In Guhl/ Slægt

J. D. Guhl

Jürgen Daniel Guhl kom til verden en ikke kendt dato i året 1720 – ifølge mundtlige overleveringer et sted i Tyskland / Hertugdømmerne. Om hans fødsel, opvækst og ungdomsår vides intet konkret, omend de mundtlige fortællinger har været mangfoldige og haft anstrøg af adelig herkomst.
J. D. G´s  fødeår er kendt ud fra den omstændighed, at hans alder er opgivet ved folketællingerne 1787 og 1801 og udfra en eksakt viden om, at han døde som 92 årig i 1812.

Uanset at J. D. G. blev født i et af hertugdømmerne eller længere væk, så er han på et tidspunkt  flyttet til Sydfyn, hvor han bosatte sig i Faaborg Købstad og hvor han har fået ansættelse hos en af byens skomagermestre, hos hvem han da har været beskæftiget i en årrække, inden han i maj måned 1756 gifter sig med pottemagerens datter, Anne Cathrine Rasmusdatter (Braad).

Første gang man kan efterspore J. D. G’s. optræden i byens offentlige rum, er den 9. december 1756, hvor han som 36 årig ses optegnet i Faaborg kirkebog som værende dåbsvidne ved Birthe Jensdatter og Lars Frederiksens uægte søns dåb. Drengen blev navngivet Frederik og han blev holdt over dåben af Rasmus Pottemagers datter, Anne Cathrine Rasmusdatter, og det var Peter Larsens datter, Karen Petersdatter som stod ved siden. De tre faddere som er nævnt i  kirkebogens dåbsnotat – hvoraf Jürgen Daniel Guhl er den ene – var alle skomagersvende i byen og de kendte hverandre fra deres fælles hverdag som skomagere og velsagten fra møder og sammenkomster.

I et notat i Faaborg kirkebog læser man: ” Torsdagen dend 29. Aprilis 1756 blev Jürgen Daniel Gouel Skomagersvend trolovet med pigen Cathrine Rasmusdatter… ”  og den 26. maj 1756 gifter de dem i Faaborg Kirke. Cathrine Rasmusdatters far, Rasmus Jørgensen og byens smed, Oluf Madsen, var forlovere.

GuhlGift2

Med sig ind i ægteskabet bragte Cathrine Rasmusdatter en 8 årig søn hvis far menes død i soldatertjenesten.

Hvorvidt skomager Jürgen Daniel Guhl har været medlem af et skomagerlav er ikke konstateret. I  Faaborg var der ganske vist lavsstvang , og der var også et skomagerlav i byen, men der er intet tegn på, at J.D.G. på noget tidspunkt har erhvervet borgerbrev som selvstændig udøvende skomagermester.

J. D. G. synes alligevel at nedsætte sig som selvstændig “frimester ved skomagerprofessionen”. Han løser som sagt på intet tidspunkt borgerbrev i Faaborg som selvstændig, da han mener – sammen med andre af byens selvstændige – at den pålagte  afgift for at erhverve borgerbrev var urimelig høj. Om dét kan man ved selvsyn læse i byens historie ligesom man også læser, at der på J. D. G’s tid (1770) var 12 skomagermetre, en dalende fødselsrate og en økonomisk stilstand i byen. Håndværkerne var gennemgående lidet velstillede og ikke mange kunne holde mere end én svend på værkstedet. De fleste nøjedes med én eller to læredrenge. Tilmed kunne det knibe med  at få de fornødne varer af ko- og kalvehuder til skomageriet på grund af, at der blev handlet uden om de gængse aftaler.

I byens protokoller omhandlende “Skifter og Skøder” læser man, at J. D. G. og hustruen i 1772 køber tre parceller beliggende i byens hovedstrøgs østre ende med fri udsigt over Faaborg Fjord og det nok så omstridte åbne vandområde, Sundet, der lå øst for byen. Til handelens gennemførelse ser man, at J. D. G. låner to trediedele af købesummen – på 150 rigsdalere  – af en velstående bonde i Bøjden og den sidste trediedel har han selv.

Cathrine og Jürgen Daniel  får 9 fælles børn hvoraf de to ældste døtre ikke opnår at kunne tage vare på sig selv. En tredie datter dør i 40-årsalderen og to drenge dør meget tidligt – den ene blot få dage efter fødslen og den anden som 8 årig. En tredie søn, Hans Michael Jørgensen, i daglig tale kaldet “Hans Jørgen Guhl”, beskæftiger sig i sine unge år med søfart og koffardi og ses ved folketællingen 1787 som værende 19 år og hjemmeboende sammen med en ældre 27 årig “vanvittig” søster.
Matrosen Hans Jørgen Guhl vælger imidlertid skomagerprofessionen som fremtidig indtjeningskilde og han  overtager en række år senere faderens forretning og påtager sig også faderens alderdomsforsørgelse.

Jørgen Daniels hustru, Cathrine Rasmusdatter Braad dør 1793 og begraves på kirkegården ved kirken. Den syge hjemmeboende datter bliver samme år anbragt på Gråbrødre Hospital i Odense, hvor hun dør 36 år senere.  Jürgen Daniel overlever hustruen i 19 år og han dør 92 år gammel  i 1812. Jürgen Daniel begraves på Assistent Kirkegård – ved byens Gåsetorv i den østre ende af byen – idet kirkegården ved kirken var blevet “overfyldt” og året før lukket for yderligere begravelser.

Jürgen Daniel Guhl og hans hustru Cathrine Rasmusdatter Braad må således hvile i hver deres grav på to forskellige kirkegårde.

Et endnu ikke afklaret spørgmål mangler svar: Hvem var det, der iklædte Guhl’erne parykker med hårpisk, sløjfe og pandebånd, kalvekrøs på skjortebrystet og sølvknappet vest?

En tekst skrevet i kanten af de tegnede portrætter lader os vide, at det er Faaborgkunstneren Søren Læssøe Lange  som har angivet Guhlernes portrættegninger i året 1790 – på et tidspunkt hvor J.D.G. var 70 år gammel.
Vi er blevet fortalt, at billederne af Guhl’erne kom fra København. Af en brevkorrespondance fremgår det, at en Hr. H.H. under den sidste krig viser interesse for en bestemt gren i slægten og han skriver herom i flere breve sendt til de tre søskende Kirsten, Alfred og Ernst. På det tidspunkt er H.H’s viden stort set lig nul men intentionerne er store. Hr. H.H. boede i Rungsted.

Jürgen Daniel Guhl’s adelige herkomst er vi ikke kommet nærmere svar på, end de mundlige fortællingers overlevering antydning, selvom vi kan spore slægten / navnet Guhl til jordbesiddere i  Steckborn ved grænsen til Schweiz tilbage til reformationens indførelse, men om slægtskabet holder tråd til Sydfyn mange år senere er pt. uvist.

 

©

You Might Also Like