In Fra tiden i Strib/ Sådan set

Fasanens flugt

Den dag cyklede jeg turen rundt i nabosognet.
Ved en bakke umiddelbart efter et tomatgartneri brager det pludselig løs med skud fra jagtgeværer inde bag et levende hegn på min venstre side. Opildnende råb giver genlyd mellem træerne og hundeglam fortæller, at der nok er tale om en klapjagt.

Da jeg kommer forbi hegnet og får frit udsyn ind over marken, ser jeg tolv koncentrerede jægere stå i en stor rundkreds omkring en bevoksning med træer og krat. Alle står de med skudklare geværer i hænderne. Hundene er sendt ind i bevoksningen og støver rundt for at jage agerhøns, fasaner og dyr ud fra deres gemmested.

En fasan letter i en lav glideflugt i vestlig retning og stiger så pludselig i en stejl kurve. Helvede bryder løs som ved et maskingeværs skratten. Fasanen slipper gu’hjælpemig igennen krydsilden, og gogger højlydt forskrækket med sin nok så karakteristiske fasangoggelyde.

Et stykke derfra lander den på en mark og spankulerer forpustet og skidvigtig rundt med højt løftede fasanben med spidse ”riddersporer” og strittende tæer.

Gu ved om den fik et hagl i røven?

You Might Also Like