I Sådan set

Når sneen falder

I grunden er det ganske hyggeligt med lidt stille dalende sne. Hyggeligt når vejret er  frostklart og tørt og  når der er højt til himlen og vejret blåner og  fuglene trænges ved foderbrædtet.

I grunden er det hyggeligt at opleve når  urt og busk står skjult i sne…

– hyggeligt når mennesker spadserer rundt med huer, handsker og tørklæder og hilser og smiler til hverandre og er glade indeni.

I grunden er det hyggeligt som sneen kan gøre hver enkelt venlig stemt og vinterkåd.

Sneflokke kommer vrimlende…

– og med sneen debuterer en tilbagevende målrettet og forventningsfuld snerydningskultur. Det gi’r anledning til beskæftigelse, indsnusning af frisk luft,  sved på panden, samtaler og  indhug i saltdepoterne.

Og i grunden er det jo også ganske hyggeligt.

Andre tekster