For bordende

JGM blev født sidst i 1940’erne – i den østlige ende af byen – på førstesalen i en nu nedrevet kommunal ejendom.

Som den sidste i en søskendeflok på fire drenge og med to ældre søskende på gule plader, var der for JGM – som den yngste  – lagt op til, at han kunne erhverve sig en ret så central og bekvemmelig placering og status i familien og i forholdet søskendeflokken imellem. Han blev navngivet og håbefuldt opkaldt efter oldefaderen som i 1800-tallet havde været øbonde, fisker og postbådfører på én og samme tid. I familien stredes man  ikke  med religiøse anfægtelser, men en 8 – 10 år gammel blev JGM dog døbt i den lokale kirke, hvor naboerne i dagens anledning var budt ind som dåbsvidnere.

JGM var fra barnsben af en lystig og fredsommelig og omgængelig sjæl – snild på fingrene, teknisk interesseret, begavet med gode evner og kreativ tænkning. Som årene gik, viste han uheldigvis tegn på alternative opfattelser af ”dit og mit” og for den ugerning fik han af sine forældre og søskende mangen en røvfuld – eller om man vil, kontant afretning i form af tørre tæsk.

Nogle afrettede mens andre holdt – og der blev brugt livrem og drøje hug.

 JGM’s skolegang var henlagt til byens to skoler og nogen egentlig påfaldende mangel på interesse og engagement for skolearbejdet blev der ikke observeret. Pludselig en dag – og uden varsel – sås han så  ikke mere i skolegården, på legepladsen eller i bybilledet. Det var som om JGM var sunket i jorden.

Siden forlød det, at han var blevet hentet  midt i skoletiden, uden forudgående varsel, plukket ud af klassen og uden forklaring  bragt til en opdragelsesanstalt for uregerlige drenge.

Efter nogle år kom JGM igen tilbage til byen. Han var da   i mellemtiden blevet en flot ung mand, ”afrettet” og tilpasset, fået plomber i tænderne – havde fået arbejde som han røgtede til “punkt og prikke”  – var blevet hjemmeboende og samfundsnyttig.

Så var det, at noget gik galt igen.

JGM – Jørgen “Gamle” Madsen, som hans borgerlige navn var, placerede sig for bordende og gav sig til at feste. Fra denne plads rejste han sig sidenhen aldrig igen.

For ikke så længe siden bar de ham derfra.