In Guhl/ Slægt

Herman August Guhl

Herman August Guhl, der alle sine dage boede i Faaborg by, havde borgerbrev – i dag kaldet næringsbrev – som spækhøker og slagter, om end han nok ikke havde de store faglige kompetencer inden for disse fagområder.
Oprindeligt var Herman August uddannet skomager som faderen og bedstefaderen og andre i familien også havde været det. Tiderne for skomagerfaget havde ændret sig i det ganske land og bestillingen som selvstændig skomagermester var under pres af den stigende industrifremstilling af fodtøj, ligesom der i Faaborg by, hvor Herman August boede og havde sit virke, var et pænt overskud af skomagere.

Hermans far – Hans Michael Jørgensen Guhl, i daglig tale kaldet Hans Jørgen Guhl, havde været skomagermester med egen forretning og svende og lærlinge i sit brød siden 1793 og ved sin død efterladt denne forretning til enken og Herman, som i ti år drev skomagerforretningen videre med hjælp fra svende og lærlinge.
I den 10-årige periode 1833 – 1843, stod moderen som ”skomagermester som ernærede sig ved professionen” og det var hende som havde ført Hans Jørgen Guhls borgerbrev videre. – eller måske havde hun blot undladt at afmelde det.

Herman August overtager moderens skomagerforretning og ved overtagelsen opsiges faderens borgerbrev og Herman August får den 8. juni 1843 tildelt borgerbrev i eget navn.
Hvordan skomagerforretningen har det, ved vi ikke. Situationen for byens håndværksmestre var trængt af den begyndende industrialisering. Omkring 1850 var der 2328 indbyggere i byen og mere end halvdelen var beskæftiget ved håndværk. Af skomagermestre var der 29 som beskæftige 28 svende og dertil kom, at hustruer og børn hjalp til. Der herskede lavstvang i købstaden, en omstændighed som ikke var gunstig, da kravet om at alle bånd der hæmmende den frie konkurrence blev stærkere og stærkere.

Herman August søger nye veje. Den 11. november 1845 får han udstedt borgerbrev som spækhøker og stopper med at beskæftige sig med skomagerprofessionen. Han indretter lokaler til forhandling af fedevarer og den 31. november 1851 tager han borgerbrev som slagter med ret til at slagte egne dyr og forfærdige egne varer. Dette på trods af, at der på det tidspunkt var slagtere nok i byen og på trods af, at byen om lørdage blev forsynet med kød af frislagtere fra landet. Med grundlovens vedtagelse 5. juni 1849 var lavstvangens afskaffelse nært forestående men først i januar måned 1862 blev den helt afskaffet.

Herman August’ søster Maren Cathrine er omkring 1850 husholderske i Assens hos en 61 årig købmand ved navn Ignaz Florien Horn. Da købmanden dør flytter hun til Faaborg og får husværelse hos moderen  og Herman August og ved folketællingen for Faaborg by ses de boende i samme husstand i Sct, Hansgade 5.

Blot 40 år gammel afvikler Herman August sin slagteraktiviteter og han opsiger sit borgerbrev den 4. januar 1856. Efter den tid ses han i folketællinger optegnet som arbejdsmand.

Det var Hermans ugifte søster, Maren Cathrine der købte hus i Sct. Hansgade nr. 5 – og Herman August  bor dér sammen med moderen og søsteren.  Moderen dør i februar måned 1861 og arven efter hende er sparsom.
Søsteren Maren Cathrine, der forblev ugift, lever sine sidste år i Stiftelsen af 2. januar og hun dør den 20. februar 1884.

Herman August Guhl, der var yngste søn af Skomagermeter Hans Jørgen Guhl og barnebarn af Jørgen Daniel Guhl forblev ungkarl. Sin sidste tid bor han på Arbejdsanstalten på Odensevej – tidens bosted for gamle mennesker, som havde trængsler med selv at klare dagen og vejen, og som for symbolske arbejdsydelser kunne bidrage lidt til egen kost og logi –  stedet som senere blev til ”De Gamles Hjem”.

Herman August Guhl dør i december måned i året 1900. I skifteprotokollen læser man: ”… År 1900, den 3. dec. Anmelder bestyrer Andersen, at arbejdsmand af staden, fattiglem, Herman August Guhl andetsteds i dag er afgået ved døden 84 år gammel. Efterladende sig intet …”.

You Might Also Like