grupperne har vi talt om at arrangere et besøg på Landsarkivet for Fyn (i Odense), hvor der gennemførers nogle aftenarrangementer for nye brugere og andre interesserede. Ved disse arrangementer præsenteres en grundig introduktion til landsarkivet og dets samlinger.

Introduktionen omfatter:

  • Hvad er landsarkivet for Fyn?
  • Hvilken hjælp og vejledning kan arkiver tilbyde?
  • Hvilke arkivalier kan man finde på arkivet?
  • Hvordan finder og bestiller man arkivalier?
  • Hvilke hjælpemidler vil være nyttige ved arkivbesøg?
  • Frister og tilgængelighedsregler.

Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs og til sidst foretages en rundvisning i det gamle magasin.

Næste introduktonsmøde afholdes tirsdag den 25. oktober kl. 19 – 20.30 2011 – men –

Man kan skrive sig på venteliste til et senere introduktionsmøde. Der er i øjeblikket ikke dato for det næste introduktionsmøde. Måske skulle vi overveje at deltage i foråret 2012.

Vil du ikke vente, kan du – for dig selv eller sammen med andre tilmelde dig / jer det næst følgende introduktionsmøde.

Klik her – og se hvordan du tilmelder dig.

Opslag den 19. oktober 2011

Har i dag talt med Landsarkivet i Odense vedrørende introduktion til nye brugere af arkivet.

Introduktionsaftner afholdes én gang hvert forår og én gang hvert efterår. For dem er der ingen betaling. Der kan bestilles tid til introduktion mod betaling.

Den 1. torsdag i hver måned er der samtaledag, hvor man som bruger af arkivet kan spørge ind til de eventuelle problemstillinger man måtte bære på i forbindelse med brug af arkivet.

Vælger vi at bestille en særskilt introduktion helt for os selv, skal vi nok regne med en timepris i omegnen af 300,- kroner pr. instruktør . Bliver vi flere end 14 deltagere, så er der to instruktører på – og prisen stiger så tilsvarende.

Arkivet fremsender orientering – Når jeg har modtaget den, så ser vi på vore muligheder og ønsker og derfra kan vi så tage en beslutning.

Opslag den 19. oktober 2011

Ellis og Jeg har valgt os en lille ekstra ferie under sydens sol. Jeg tænker at grupperne individuelt – ved mit fravær – træder til og hjælper hverandre lidt tilrette – bistået af henholdsvis Peder og Karsten.
Vi ses forinden i datastuen.

God efterårsferie

Opslag den 28. oktober 2011

Den individuelle tilmelding til arkivets aftenarrangement med introduktion i brugen af arkivet er begyndt. Den næste introduktionsaften bliver gennemført på et tidspunkt i foråret 2012 og det er der interesse for at deltage i. Er du også interesseret, så meld dig til – se opslag 14. oktober hvordan.

Vi aftaler at køre sammen derud.

hjemikonTilbage til sidens top