4 In Fra tiden i Faaborg

Vejen derhjemme

Østerbrogade i Faaborg, fik først sit navn i 1895 og husnumrene, de kom til noget senere. Før den tid omtalte man stedet som ”Udenfor Østre Port”. ”Den farbare strækning fra Faaborg mod Svendborg” eller blot ”Den farbare strækning fra Møllebroen til Røde kro”.

 Sensommeren 1943 – samme år jeg blev født – flyttede mine forældre med børn til Østerbrogade, til et ikke særlig velholdt hus. Her boede jeg de næste 21 år.

 Østerbrogade som vi ser den nu, fik sit udseende og fremtoning ved den sidste store vejrenovering i 1947 – 1948. En del af Østerbrogades lodsejere fik ved renoveringen deres forhaver eksproprieret og arealerne indgik i en udvidelse af vejens bredde, hvor der blev anlagt fortorv i begge vejsider og hvor kørebanen blev belagt med asfalt. Husnumrene blev ændret. Vi fik ændret husnummer fra 62 til 76 ligesom overgangen mellem Østerbro og Svendborgvej blev flyttet længere ind mod byen.

Det var ved denne vejrenovering, at den lille ca. 80 cm. høje støttemur og trappenedgangene, foran de lave huse, blev etableret.

Et rækværk af jern blev sat op året efter og blev malet hvidt.

De lave huse_0001

Østerbrogade var Faaborg By’s første egentlige forstadskvarter med eget indkøbscenter og i min tid, summede gaden endnu af liv og aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. En stor del af de dagligvarer og almindelige brugsting vi brugte i hverdagens husholdning, kunne handles ind hos vejens forretningsdrivende.  Skulle vi handle lidt mere specielle varer, blev indkøbene henlagt til andre af byens forretninger som lå nærmere bymidten.

Man handlede på bog og købte på ”klods” og betalte én gang om ugen. Cigaretter og cerutter kunne købes stykvis. Brun sæbe blev ekspederet i løs vægt og petroleum blev fyldt i den medbragte dunk. Kaffe blev købt helt ned i et fjerdingpunds størrelse og blev drøjet med kaffeerstatninger som Richs og Danmarks.

Det kostede 25 øre at låne købmandens telefon og det var muligt at leje hans udlejningsvogn for en dag eller mere.

Dagligvarer blev bragt ud og lægen kom på hjemmebesøg om eftermiddagen. Ekviperingshandler Jespersen mødte op hver fredag for at opkræve det ugentlige afdrag på habitten, sommerkjolen eller andet lingeri købt på afbetaling. ”Julens Glæde” indsamlede ugentlige opsparinger som blev udbetalt igen, når højtiden oprandt. Ugebladene udkom om torsdagen og søndag var ”buddingdag”.

Forretninger holdt åben uden for lukketid, når blot man diskret gik ”bagind”.  Gammelbrød og billigbrød kunne man købe i rigt mål for en 2 krone hos bageren. Hvis der da var noget tilovers efter lukketid.

Var man heldig og kom først, så kunne man sejrrig gå hjem med en halv snes flødekager og en stang vienerbrød, eller to.

 Sådan gik det så godt i mange år. Så kom en anden tid og meget blev forandret.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Den farbare vej | ibmh's blog
    19. februar 2010 at 05:26

    […] Min barndoms gade – jomfruelig som den ses her, uden asfalt og fortorv – fik sit navn i 1895. […]

  • Reply
    Vinteren 1948 | ibmh's blog
    22. december 2009 at 10:03

    […] forinden var man netop påbegyndt den sidste store renovering af  Østerbrogade, som blev gjort bredere med fortorv i begge sider af vejen og som fik ny asfaltbelægning. Ved […]

  • Reply
    Dragkisten | ibmh's blog
    7. december 2009 at 06:05

    […] der var engang, da der så meget anderledes ud, ude i det lille lave hus, ved den farbare vej mod […]

  • Reply
    Ib
    28. september 2009 at 12:11

    Det var ejeren af det første hus fra venstre som fik taget fotoet en søndag eftermiddag midt i 1950’erne. Sidenhen hang billedet indrammet på væggen i hans lille stue.

  • Leave a Reply