1 In Fra tiden i Faaborg/ Sådan set

Bag den lave husrække

 Lokaliteten som her omtales er Faaborg Købstad, Sallinge Herred, Svendborg Amt.

…Omtrent nede ved stranden ude ved Svendborgvej, bag den lave husrække før Klinten, lå et gammelt stråtækt hus, der tilhørte en murer og fisker som hed Steen…

Sådan skrev den gamle Redaktør Georg Pedersen i et indlæg i en række af udgivelser som blev offentliggjort i den lokale avis. Senere blev redaktørens skriverier samlet i to bind. Udgivelsen betalt af sponsorer og trykt af bogtrykker Styrbæk og kaldet ”Som det var engang bd. I & II”.

Parken Klinten hed dengang Carolinelund og var i privat eje. Den første ejer døde i en ung alder og en broder overtog stedet. I begyndelsen af 1930erne erhvervede byen parken og det var ved den lejlighed at parken omdøbtes til Klinten.

Et af husene i den lave husrække var mit barndomshjem og det var netop den korte del af udsagnet ”den lave husrække” der i sin tid pirrede min skærpede opmærksomhed, da jeg læste redaktørens notat.

Bindingsværkshuset ved stranden havde jeg aldrig hørt om, men ved nu, at en murer og fisker ved navn Johannes Christian Julius Steen som var barnefødt i Varde i 1861 og som havde boet i Assens, var flyttet til Faaborg i 1884.

Johannes Christian Julius Steen havde giftet sig 1882 med den ét år yngre københavnerpige Sofie Caroline Olsen. Og ved folketællingen 1890 ses de boende på Østerbrogade – i det nævnte hus omtrent nede ved vandet.

Det gamle hus brændte. Og på tomten som i virkeligheden havde to matrikelnumre, 27e og 27l , opførtes to nye rødtenshuse.

Johannes Christian Julius Steen blev enkemand i september måned 1897, da hustruen døde af lungebetændelse på Faaborg Sygehus blot 35 år gammel. Fire år senere – ved folketællingen 1901 – ses Johannes Christian Julius Steen boende på Matriklen 27e sammen med sine fire børn og en husbestyrerinde Marie Christine Jensen fra Varde, som var tilflyttet byen året før.

Ved samme folketælling ses to familier boende i nabohuset på matriklen 27l.


Bådehuset mellem høfden og broen.
Siden så her meget anderledes ud – Det var her vi sammen med vores far mørke efterårsaftner stod bag Meca-muren og lyste Mommarkfærgen

En Anders Peter Hansen, ansat som maskinpasser på dampskibet Skjoldnæs, boede med kone og børn i stueetagen. På førstesalen boede en Chresten Jensen, ansat ved  Dampskibsselskabet ”Det Forenede”, Faaborg Andelsslagteri, sammen med hustru og børn.

Det var på dette tidspunkt at slagteriet havde overtaget ejerskabet af færgen Skjoldnæs. Færgen blev da brugt til at sejle slagtedyr fra øerne. Denne trafik blev så afsluttet da Rudkøbing Slagteri blev bygget og transporten af slagtedyr Til Faaborg Slagteri overgik til Færgen Ellen.

I 1901 er Johannes Christian Julius Steen opført som landhandler og murer og han står det år optegnet som ejer af begge husene på de to matrikler.

  Anders Peder Hansen tilflyttede i 1897, så mon det er helt forkert at antage at branden muligvis har fundet sted i 1896.

De to huse lå bag vores baghave. I mine opvækstår – 1943 og frem –  boede i det ene hus to familier – Johanson og Wagner. Wagners havde  to piger, Winnie og Warna – jævnaldrende med mine yngre søstre, Kirsten og Grethe –  og i det andet hus boede vistnok blot én familie. Det er dog ikke utænkeligt at en lejlighed i dette hus var lejet ud. Jeg erindrer en beboer, ”Carl Støvsuger”, som absolut ikke ejede huset.

Huset mod øst hed Meca. I det boede de to familier Johanson og Wagner. Huset mod vest hed Argos. Var beboet af en arkitekt, men muligvis navngivet af en senere ejer som var smedemester og som havde en virksomhed af samme navn.

Carl Godtfred Julius Johanson var født den 19. maj 1888 i København. Han blev uddannet mejerist og den 11. januar 1912 gifte han han sig i Faaborg Kirke med den jævnaldrende Bjørnøpige, Marie Andrea Rasmussen, som var født den 13. september 1888, datter af gårdfæster Hans Rasmussen og hustru Mette Marie Andersen, Bjørnø.

Carl Godtfred Julius Johanson var søn af bagersvend Jøns Johanson og Anette Sofie Jonasdatter, København. Deres svenske rødder lader sig ane.

I august måned 1912 fik Carl Godtfred Julius og Marie Andrea Johanson deres første barn, Agnethe Marie og året efter i december måned fik de endnu en pige, Else Agathe og i 1916 fik de sønnen Arne Otto. Familien boede da Sandegyde 83 hvor begge pigerne blev født.

Her på vejen boede Carl Godfred Julius Johanson og hustru så sidenhen under tag med datteren Agnethe Marie som blev gift Wagner.

Fælles for de to familier, Johanson og Wagner som boede i huset “Meca”, var, at vi derhjemme helt internt kaldte dem “Meca’erne”.

Det var ”Meca’erne” der  i mine barneår arrangerede det årligt Sct. Hans bål som blev bygget på en platform ude i vandet blot nogle få meter øst for deres bade- og bådebro.

 På billedet tilvenstre ses min søster Kirsten stående ved rønnebærtræet på Langelinie. Tilhøjre står vi på  Meca’s bro den samme flotte torsdag aften anno 1949 og betragter årets heks.

Sct. Hansbålet var bygget op som en heks siddende på en tønde fyldt med brandbart materiale. Heks og tønde var så placeret på platformen ude i vandet. Når heksen skulle antændes, foregik det ved, at svigersønnen, Jernstøberværkfører Wagner eller den aldrende svigerfader, den tidligere Vegetabilmargarinefabrikant Johanson iførte sig vaders. Vadede ud til platformen og med en lidt spøgefuld bemærkning lettede på heksens kjole og hældte brændbart væske i tønden og efterfølgende blufærdigt rettede kjolen til igen for så at sætte ild til “Damen”.

”Vi elsker vort land”, blev der sunget af faste tilskuere og af spadserende bysbørn som netop denne aften tog turen forbi på Langelinie.

Husker ganske tydeligt, at  jeg Sct. Hans aftner sad på stenene ved strandbredden sammen med mine søskende og drøftede hvor det egentlig var heksen fløj hen, mens vi opmærksomme iagttog flammernes spil i det klare vand og den sydende lyd, når et stykke glød dumpede i vandet, mens aftendug og havgus langsomt drev ind over land og lagde sig hen over aftenen og solnedgangen og fremkaldte lidt frydefuld gysen.

Dagen efter var det en yndet beskæftigelse at gå til stranden og lede efter ilanddrevne efterladenskaber fra hekseafbrændingen. Studere de forkullede stumper og så lade tankerne få frit svæv ud over vandet.

Wagner og Johansons Sct. Hansbål var ikke blot et tilløbsstykke men også en institution i al sin traditionelle enkelthed og en aktivitet som hvert år var ventet næsten som en selvfølge, men som også nød stor påskønnelse.

MECA var navnet på en vegetabilsk margarine hvis produktion startede i 1922 og som sluttede ved begyndelsen af 2. verdenskrig. Hjemstedadressen var Østerbrogade 74 (matr.nr.27e), Faaborg og årsproduktionen lå på 40 tons.

(Senere ændredes husnumrene og nr. 74 blev til nr. 86).

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Ib
    3. juli 2010 at 11:11

    Efter Murer, fisker og landhandler Johannes Christian Julius Steen ses 1911 en Adolf Pedersen og hustru som ny ejer af ejendommen. Det år var der 4.318 indbyggere i byen og den årlige tilvækstrate lå på lige godt 5%.

  • Leave a Reply