In Fra tiden i Faaborg/ Sådan set

Morgentur

En vinterdags morgen – anno 1948 – nærmere bestemt på den dag som på latin hedder  Novi Anni – som var den 1. januar – tog Edmund tegneblokken under armen og gik en tur ud i den frostklare morgenluft. Aftenen forinden havde han fejret årsskiftet på bedste vis i gode venners lag. Var kommet lidt sent i seng, men stod alligevel tidligt op på årets første dag.

 Med tegneblokken under armen gik Edmund eftertænksomt og nytårsstemt  ud ad stien langs de afvandede engarealer der engang havde været et naturligt oversvømmet og sejlbart område, men som nu var tørlagt og lå som brugbart agerjord med afgrøder og græssende kvæg.

 Vi kender ikke til Edmunds følelser og tanker den januar morgen i 1948, hvor han vandrede en tur langs ad stien, opmærksomt iagttagende naturens scenarie på nært hold. Men han gav eftertiden mulighed for ved selvsyn at se med, da han satte sine indtryk ned på papiret og skrev dato, tid og sted.

…  Gennem tiderne er grundvandet i vinterperioder steget og afvandingskanalerne gået over deres bredder og i perioder med frost henlå størstedelen af engarealet dækket af  is og blev flittigt brugt til skøjteløb og slædekørsel af byens indvånere…

Jeg var selv blot fire et halvt år gammel dengang Edmund visualiserede sine iagttagelser. Sidenhen lærte jeg  stedet at kende ganske godt og har med tiden fået tilegnet mig store mængder af  gode oplevelser og indholdsrige minder fra stedet – alle årstider medregnet.

Nu ligger det hele gemt under et kulturskabt vandspejl – til fryd for nogle og til ærgrelse for andre.

You Might Also Like