In Fra før min tid/ Sådan set/ Slægt

Oldemors guldring

I året 1876 gik Christine og Mads Andersen (kaldet Knold) til den lokale Guldsmed i Faaborg. Deres datter, Karen, skulle konfirmeres til oktober og Stine og Mads’  ærinde hos guldsmeden var, at købe en guldring til den vordende konfirmand. Valget faldt på den her viste ring og den bar Karen på sin finger resten af hendes dage. Tre generationer på spindesiden i lige linje har siden båret Karens guldring på deres fingre og dermed selvsagt også båret hendes minde i deres hjerter og  vedvarende haft hende i tankerne.

Karens skoletid ved vi ikke så meget om. Hendes mor var førskolelærerinde derhjemme i sognet, udpeget af sognets råd til, at lære børnene bogstaver og lidt læsning inden den egentlige skolestart. Tidens skoleår gik dengang fra april til april og børnene gik i skole hver anden dag ligesom de gik to år i hver klasse. Bland menigmand og egnens bønder var det lidt forbundet med prestige, at børnene var vel forberedte med kendskab til bogstaver og begyndende læsning.
Ved konfirmationen den 1. oktober, det år Karen fyldte 14, havde hun naturligt nok været udskrevet af skolen og været ude at tjene et halvt års tid. I 1885, det år Karen fylder 23, gifter hun sig i Horne kirke med Niels Nielsen Jensen. Niels var blevet udlært møllersvend på Grevens mølle i Horne og havde aftjent sin værnepligt i Nyborg og den 24. marts 1885 bliver de gift.

Med årene bragte Karen og Niels  11 børn til verden. Den syvende i søskendeflokken blev min mormor, Maren Nielsine, og hun arvede guldringen efter sin mor, Karen, som dør i juli måned 1935.
Min mormor, Maren Nielsine, dør i maj måned 1980 og guldringen går i arv til hendes første fødte barn, Dagny Agnethe, der som 25-årig bliver min mor. Dagny dør i marts måned 2003 og efter min mor kommer guldringen i hendes yngste datters varetægt, min søster Grethe.
Foto: 1926 ved guldbryllup.

I skrivende stund er guldringen hos mig – 143 år efter at den i 1876 blev købt hos en guldsmed i Faaborg for at blive overrakt som konfirmationsgave og livsvarigt minde om en stor og skelsættende begivenhed i en ung piges liv en dag i oktober 1876.

Fra min egen skolegang husker jeg børns stemmer i skolegården, når de sad i rundkreds og reciterede –

“… Tag en ring og lad den vandre
fra den ene til de andre.
Ringen er skjult under bølgen den blå.
Sig mig engang, Hvem tænker du på?…”

You Might Also Like